Viser opslag med etiketten Fødevareministeriet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fødevareministeriet. Vis alle opslag

24. september 2009

GMO

Hvis vor fødevareminister, der er kjær i gmo, ønskede sig en debat om emnet, må man sige, at hun har fået hvad hun har bedt om. I sommers var Per Kølster fra Fuglebjerggaard i blækhuset og formulerede hvad han kalder en gen.etik, og om ikke så længe holder Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening et to-dages arrangement i dels Jylland (12. oktober), dels på Christiansborg (13.oktober). Arrangement kan ses som en respons på det udredningsarbejde som fødevareminister igangsatte. Det arbejde blev offentliggjort den 16. september.

Skulle man have nogen tvivl om hvem det er for, så tager ministeren den gerne i opløbet ved at arrangere en konference med Dansk Industri to dage senere. Man skulle jo nødig blive forvirret og tro, at det havde noget med føde, sundhed eller natur at gøre, for slet ikke at tale om mad, føde eller frihed.
Ikke alene kan vi ikke finde på et bedre ord for det der grundliggende nærer os end fødevarer; vi har en minister for fødevarer, hvis fremmeste politiske mål er at fremme varegørelsen af vores mad, koste hvad det vil. Hvem der kommer til at betale for det, behøver man altså ikke gisne om.

Hvis man ønsker et glimt ind i fremtiden, er det gratis, men kræver tilmelding. For hvor FVM og DI vil tale om muligheder og sameksistens, så behøver man ikke gisne om hvad der sker. Det nordatlantiske kontinent er udlagt som laboratorium og den canadiske frøavler Percy Schmeiser kan med autoritet fortælle om hvilke konsekvenser den politik har haft og har i Canada. I mange år var han involveret i en strid med Monsanto der først forurenede hans marker, dernæst uden hjemmel tog prøver i den og til sidst førte en langvarig retssag imod ham.
Man kan kun være glad på Percy Schmeisers vegne over at sagen fik den udgang, men det bliver ofte udlagt som et brik i det puslespil der går ud på at vise at Monsanto er et ondskabens imperium, hvad det måske nok er; men den udlægning kan alt for let tilbagevises til melodien "det kunne ikke ske her, hvor myndighederne er meget bedre", hvilket måske nok er sandsynligt, omend skalaen kan diskuteres. Hvis man f.eks. mener at vide, at der er strengere danske krav til mærkning af fødevarer, så har man for så vidt ret; men, som Fyens Stiftstidende i torsdags den 24.9 (gengivet i Politiken lørdag den 26.9.2009) kan fortælle, så er der allerede nu betydelige huller i den lovgivning hvad angår minimumsniveau og foderstoffer. Mette Boye fra Forbrugerrådet udtaler, at: "Et meget stort flertal af danskerne forventer, at varerne er mærket, så de har mulighed for at tage stilling til, om de vil støtte det" og mener ikke, at danskerne generelt er klar over, at de dagligt er i kontakt med genmodificerede organismer. Så hvis man ikke spiser økologisk gris må man således indstille sig på at blive bespist - i anden grad - med genetisk modificerede sydamerikanske sojabønner. Eller at der er tryllet med gensplejsede enzymer i et laboratorium for at fremstille det brød, øl og vaskepulver der altså ikke er mærket.

Som Mogens på Madkultur bemærker, så behøver man nok næppe være for nervøs over sin sundhedstilstand ved at konsumere gmo. Jeg vil supplere med at sige, at spiser man de produkter, hvori de findes, er der nok noget mere grundliggende sundhedsmæssigt at være nervøs og bekymret over; det der er farligt og bekymrende er den økonomiske og politiske monokultur der følger med og som man altså som uoplyst dansk forbruger er med til at støtte uden at vide det og uden at have givet tilsagn. 

Og så er vi ved at være fremme ved det som historien om Percy Schmeiser også handler om: den udhuling af politiske processer som har fundet sted i Nordamerika er i øjeblikket ved at blive annammet i Europa. Ikke som det den er, men af hensynet til markedet. Ikke et ord om regnskoven, please, det er for besværligt at tage konsekvenserne af at danske svin opfodres på sojabønner der bliver til ved at rydde regnskoven. Så vi er i en situation, hvor vi har store enheder der skalter og valter med klodens biomasse og -logi i en sådan grad at vi har et gødningsoverskud i Danmark (fosfor specielt i denne sammenhæng, selvom kvælstof får alle overskrifterne), og må træffe foranstaltninger på den baggrund, samtidig med at sojamarkerne breder sig stadig dybere ind i klodens regnskove. Den kyniske betragtning ville gå på at vi i Danmark skulle kunne sørge for at genindsamle al den fosfor og sælge den på verdensmarkedet, i betragtning af at det er en begrænset ressource. Men at en sådan skævhed overhovedet kan ske er symptom på en grundliggende skævhed i det internationale marked, hvor der er mange økonomiske spillere med magt (penge), som ikke afbalanceres af en tilsvarende ukorrumperet politisk magt. Der er dem der spiller fløjte og så er dem der danser til melodien.

Hvis man nu vil indvende at jeg har sat tingene på spidsen, og at det ene vel ikke behøver udelukke det andet, så vil jeg da gerne sætte tingene endnu mere på spidsen og slå fast, at sameksistens mellem gmo og andre afgrøder ikke er mulig. Biologisk er det simpelthen ikke ladesiggøreligt at holde markerne frie for gmo, hvis det først bliver introduceret. Eftersom Monsanto har patentet, og det økonomiske forureningsansvar derfor må siges at kunne placeres rimeligt entydigt, kan det undre at Schmeisersagen ikke havde modsat fortegn. Det skal der en større juridisk hjerne end undertegnedes til at gennemskue, og det kunne være interessant at høre fødevareministerens udlægning af hvordan en introduktion af gmo-afgrøder forholder sig til det nu i hele EU implementerede princip om at "forureneren betaler".

Jeg siger tak for mad.

14. marts 2008

GMO på vej

I kølvandet fra de første videnskabelige rapporter om resistente skadedyr som jeg har omtalt her, så mener Fødevareministeriet nu at have fundet videnskabeligt belæg for at lempe på reglerne for dyrkning af gmo-planter.
Vi har haft gmo-planter i Danmark (på forsøgsbasis) i meget kortere tid end i USA, så hvor meget tiltro er det lige man kan have til de "videnskabelige" resultater ministeriet nu mener begrunder at man reducerer naboafstanden fra gmo-marker med 25%?
Hvem er det så der efterspørger gmo? Hvis interesser er det ministeren mener at tilgodese, kunne man spørge, hvis ikke svaret var så åbenlyst:

Endnu er det kun på forsøgsbasis, at man dyrker genetisk modificerede afgrøder i Danmark. Den genmodificerede afgrøde, der kan gå hen og blive den første kommercielt dyrkede afgrøde i Danmark, er en kartoffel med en ændret stivelse til brug i industrien. Ændringen gør den velegnet til papirfremstilling og tekstilproduktion. Plantedirektoratet forventer, at EU godkender kartoflen i 2008, så den kan dyrkes fra næste år.

Det er af de hensyn man åbner op for at besmitte naturen:

Fødevarer og afgrøder forurenes igen og igen med gensplejsede organismer, GMO, uden de ansvarlige Biotech-virksomheder bliver straffet for det.
Hvad kan man gøre ved det?
Foreløbig kan man læse mere om Greenpeaces indsats her og så måske glæde sig over at Vatikanet nu i det mindste har meldt klart ud om hvor man står.
Kunne man ønske sig det samme fra det herskende folketingsflertal og andre politikere - hvem er det lige der har valgt jer?


Og så er det ikke kun skadedyr, der udvikler resistens som denne artikel om 'super weeds' af Tom Philpott (Grist) uddyber: "In Arkansas, state ag officials turn to Syngenta to solve problems caused by Monsanto". Konklusionen:

Brilliant. Rather than diversify crops, we get a push to diversify agrichemicals -- and increase their application rates. Maybe the Arkansas Agriculture Extension Service should consider consulting "experts" besides those associated with agribusiness giants?

11. marts 2008

Der går fisk i den

Fiskeridirektoratet lancerer i dag en ny hjemmeside, der skal vise de danske fredningsbælter, dvs de områder, hvor bække og åer løber ud i havet. Som det fremgår, er der ganske mange bække og åer, og dermed mange fredningsbælter.

Mere om fisk på et senere tidspunkt; fisk er i den seneste tid blevet det mest handlede dyr på kloden, og det er en ganske dyster historie.

8. marts 2008

ØL og Farmers markeder

Økologisk Landsforening har endelig opdaget Farmers-markederne; gennem LandbrugsAvisen og tv2.dk tyder det på i gårsdagens artikel på okologi.dk.
Den korte artikel kommer omkring emnet, men skøjter overfladen og det virker lidt som om de i al deres omgang med det offcielle landbrug og Danmark har misset pointen med markederne. Jeg skal prøve at formulere det kort.
Udgangspunktet for markederne er ikke at de er økologiske, men at de bringer producenter og forbrugere direkte sammen i et forum, og kan medvirke til at nedbryde det skel der er opstået i mellem dem. Dette sker ud fra et økologisk men ikke nødvendigvis et statsautoriseret eller 'brandende' perspektiv.
Men ellers overlader artiklen det - meget fornuftigt - til OfMs formand Katrine Klinken at skære igennem til hvad det handler om:
"Det handler om at spise sunde velsmagende råvarer i sæsonen fra lokale producenter. Markederne skal være et hyggeligt inspirerende sted, hvor man kommer i nærkontakt med dem, der laver fødevarerne".

Økologi som brand eller tankesæt

Jeg har tidligere brokket mig over omklamring der sker af økologien i en yderst traditionel dansk landbrugsmæssig tankegang, der handler om at eksportere for enhver pris.
Hvis man med økologi forstår en tankegang der kommer hele vejen omkring vores forhold til den natur vi lever i og af, og som handler om at etablere og udnytte den balance naturlige (øko-) systemer stræber imod, så må man være lidt skeptisk over hvordan den slags eksporteventyr (og historierne om dem) skrues sammen. For en hammer ligner verden søm. Og det er der jo ikke meget variation i - vi må supplere hammeren med nogle andre værktøjer.

Den nye ordning giver blandt andet tilskud til oplysningskampagner, salgsfremstød og markedsføring. Ordningen giver også mulighed for at etablere rejsehold, der tager rundt og sikrer et endnu højere vidensniveau hos producenterne og sikrer en fortsat fokus på råvarekvalitet og produktudvikling. Ordningen skal være med til at løfte Fødevareministeriets projekt Smag Danmark og gøre kvalitetsfødevarer kendt blandt danske og udenlandske forbrugere.
Det er jo svært at være uenig i at det alt andet lige er en god ting. Men alt andet er som bekendt meget langt fra lige. Og ser man på de midler der afsættes til at etablere lokale afsætningskanaler, til at etablere små landbrug, nye landbrug, osv, så er det en brøkdel af eksportmidlerne.
Vi sætter simpelthen vores høje standard på verdenskortet til gavn for os alle, siger Eva Kjer Hansen.
Hvad ligger der i den udtalelse? Standard på hvad? Jeg har i den seneste tid haft en del indlæg der har været positive overfor fødevareministerens initiativer og som sagt er der ikke i sig selv noget galt med det nye tiltag. Som Politiken minder os om, så skruer det vel dårligt nok tiden seks år tilbage:

Nu skal vi have dansk økologi spredt til hele verden, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen. Glemt er fortidens besparelser.

Ministeren afviser overfor Politiken at der er tale om at rette op på fortidens handlinger, og kommer ikke ind på hvilken rolle beskæringer havde i at forme markedet for økologi i Danmark i starten af årtiet. Hun konstaterer i stedet bare at der er opstået en ny interesse:

Vi bakker op om en ny udvikling og efterspørgsel for denne gruppe varer. Landmænd kan se, at markedet er der nu, og så stiger finansieringsbehovet

Og så er vi tilbage ved pengene og ideen om at der skal skrues op for både output og input.

I den sammenhæng er det måske interessant, at henvise til LandbrugsAvisens artikel i anledning af Økologisk Landsforenings generalforsamling i Svendborg i disse dage. Den strukturforandring der foregår i dansk landbrug (både land og brug er misvisende ord i den henseende: stald/fabrik og misbrug er mere præcist) truer faktisk udviklingsmulighederne for økologiens udbredelse. Her var noget en minister kunne gøre noget ved:

Økologisk landsforening har noteret sig, at der arbejdes med ideen om at afskaffe reglen om loft på 500 dyreenheder per staldanlæg, så der nu bliver åbnet for endnu større besætninger.
Samtidig undervises der stort set ikke i økologi på de fleste landbrugsskoler, forklarer foreningen.

Men det er jo politik for alvor og ikke en "god historie".

Jeg kan stadig chokeres, omend jeg måske ikke er overrasket, over at man kan uddanne sig til landmand i Danmark uden at stifte bekendtskab med økologien. Det forklarer faktisk en hel del.

ØLs formand Evald Vestergaard har fanget hvad det handler om:
alle unge bør stifte bekendtskab med økologi under uddannelsen, fordi der via økologi er mulighed for at skabe den samme indtjening med et mindre produktionsapparat.
I følge ØLs pressemeddelelse fra 7. marts, "arbejder [ØL] for, at der skal være minimum tre ugers undervisning i økologisk produktion for alle elever på landbrugsskolerne". Et beskedent krav, men da en begyndelse.
Unge landmænd presses fra to sider: 1) de eksisterende brug bliver større og større - og dermed dyrere og dyrere, 2) de fordres ikke engang at vide hvad økologi er.

Dermed rammes også den fornyelse af landbruget som fødevareministeren gerne vil støtte når den imod alle odds er kommet igang.

Så hvad har alt dette med branding at gøre, kunne man jo spørge sig? Jo, branding handler om at adskille produktionen af et produkt fra opfattelsen af dette produkt. "Det handler ikke om gummiskoene", sagde Philip Knight da han blev spurgt om hvad Nike betød. Ikke hvad Nike er, men hvad det betyder. For at forstå Nike som brand er det ikke nødvendigt at kigge på mere end det færdige produkt og den medfølgende reklamediskurs. Faktisk er det (for Nike) en fordel at man ikke tænker for meget over hvad der ligger før det punkt hvor de færdige sko springer fuldtformede fra designerens pande.

Med økologien handler det for mig om at komme hele vejen tilbage til hvordan den 'endelige' vare blev udformet. Som Joel Salatin siger det: hvis du vil vide hvordan din mad bliver til, så er den hurtigste og sikreste metode at kaste et blik på landmandens bogreol. Så langt tilbage kan og skal man faktisk gå.

Hvis det lykkes behøves man ikke statsautorisering og rejsehold og en million andre der spiser det samme produkt. Sværere er det jo ikke at lave ærlige fødevarer. Hvis det virker uopnåeligt er det fordi det er et uddannelsesmæssigt og et strukturelt problem, og det er jo straks sværere at rette op på.

4. marts 2008

Oprør fra Maven igen - Farmers markets i Post Danmark folder

Inden man smider sin reklame-wrapper fra Post Danmark ud (uge 10) kan man læse om Farmers Markets og Oprør fra Maven. Der er sågar en online konkurrence tilknyttet, så man behøver bruge et frimærke på at indsende konkurrenceslippen fra folderen! Til gengæld er det ikke lykkedes mig at finde selve artiklen online - godt gået Post Danmark.
Rent indholdsmæssigt vil jeg fremhæve hjertesukket til myndighederne:
"En stadeholder må ikke engang skære et stykke franskbrød over, hvis der er mere end 3 meter til den nærmeste vandhane. Derfor skal det meste mad tilberedes hjemmefra, og det er jo ikke nær så sjovt, som hvis man får lavet sin sandwich eller tallerken med lammekød og salat, mens man ser på det. Men vi mærker en god vilje til at forenkle regelsættet, der arbejdes faktisk på et udkast til det - men det må for alt i verden ikke gå ud over fødevaresikkerheden."
Jeg linker lige igen til den hjemmeside Fødevareministeriet har oprettet til det formål: Meld en regel. Foreløbig er der 19 indlæg, herunder eet om farmers market.

29. februar 2008

Danske grøntsager sætter rekord i giftrester

Hvor mange gange har man hørt såkaldte eksperter udtale sig om at danske grøntsager ikke er så slemme som de udenlandske - uha, "vi" ved ikke hvad "de" kan finde på at gøre ved grøntsagerne har været det uudtalte kor.

Nu kan det være den sang skal laves om - i hvert tilfælde tyder noget på at der er noget galt med Dybbøl Mølle. I denne artikel fra Politiken den 17. januar fremgår det at danske grøntsager indeholder flere pesticider end nogensinde før. Det virkelig chokerende er måske dette citat:
Samtidig, med at indholdet af giftrester sætter ny rekord, foretager myndighederne færre målinger. De er faldet fra et gennemsnit på 396 målinger på grøntsager i 2000 til 269 i 2006.
Ikke engang på agurker er der nu den store forskel. Der er en top-ti over giftholdige grøntsager på Politiken.

Når man ser på hvordan denne liste bliver til, så bliver man for alvor bekymret; dagen i forvejen fremgik det at

Eva Kjer Hansen stoler trygt på, at hendes eksperter kontrollerer de rigtige fødevarer for giftrester.

Dette til trods for at:
Fødevarestyrelsen i 2006 ingen målinger [foretog] af pesticidrester i solbær, selv om der i 2005 blev fundet giftrester i alle de danske solbær, som blev undersøgt. Det var også tilfældet i 2003.

Omvendt er æbler de frugter, som fødevaremyndighederne har foretaget de færreste pesticidmålinger på gennem de seneste år, selvom der er giftrester i seks ud af ti æbler.
Forklaringen skulle i følge Eva Kjer Hansen være at eksperterne tester "ud fra hvilke afgrøder, der bidrager mest til danskernes samlede indtag af pesticidrester". Det lyder jo fornuftigt nok, men lader til at være i direkte modstrid med hvad der faktisk foregår: man tester jo netop ikke de mest pesticidholdige afgrøder.
Jeg spørger bare, af hensyn til hvem foretages disse undersøgelser?

28. februar 2008

Fremtidens fødevarer

Mere nyt fra Fødevareministeriet, der i 2006 støttede "nye fødevarer, nye måder at producere på og nye måder at afsætte varerne på markedet på" med 137 millioner kroner

Her er nogle highlights:
Reduktion af lugt fra svinestalde, automatisk champignondyrkning, forsøg med selvrensende overflader i stalden ved hjælp af nanoteknologi, ... industrielle wokstegte grøntsager ...
Det hedder sig at "de nye projekter skal give bedre fødevarer til forbrugerne hjemme og i udlandet", men går man listen ovenfor igennem virker det nærmere som om fokusen er på indtjening til industrien. Ikke et ord om svinenes lugt af respekt for deres uheldige naboer. Det der virkelig giver mig en dårlig smag i munden er udtrykket "industrielle wokstegte grøntsager". Vi skal vel snart til at støtte udviklingen af for-tyggede grøntsagsprodukter, eller hvad?


URL : http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=18486&PID=0&NewsID=4991