GMO overvejelser

Efter at have kørt en storstilet kampagne for tre år siden har Forbrugerrådet siden lukket gmomad.dk, "fordi den ikke er aktuel længere," som webmasteren skrev til undertegnede.
Måske de har været lidt tidligt ude med den vurdering? I følge flere medier vil fødevareministeren nu åbne op for import af genetisk modificeret foder, under henvisning til at "vi kommer til at stå med store økonomiske problemer, hvis der ikke bliver åbnet for yderligere import af foder til landbruget".
Det lyder jo lige til, men der er mange årsager der influerer prisfastsættelsen, såsom transportomkostninger, konvertering af landbrugsland til byer og forstæder, og mest akut bioethanol-miseren, der er de fremmeligste årsager. Og det er vel at mærke årsager der jo ikke vil ændre sig ved at der åbnes for import af gmo. Som Forbrugerrådet bemærker, så skyldes "de høje fødevarepriser ... noget helt andet, blandt andet en forøget efterspørgsel efter kød, kornlagre der er for små og øget produktion af biobrændstof".
En mere grundlæggende bekymring har at gøre med om vi er ved at nå et højdepunkt i kødproduktionen. Hvis man betragter de omkostninger der er forbundet med den måde vi producerer kød på, så er det svært at forblive optimistisk. Vi har længe i Danmark huset langt flere svin end vi kan selv kan producere foder til, og end vi selv kan konsumere, uanset hvor meget vi bliver forbrugere. Nu ser vi på verdensplan en tilsvarende situation udspille sig, hvor væksten i foderpriserne forplanter sig i en grad der truer den økonomiske sammenhængskraft i den model. Den biologiske sammenhæng forsvandt for mange år siden:

Because the stomachs of cattle are meant to digest grass, not grain, cattle raised industrially thrive only in the sense that they gain weight quickly. This diet made it possible to remove cattle from their natural environment and encourage the efficiency of mass confinement and slaughter. But it causes enough health problems that administration of antibiotics is routine, so much so that it can result in antibiotic-resistant bacteria that threaten the usefulness of medicines that treat people.

Det er Mark Bittman, der for nylig skrev sådan i en artikel i The New York Times: "Rethinking the Meat-Guzzler":

an estimated 30 percent of the earth’s ice-free land is directly or indirectly involved in livestock production, according to the United Nation’s Food and Agriculture Organization, which also estimates that livestock production generates nearly a fifth of the world’s greenhouse gases — more than transportation.

Med et så kompliceret system kan man ikke nøjes med at skrue på en enkelt knap og så regne med at få et bestemt resultat. Jeg tror virkelig ikke at der er nogen der med vilje har truffet de beslutninger, der har ført til den nuværende misere. Der er nok snarere tale om en grundliggende mangel på forståelse for de biologiske regler vi er underlagt: det er ikke noget de gør særlig meget ud af på hverken økonomi- eller politstudierne.
Hvilken økonomisk eller politisk model tager højde for at det kød vi spiser udsætter os for resistente bakterier så antibiotika ikke længere virker? Der er selvfølgelig ikke nogen direkte sammenhæng mellem de to fænomener, men hvis man kaster blikket på hele det system der ligger under begge, så er det ret klart at vi selv har gjort alt hvad vi overhovedet kunne for at bane vejen for f.eks. H5N1.
Hvis ministeren mener at det økonomiske hensyn til landbruget og eksporten er så alvorligt så kunne hun begynde med at tale imod bioethanol, der ifølge FAO alene er ansvarlig for 40 procent af sidste års prisstigninger i fødevarepriserne! Dernæst kunne man tage fat på by (og forstads-) udviklingen.

Kædens led

En kæde er som bekendt ikke stærkere end det svageste led.
Som Mogens Bisgaard på Madkultur bemærker, så er det nuværende kontrolsystem utilstrækkelige, fordi de begrænser sig til et enkelt led frem og tilbage i kæden. "Hvem køber du af" og "Hvem sælger du til", som det hedder på Fødevarestyrelsens side om Sporbarhed.

Formanden for The Sierra Club, Carl Pope, er inde på det samme i artiklen "Ways & Means: The China Syndrome":

Problemet er ikke Kina. Problemet er en forretningsmodel,i hvilken virksomheder udliciterer fremstilling under kortfristede prisbillige kontrakter til det firma der tilbyder at følge deres design til den laveste pris. Det eneste der er Fisher-Price ved ”Dora the Explorer” er designet – selve produktet bliver fremstillet på en fabrik som selskabet stort set ikke har nogen kontrol over. Det styrer ikke arbejdsforholdene, de miljømæssiger standarder eller sikkerhedsprocedurerne.Som følge heraf kontrollerer det ikke længere selve produktet.

Den første gang jeg stødte på dette problem, var i 2004, da jeg forsøgte at overbevise Gap om at få sine mexikanske jeansfabrikanter til at ophøre med at udlede giftigt spildevand fra sine stenforvaskningsfaciliteter direkte ud i vandløb. De gjorde dette for at undgå omkostningerne ved at anvende et spildevandsanlæg. Selskabet var enige i at spildevandsbehandling stort set ikke ville gøre jeansene dyrere. Men de forklarede at de for at bevare valgfrihed og for at skaffe den bedste pris fra deres leverandører, så har Gap ikke nogen langtidskontrakter med disse fabrikker, og selskabet køber typisk kun en meget lille del af hvad fabrikken fremstiller.

Popes perspekiv er, at ved at udlicitere produktionen af deres varer, er det lykkedes for multinationale amerikanske firmaer at miste kontrollen over hvordan de bliver til. Når prisen bliver den eneste faktor der tæller, så er fleksibiliteten et mandat. Dette medfører paradoksalt nok en tilsvarende mangel på kontrol, når der ikke er indgået længerevarende kontrakter. Kickeren er Popes sidste eksempel:

Mærkevarer har ikke længere samme betydning som de plejede at have. ... Mange af de kopivarer, man kan købe på gaden i Shanghai - eller selv i New York - for eksempel håndtasker og andre luksusvarer, er faktisk fremstillet på de selvsamme fabrikker som den rigtige vare.

Løsningen er måske ikke at købe piratkopier, men kunne snarere være at efterspørge non-brand mærker, der rent faktisk er fremstillet af ordenlige materialer og under ordenlige forhold. Er det dyrere? Måske nok, afhængigt af brandet, men hvis man vil vide hvad der i det man spiser eller har på, så er der ikke noget alternativ.