28. november 2007

Funktionel mad

Steve Ettlinger, der skrev bogen Twinkie, Deconstructed, har været til branchemøde i Las Vegas, og det skriver han om i en gæsteblog på Eating Liberally.

Den mest bemærkelsesværdige citat kommer fra en unavngiven teknisk Danisco repræsentant, der omtaler fødevareprodukter som alternative leveringsmåder. Med hvilket han mente at de er et alternativ til piller og tabletter.

Citatet lyder i sin grumme oprindelige ordlyd:

Food products are “alternative delivery vehicles” a tech guy for Danisco, a major supplier of probiotics, said, meaning they are improvements upon capsules and tablets.


Big Fat Lies

En kort video om hvad der er galt med den såkaldte lipid-tese


uploadet til YouTube af FatHeadMovie. Link fra Nina Planck.


26. november 2007

So ein ding ...

Det lyder som om en god ide er ved at brede sig. Nu mangler vi snart bare at få København med på galejen. Men hvor skal vi hen?

Fra Landbrugsavisen:

God mad skal sælge Vestjylland
"Kulinarisk Vestjylland" er en ny forening, der sætter spot på områdets fødevareproduktion.

Læser man lidt nærmere, ser projektet noget mere problematisk ud. Pengecitatet lyder:

Hensigten er at sætte massivt spot på lokalområdets produktion af kød, fisk, frugt, grønt, øl, whisky og en lang række hel- og halvfabrikata og dermed øge bevidstheden om en sund livsstil.

Det lyder jo vældig godt til at begynde med. Øl og whisky lader vi passere, men hvad har "en lang række hel- og halvfabrikata" med "sund livsstil" at gøre!


Don't leave home without it!

Sådan en historie om USA som Politiken er rigtig glad for:

Landmand skar arm af med lommekniv

Kan du så spise op!

I USA er Brian Wansink netop blevet udnævnt til direktør for the Center for Nutrition Policy and Promotion (CNPP). Det er noget af en opgave han går ind til.

Marion Nestle roser USDA for en fremragende udnævnelse, mens The Ethicurean noterer sig ubalancen mellem CNPP's budget $300 million og fødevareindustriens reklamebudget (mange milliarder dollars: $30 mia i 1999).

Mens man venter og ser hvad der sker, kan man jo - som jeg - bestille og læse hans meget roste bog Mindless Eating: Why We Eat More Than We Think fra sidste år.

Wansinks forskning beskæftiger sig med de miljømæssige årsager til overvægtsepidemien. Det mest kendte eksempel er måske det forsøg hvor han viste at folk spiste 73% mere suppe når deres tallerken løbende blev spædet op (fra en slange i bunden af tallerkenen) end når de bare fik serveret en almindelig tallerken suppe.

Afhængigt af ens politiske ståsted kan man tolke resultaterne på i hver fald to måder:

1. de viser at man skal tænke sig om og tage ansvar for hvad man spiser (man ved jo aldrig om der er en gal videnskabsmand, der har lavet numre med ens tallerken!)

2. de viser at man - specielt i det offentlige rum - ikke altid selv er herre over hvad man bliver udsat for (empirisk medfører portionsstørrelser og tilgængelighed overkomsumering).

Bogen er netop udkommet i paperback til en meget overkommelig pris.

Man kan vænne sig til meget

JydskeVestkysten igen.

Billig mad er en vanesag:

Aflad på nydansk

Den politiske, miljøbevidste og etiske forbruger er i vælten, men der er et stykke vej inden den helhedstænkende samfundsborger bliver synlig:

Under den sigende overskrift Danskerne køber hellere møbler end mad , skriver Politiken og Jyske Vestkysten i dag nærmest enslydende artikler (JV har "Vi" i overskriften, mens Politiken refererer til JV's artikel).

Baggrunden er tilsyneladende en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Forbrugerstyrelsen, der har undersøgt danskernes forbrug og forventninger til samme. Der bruges dobbelt så meget på bolig som på mad.

Per Østergaard fra Syddansk Universitet opsummerer:

»Når man står i butikken og ser merprisen og de andre tilbud, ender man med at købe nogle få økologiske gulerødder og en kvalitetsspegepølse. Det bliver undskyldningsprodukter, som kommer til at overstråle de billige ting, man også har købt«.

Links:
http://www.jv.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20071126/INDLAND/711260315/1012
http://politiken.dk/tjek/article438480.ece