Growing Power - opfindsom dyrkning

Måske det er årstiden, det kribler i fingrene for at få gang i planterne. Nattemperaturerne hjælper ikke på sagen, så mens jeg er ved at drukne i små og ikke så små tomatplanter, chili osv, som der skal findes plads til på meget lidt plads.
Så jeg er altid på udkig efter gode ideer til hvordan det kan lade sig gøre. Growing Power, en nonprofit organisation i Milwaukee, er i den sammenhæng ganske inspirerende. Nu ligger Chicago mht lys på romerske breddegrader, men har meget kolde vintre og forår, så det er en oplagt ide at hente kompostbunken ind i drivhuset og bruge varmkompostering som en opvarmningskilde. Når man ikke har store landområder at 'landbruge' på, så er det en stor udfordring at skaffe nok jord (og god jord). Der er kompostering nøglen: det fylder ikke særlig meget, giver den bedste jord, specielt når man har ormene inde over. Man sparer både de højmoser der forsyner det danske havefolk med spagnum, sparer på den mængde af affald der bliver kørt på lossepladsen eller brændt af. Og fik jeg nævnt at man får den bedste jord ud af det? En win-win-win situation og måske en opskrift på den ultimative local foods diet?
Det kan man forvisse sig om ved at kigge på de videoer som det amerikanske NPRs videnskabsprogram har lagt op på deres hjemmeside. En introduktion til organisationen og forsøgsgården findes her:



Flere videoer om Growing Power her.

Linket fundet via den interessante blog "Local Foods Research Project", der skriver om lokale mad-emner i alle afskygninger.

Havregryn igen

En artikel af Ane Bodil Søgaard i det seneste nummer af Praktisk Økologi vender tilbage til den notoriske historie om havregrynene. Artiklen fortæller en noget mere fyldig historie end den som aviserne, medierne, producenter og eksperter formåede at bibringe. Ihvertfald var der i artiklen en ny detalje, der overraskede mig. Jeg har tidligere påpeget, at den pointe, der blev begravet i kræftforskrækkelsen, var gyldig nok: nemlig at den industrielle forarbejdelse af fødevarer ikke er uden omkostninger for næringsindholdet. Acrylamid er i den forbindelse bare prikken over i’et, en uforudset biprodukt af en forarbejdelse der udelukkende har til formål at forlænge hyldeholdbarheden. Det skal siges at i bogens formulering af denne sandhed måske godt kunne have været bedre formuleret og at en mindre skræmmende formulering nok næppe så nemt ville have kunnet løftes ud af den sammenhæng den indgår i.

Når det så er sagt, så er det der var nyt for mig at Søgaard faktisk begyndte den rigtige vej rundt: nemlig ved at opdage hvor anderledes friske havregryn smager og dernæst begynde at undre sig over hvad forskellen bestod i. Det var den vej rundt at historien begyndte for Søgaard.

At bogens anden forfatter, Troels Østergaard, så sælger de pågældende havregrynsvalser - og at de starter ved 1.400 kroner - er så måske hvad en dybdeborende journalist kunne kaste sig over næste gang. For mig er de 1.400 kroner (og tanken om hver kvinde/mand sin havregrynsvalse) udtryk for en privatisering og/eller borgerliggørelse af tilgangen til havregryn: tærsklen er simpelthen for høj: hvor er den butik der ville tilbyde at sælge friskmalede havregryn istedet for fabriksindpakninger a 1kg? For ti-femten år siden var det vel kun Irma der havde kaffemøller stående i deres butikker og solgte hele kaffebønner. Der må man sige der er sket noget. Kunne man håbe på en tilsvarende udvikling på andre produkter? Hvor svært kan det være?

Farmers Market i Aftenshowet

Onsdag den 7. maj kl. 18-18.30 er Farmers Market i Aftenshowet på DR1.
Lavendelgaarden og en række andre producenter stiller op med boder og vil skabe en god markedsstemning på Rådhuspladsen.
Man kan se udsendelsen her. Hvis man har fulgt med i hvad det handler om bliver man ikke så frygtelig klog af udsendelsen, men sandsynligheden taler for at de fleste seere ikke kendte til Farmers Market på forhånd. Set i det lys er det jo en udmærket eksponering, selvom man nok skulle have været der for at fange hvad konceptet går ud på; det er der måske en pointe i.