Der sker noget mærkeligt for tiden. I en lidt anden anledning bemærkede Jonathan Porritt for nyligt det skred der er sket med holdninger til bæredygtighed fra kulturens margin til dens absolutte midte, ligesom det er sket med glbal opvarmning. Ideer der virkede og blev affejet som værende skøre er nu alment accepterede, og alle (Porritt taler om politikere og beslutningstagere) må være med, for ikke at virke som om de har mistet føling med hvad der rør sig.
Jeg kom i tanke om Porritts indlæg da jeg stødte på historien om Wal-Marts blog og begyndte at tænke over den. Der er, som jeg kommer ind på nedenfor, alt muligt galt med supermarkeder og Wal-Mart som bæredygtige enheder, men jeg tror man kan tage historien som en indikation af hvor langt ind i mod (og over) midten begrebet har bevæget sig. Men ligesom forskningen i den globale opvarmning ikke stopper med IPCC’s rapporter, så er det nødvendigt at tænke længere og dybere over begreberne og holde de modeller vi gør os op imod den virkelighed der viser sig, uanset om det er den forsvindende pakis på Nordpolen eller store virksomheders ødelæggelse af de samfund vi bebor.
Ikke alene har den amerikanske supermarkedskæde Wal-Mart oprettet en blog. I følge en artikel i dagens New York Times Business sektion er den skrevet af indkøbere og stort set uredigeret. Det i sig selv er jo rimelig nyskabende. Et kig på listen over de mest kommenterede indlæg giver et meget godt indblik i hvad der rør sig i det bredere amerikanske samfund:
Underholdningsudstyr og økonomisk politik er vel ikke så overraskende, men at spørgsmålet om bæredygtige industrielle fødevarer ligger så højt på listen overraskede i hvert fald undertegnede, forummet taget i betragtning. Dette ligger i forlængelse af at Wal-Mart har oprettet en decideret chef for bæredygtighed, Rand Waddoups. Som kategori er bæredygtighed også ret fremtrædende, det er en af fem kategorier, der fremhæves som "hurtigt link", så det er ikke bare mængden af kommentarer, der kaster lys på initiativet.
Wal-Mart har ellers været - og er - indbegrebet af en ikke-bæredygtig virksomhed, der har været dygtig til at presse leverandører på pris og standard med forudsigelige konsekvenser - for leverandørerne, altså. For Wal-Mart har altid kunne finde en anden, hvis en given leverandør ikke ville flytte produktionen til Kina eller fortsætte med at sætte prisen ned. Som andre tilsvarende kæder, af hvilke Wal-Mart er den dygtigste, brutaleste og derfor største, så er det svært helt at sammenligne med noget dansk eller endda europæisk fænomen. City-Gross i Skåne er store og ligger udenfor byerne. Men stadig i kommunen, hvorimod de store kæder i USA placerer sig lige udenfor bygrænsen (og dermed skattegrænsen). Jo længere ud fra bykernen man kommer, jo flere amter kan Wal-Mart spille ud imod hinanden - det er jo 'jobs', der er på spil. Så dels går byerne glip af den skatteindtægt en stor butik og dens ansatte ville repræsentere, de kommer også til at betale den del af infrastrukturen der ligger indenfor bygrænsen, når byboerne kører afsted for at spare penge på indkøb. De amter, der lokker en Wal-Mart til, får lov til at betale resten af den infrastruktur der skal til for at bringe kunder ud til butikkerne, for de ligger per ovenstående definition i et område hvor der ikke er kundegrundlag til meget mere end en døgnkiosk. Så vidt jeg kan se er det der man skulle starte en diskussion af bæredygtighed i forhold til supermarkedskæder.
For et par år siden offentliggjorde Wal-Mart deres nye fokus på bæredygtighed, og det er vist ikke for meget at sige at den har været mødt med en vis skepsis. De økologiske varer de ville introducere i butikkerne regnede de med at hente i Kina, og i det hele taget har den historie været selve indbegrebet af den forståelige frygt for udvandingen af økologibegrebet, når det bliver omklamret af industriens tankesæt. Men til trods for min caveat ovenfor omkring det byplansmæssige aspekt af Wal-Mart og tilsvarende kæders succes, så er det faktisk det bygningsmæssige der internt i Wal-Mart indtil nu har fyldt mest: forskellige tiltag med hensyn til at reducere bygningernes energiforbrug og generere energi med vedvarende energikilder, såsom solfangeranlæg.
Man kan – og bør – på et overordnet og teoretisk plan diskutere om disse tiltag egentlig er andet end forsøg på at sætte plaster på en brækket arm. Men selvom det er det, så har Wal-Mart en størrelse der gør, at en ordre på solceller til deres butikker nærmest egenhændigt ville kunne kickstarte solenergi-sektoren. Hvis lægerne satte plastre på brækkede arme ville det jo utvivlsomt også være godt nyt for plasterproducenterne. Og det ville ikke skade patienterne, med mindre det var det eneste der blev gjort!
Man kan altså se denne indsats på forskellige måder, afhængigt af ens temperament. Sådan som Sustainability kategorien fungerer for tiden synes jeg det er mest oplagt at det der sker er at Wal-Mart kommer kritikere i møde, og vice versa. Det er altså ikke tilfældet at det er repræsentanter for deres eksisterende kunder der pludselig bevæger sig ind i blogosfæren. Det kan man forvisse sig om ved at kaste et blik på kommentarsektionen til indlægget Sustainable Industrialized Food?. Der benyttes flere ord og begreber end i en gennemsnitlig avis. Det havde nok også været for meget at håbe på.
Med disse overvejelser overstået, så tilbage til Rand Waddoups, der slutter sit indlæg af med at stille det simple og svære spørgsmål, med udgangspunkt i et citat fra Michael Pollans seneste bog:
"We are eating a lot of edible food-like substances, which is to say highly processed things that might be called yogurt, might be called cereals, whatever, but in fact are very intricate products of food science that are really imitations of foods."
I know food, in general, is a very sensitive topic for a lot of people, but what do you think should and can be done in the short term to make the industrialized food chain better? What products should Wal-Mart have that they don't to meet your desires for a more sustainable food assortment? If you could choose one item you would want remove from stores, what would it be?
Værd at tænke over, også selvom man ikke handler i Wal-Mart.