Æg i lange baner

Man ved at påsken står for døren, når man på samme dag kan se Søren Gericke sætte mere end halvfjerds æg til i Søren Ryges køkken og læse en bekymret opfordring fra Dyrenes Beskyttelse om buræg.
Undervejs i programmet tog jeg mig selv i at sidde og tænke, holder han da ikke snart op med at snakke om de buræg, vi har da fanget pointen! Men som Dyrenes Beskyttelse gør opmærksom på, så har der i Danmark faktisk har været en stigning i salget af bur-æg; det er ikke bare industrien, som Ryge antydede. Politisk pres har nok resulteret i at:

Traditionel burhønseproduktion blev forbudt i 2001, men der blev indført en overgangsordning til 1. januar, hvor burene skal ændres, men helt frem til 2012 må hønsene lide.

Måtte man ønske sig / efterlyse en (mere) koordineret indsats, der addresserede problemet mere grundliggende end at tale til os som forbrugere. Det regelsæt der findes er skruet sammen på en sådan måde at det nærmest er umuligt for små hønsehold at sælge deres æg. Eksemplet med Fuglebjerggaards sammenbragte papirløse hønseracer er vel velkendt.
Men se om der er sket noget i de tre måneder der er gået side DR1's Magasinet Penge (sic) bragte problematikken på bane. Jo, der er blevet oprettet en hjemmeside hvor man kan melde overflødige og besværlige regler til ministeren. Men problemerne er jo ikke just hemmelige eller til at overse: har man først een gang set Fuglebjerggaards høns spankulere rundt på gården er det rimelig klart at det er rigtige dyr, der har deres eget liv, man har med at gøre. Men se om de har deres papirer i orden ; Burhøns med papirerne i orden og pasteuriserede bakteriebomber derimod, det kan bureaukratier nemmere håndtere.
Før man indvender at det ikke kan lade sig gøre vil jeg tillade mig at henvise til den britiske kampagne anført af Hugh Fearnley-Whittingstall, assisteret af Jamie Oliver, der i fire programmer på Channel 4 lykkedes med at få bragt behandlingen af kyllinger og burhøns på dagsordenen. Man kan læse mere om kampagnen her. Og for god ordens skyld se hvad det handler om:















Opdatering:
I Politiken har man fået Videncenter for Fødevarer og Sundhed (Viffos) og Erhvervsakademi Roskilde til at undersøge forskellen mellem de forskellige typer æg der er i handlen. Hvis man havde brug for en bekræftelse på at økologiske æg er bedre, og at fritgående høns i øvrigt leverer de bedste æg, så har man den her. Foderet er den store forskel mellem økologiske og fritgående høns, men:

"så har det [også] betydning, hvor friske æggene er. Så vi kunne godt ønske os ekstra friske økologiske æg«, siger Ulla Uebel.

Amen!

I dag følger Forbrugerrådet trop, på foranledning af en vaks journalist fra Jyllandsposten:

landbrugspolitisk medarbejder Thomas Roland [opfordrer] forbrugerne til at lade buræggene ligge i køledisken. "Mange tænker mange nok: 'Hvor slemme kan de egentlig være de buræg? Kan det virkelig være vores ansvar som forbrugere at boykotte os frem til, at forholdene bliver ordentlige i landbruget?' Desværre er der ikke nogen, som regulerer det, så det er op til forbrugeren selv at vælge æg, som er produceret på en ordentlig måde."

Klaus Grunert, professor og centerleder for fødevarecentret MAPP ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, får ellers i artiklen vinklet historien skævt, set i lyset af ovenstående Tjek-undersøgelse:

"Æg er stort set ens .... Det er et rent dyrevelfærdsspørgsmål. Enten er man ligeglad, og så køber man buræg, eller også vil man gøre noget for miljøet, og så køber man økologi."

Jeg siger det lige igen: æg er ikke ens: dyrevelfærd, kvalitet og smag hænger sammen. 16 høns pr. kvm giver underligt nok ikke gode æg.
Vi mangler 'bare' at få at skabt nogle ordentlige afsætningsmuligheder, så vi også kan få friskheden med. På politiken.dk (19.3.2008) er der en artikel om selvsamme emne; Søren Wedderkopp udtaler bl.a.

De fleste æg i butikkernes kølediske er gamle allerede fra pakkedatoen. Og det er umuligt for forbrugeren at se, hvornår ægget reelt er lagt.

Oprør fra Maven igen - Farmers markets i Post Danmark folder

Inden man smider sin reklame-wrapper fra Post Danmark ud (uge 10) kan man læse om Farmers Markets og Oprør fra Maven. Der er sågar en online konkurrence tilknyttet, så man behøver bruge et frimærke på at indsende konkurrenceslippen fra folderen! Til gengæld er det ikke lykkedes mig at finde selve artiklen online - godt gået Post Danmark.
Rent indholdsmæssigt vil jeg fremhæve hjertesukket til myndighederne:

"En stadeholder må ikke engang skære et stykke franskbrød over, hvis der er mere end 3 meter til den nærmeste vandhane. Derfor skal det meste mad tilberedes hjemmefra, og det er jo ikke nær så sjovt, som hvis man får lavet sin sandwich eller tallerken med lammekød og salat, mens man ser på det. Men vi mærker en god vilje til at forenkle regelsættet, der arbejdes faktisk på et udkast til det - men det må for alt i verden ikke gå ud over fødevaresikkerheden."

Jeg linker lige igen til den hjemmeside Fødevareministeriet har oprettet til det formål: Meld en regel. Foreløbig er der 19 indlæg, herunder eet om farmers market.

Fødevareministeren vil rydde op i regler

Efter at have skrevet om de uhensigtsmæssige regler i forbindelse med smileys og mindre virksomheder i går, er det jo helt rart at støde på en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet, hvoraf det fremgår at Eva Kjer nu vil gennemgå reglerne med henblik på deres relevans i forhold til fødevaresikkerheden:

Der er masser at gøre, især når man har en lille virksomhed, og unødvendigt bøvl gavner ingen, siger fødevareministeren.

Svært at være uenig. Der er ligefrem oprettet en hjemmeside der skal formidle klager og forslag. Man kan allerede nu læse de første indlæg.

Meld en regel

Kontrol af fødevarer

Umiddelbart lyder dagens historie i Politiken jo som en god nyhed: "Kontrol med duksene bliver mindre". Det er svært at være uenig i at det er fornuftigt at Fødevarestyrelsen skal koncentrere sin indsats på de virksomheder der notorisk ikke kan finde ud af at have styr på sagerne.
Hvad vil det så sige? "Fire smileyer med brede smil i træk" og ingen anmærkninger inden for de seneste 12 måneder (den anden del er jo sådan set implicit i den første).
26 procent af virksomheder kan leve op til dette, og man kan nok godt formode at ordningen vil anspore til at dette tal går op, og det er jo kun godt.
Men når dette ses i lyset af hvad der skal til for at få en anmærkning, så bliver resultatet at ordningen kommer til at belønne de firmaer der er gode til at have orden i deres papirer.
Det bekymrende er ikke så meget at det giver en falsk fornemmelse af tryghed som at det giver en falsk fornemmelse af utryghed overfor virksomheder hvis eneste misere er at der mangler et ringbind med selvkontrolpapirer i butikken den dag inspektøren kommer forbi. Det afgørende er ikke at den såkaldte selvkontrol er udført, men at den er papirført.
Det kan være at udtrykket papmad skal suppleres med et nyt begreb som man kunne kalde papirmad?

Grøn EU-told

Hvis man havde gjort sig nogen forhåbninger om at Bali-konferencen ville markere en grundliggende ændringer i den måde hvorpå internationale forhandlinger foregår, så viser nyheden om dette foreslag hvor lidt der har ændret sig.

EU og USA vil have en liste af egne produkter, der kan afhjælpe globalopvarmning, fritaget for told. Rent hykleri, siger u-lande og kritikere.

Den primære bevæggrund til forslaget har meget lidt med en målrettet indsats at gøre, og en hel del med 'frihandel' (læs toldmure der skal beskytte store virksomheder i USA og EU). Som det måske bedste eksempel på dette, så er brasiliansk sukkerrørs-ethanol ikke med på listen, mens diverse hospitalsudstyr er.

Om kyllinger, vand og salt

Ikke alene har vi tilsyneladende vænnet os til smagen af "fabrikspumpet kylling" som alternativ til ... nå ja, "kylling". Reglerne på fødevareområdet er også fuldkommen mærkværdige:

Der er regler for, hvor meget vand, der må være i fersk kyllingekød, men ikke i neutralmarineret kylling. Så længe producenterne skriver på pakken, hvor meget vand, de hælder i, er der frit slag. Der skal bare være overensstemmelse mellem deklaration og indhold.

Endnu en god grund til at styre udenom saltet - og alt det andet der puttes i.

Nitrit

I de nye EU økologiregler, indført 1.12.2007, tillades nitrit i økologiske pålægsprodukter.

I den anledning har en lang række danske producenter, der har tæt ved 100% af markedet, meldt ud at man ikke vil begynde at bruge nitrit, men når (danske) producenter og forbrugere ikke ønsker den slags fifleri, må man jo undre sig over hvorfor reglerne pludselig bliver ændret.

Den umiddelbare forklaring er selvfølgelig at der er store producenter andetsteds i EU, der er interesseret i et hurtigt fix. Uden et forbud lærer man aldrig at klare sig uden. Hanegals direktør Ulrich Kern-Hansen forklarer situationen således:

Over de sidste 20 år har de danske økologiske producenter bevist, at nitrit er unødvendigt, når man anvender gode, friske råvarer og tilbereder dem under høje hygiejniske forhold.