29. februar 2008

Danisco laver spareguide til fødevareproducenter

Skal man grine eller græde?
Danisco vil nu introducere en decideret guide på deres hjemmeside, der kan vise fødevareproducenterne, hvordan de kan spare på de dyre råvarer uden at sende regningen videre til forbrugerne.
"Uden at sende regningen videre til forbrugerne" - hvaffor en regning - at man ikke får hvad man tror man får? Det er selvfølgelig også en måde at tænke kreativt på. Det skal ses for at tros: http://www.danisco.com/value/?WT.mc_id=1com802280.

Og nu havde jeg ellers lige besluttet at jeg ikke ville gå på weekend med alle de sure nyheder, men hvad kan man gøre?!? Meget har det i hvert tilfælde ikke med mad at gøre!

Mogens på Madkultur har lidt mere om dette spændende nye tilbud til fabriksfuskere.

Danske grøntsager sætter rekord i giftrester

Hvor mange gange har man hørt såkaldte eksperter udtale sig om at danske grøntsager ikke er så slemme som de udenlandske - uha, "vi" ved ikke hvad "de" kan finde på at gøre ved grøntsagerne har været det uudtalte kor.

Nu kan det være den sang skal laves om - i hvert tilfælde tyder noget på at der er noget galt med Dybbøl Mølle. I denne artikel fra Politiken den 17. januar fremgår det at danske grøntsager indeholder flere pesticider end nogensinde før. Det virkelig chokerende er måske dette citat:
Samtidig, med at indholdet af giftrester sætter ny rekord, foretager myndighederne færre målinger. De er faldet fra et gennemsnit på 396 målinger på grøntsager i 2000 til 269 i 2006.
Ikke engang på agurker er der nu den store forskel. Der er en top-ti over giftholdige grøntsager på Politiken.

Når man ser på hvordan denne liste bliver til, så bliver man for alvor bekymret; dagen i forvejen fremgik det at

Eva Kjer Hansen stoler trygt på, at hendes eksperter kontrollerer de rigtige fødevarer for giftrester.

Dette til trods for at:
Fødevarestyrelsen i 2006 ingen målinger [foretog] af pesticidrester i solbær, selv om der i 2005 blev fundet giftrester i alle de danske solbær, som blev undersøgt. Det var også tilfældet i 2003.

Omvendt er æbler de frugter, som fødevaremyndighederne har foretaget de færreste pesticidmålinger på gennem de seneste år, selvom der er giftrester i seks ud af ti æbler.
Forklaringen skulle i følge Eva Kjer Hansen være at eksperterne tester "ud fra hvilke afgrøder, der bidrager mest til danskernes samlede indtag af pesticidrester". Det lyder jo fornuftigt nok, men lader til at være i direkte modstrid med hvad der faktisk foregår: man tester jo netop ikke de mest pesticidholdige afgrøder.
Jeg spørger bare, af hensyn til hvem foretages disse undersøgelser?

Mere om fremtidens fødevarer

Arla har spurgt knap 3.700 forbrugere i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Storbritannien og USA, om hvilke forholde de lægger vægt på ved køb af mejeriprodukter. Resultaterne er meget lovende, selvom man kan undre sig lidt over distribueringen af de otte kategorier.

I Danmark er det økologi der vægtes højest, mens ‘real food’ og ‘local food’ er topscorerne i undersøgelsens øvrige lande. En del af forklaringen på dette kan måske fås bed at kigge på størrelsen af de andre lande i undersøgelsen: en københavner som undertegnede opfatter det ikke nødvendigvis som at handle lokalt, når jeg køber min mælk fra Jylland. I et nationalt perspektiv er det jo så langt væk som man komme. Men i sammenligning med de afstande der dækkes af transport indenfor de nationale grænser i Tyskland og Sverige, så ligger Thise jo lige om hjørnet fra København.

Glimrende at se at "real food" ligger så relativ højt placeret i Danmark, hvor begrebet jo ikke har været del i en debat som den der er foregået i henholdsvis USA og England.*

Her er undersøgelsens danske tal:
Hvilket forhold vil du i fremtiden anse for vigtigst, når du køber mejeriprodukter?
1. Økologisk 26 pct.
2. Real food 18 pct.
3. Back to nature 14 pct.
4. Lokaltproduceret 13 pct.
5. Original food 11 pct.
- Nem og velsmagende 11 pct.
7. Socialt ansvar 4 pct.
8. Functional food 3 pct.

28/2-2008 - Mejeriforeningen.

* Bare to af de titler der er relevante her: Nina Plancks fantastiske bog fra 2007. Planck har oprettet farmers markeder i både London og New York, hvor hun stod bag organisationen Greenmarkets. I England har der også været en del debat om emnet, men jeg fandt Graham Harveys bog lidt for dystopisk: den handler mere om alt det er galt i stedet for at fokusere på det der rent faktisk er godt og som kan gøres.

28. februar 2008

Fremtidens fødevarer

Mere nyt fra Fødevareministeriet, der i 2006 støttede "nye fødevarer, nye måder at producere på og nye måder at afsætte varerne på markedet på" med 137 millioner kroner

Her er nogle highlights:
Reduktion af lugt fra svinestalde, automatisk champignondyrkning, forsøg med selvrensende overflader i stalden ved hjælp af nanoteknologi, ... industrielle wokstegte grøntsager ...
Det hedder sig at "de nye projekter skal give bedre fødevarer til forbrugerne hjemme og i udlandet", men går man listen ovenfor igennem virker det nærmere som om fokusen er på indtjening til industrien. Ikke et ord om svinenes lugt af respekt for deres uheldige naboer. Det der virkelig giver mig en dårlig smag i munden er udtrykket "industrielle wokstegte grøntsager". Vi skal vel snart til at støtte udviklingen af for-tyggede grøntsagsprodukter, eller hvad?


URL : http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=18486&PID=0&NewsID=4991



Burning Panda

På Kommunikationsforum var der i går et hjerneløst indlæg fra en såkaldt fremtidsforsker, der mente at klimaet var en døgnflue, og som mente at føre bevis for dette ved at sige at Greenpeace engang i 80'erne involverede de unge, men ikke gør det længere.
Sagen er vel snarere at miljø- og klimadebatten er rykket langt ind på og over midten. Jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig WWF i 80'erne stå bag denne glimrende event:
WWF - Burning Panda er løs:
”Burning Panda er danskernes fælles platform, hvor vi kan give vores mening om klimaforandringerne til kende. Og blive hørt. Vi håber, at så mange som muligt vil være med, så folkegaven kan blive et stort og stærkt signal til verdens beslutningstagere om, at vi bakker op om at få bremset den globale opvarmning”, siger Ida Thuesen, kommunikationschef i WWF Verdensnaturfonden."
Det er godt gjort at klimadebatten kan omforme dette indbegreb af nuttet naturbeskyttelse og give det lidt mere kant, for det er der så sandelig brug for.

Fødevareministeren vil rydde op i regler

Efter at have skrevet om de uhensigtsmæssige regler i forbindelse med smileys og mindre virksomheder i går, er det jo helt rart at støde på en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet, hvoraf det fremgår at Eva Kjer nu vil gennemgå reglerne med henblik på deres relevans i forhold til fødevaresikkerheden:
Der er masser at gøre, især når man har en lille virksomhed, og unødvendigt bøvl gavner ingen, siger fødevareministeren.
Svært at være uenig. Der er ligefrem oprettet en hjemmeside der skal formidle klager og forslag. Man kan allerede nu læse de første indlæg.
Meld en regel

27. februar 2008

Michael Pollan

Det er svært at tro, men ikke desto mindre tilfældet, at jeg ikke har skrevet om Michael Pollan endnu, men her er i hvert tilfælde et link til et interview der formåede at tilføje noget nyt til debatten.



Intervieweren er Deborah Kane, der udgiver "Edible Portland" og i øvrigt er en af bloggerne på Edible Nation.

Kontrol af fødevarer

Umiddelbart lyder dagens historie i Politiken jo som en god nyhed: "Kontrol med duksene bliver mindre". Det er svært at være uenig i at det er fornuftigt at Fødevarestyrelsen skal koncentrere sin indsats på de virksomheder der notorisk ikke kan finde ud af at have styr på sagerne.
Hvad vil det så sige? "Fire smileyer med brede smil i træk" og ingen anmærkninger inden for de seneste 12 måneder (den anden del er jo sådan set implicit i den første).
26 procent af virksomheder kan leve op til dette, og man kan nok godt formode at ordningen vil anspore til at dette tal går op, og det er jo kun godt.
Men når dette ses i lyset af hvad der skal til for at få en anmærkning, så bliver resultatet at ordningen kommer til at belønne de firmaer der er gode til at have orden i deres papirer.
Det bekymrende er ikke så meget at det giver en falsk fornemmelse af tryghed som at det giver en falsk fornemmelse af utryghed overfor virksomheder hvis eneste misere er at der mangler et ringbind med selvkontrolpapirer i butikken den dag inspektøren kommer forbi. Det afgørende er ikke at den såkaldte selvkontrol er udført, men at den er papirført.
Det kan være at udtrykket papmad skal suppleres med et nyt begreb som man kunne kalde papirmad?

Permakultur video

Man kan finde meget på YouTube



Global Gardener serien med Bill Mollison er en af de mest inspirerende dokumentarfilm jeg er stødt på. På YouTube er de tilgængelige - min personlige favorit er den fjerde del, "Urban" som ses ovenfor. Klikker man sig i gennem til YouTube foreslås de andre dele af serien umiddelbart, så det kan næsten ikke være nemmere. Dog er de enkelte dele (oprindeligt af 30 minutters længde) delt op i YouTube afsnit på maksimalt ti minutter.

Der er mange dårlige historier - og det kan man jo blive i så dårligt humør af. Hvad jeg så godt kan lide ved Global Gardener er at den i stedet tager udgangspunkt i nogle konkrete situationer og beskriver de løsninger der har kunnet lade sig gøre, om det så er byhaver i fattige nabolag eller projekter der med simple midler inddrager ørkener.

26. februar 2008

Farmers marked

Her er et link til en kort video lavet med udgangspunkt i farmermarkedet i Arcata i det nordlige Californien.

Adblock


Gang i gaden!

25. februar 2008

Nix pille brød igen

Denne gang brugte jeg: 367 gram lun væske (cirka 220 gram yoghurt naturel og 147 gram vand) + nok en ½ dl vand, 4 gram økologisk gær (Rapunzel), 5 gram salt (Il Fornaio), 430 gram mel (85% hvedemel fra Mørdrupgård, 15% Aurion enkornsmel)


Resultatet var et helt fantastisk smagende og udseende brød. Ikke så store huller som jeg havde forventet ud fra det flotte ovnspring. Oveni hatten var det virkelig saftigt.

18. februar 2008

Nix-pille brød

Et vellykket eksemplar af min version af det nix-pille brød Camilla Plum bagte på DR2 i går (17.2.2008).

Tidligere har jeg haft det problem at det ikke hævede nok - enten fordi dejen ikke var elastisk nok, var for tung, eller fordi luften blev slået ud når man skal forsøge at placere brødet gelinde i den gloende hede støbejernsgryde (jeg bruger en stor emaljeret Nacco). Men denne ene gang gik alting op i en højere enhed - og faktisk var dette brød en smule sort på toppen - som resultat af et sammenstød med grydelåget?

430 gram hvedemel fra Mørdrupgård*, 3½ dl vand og ½ dl kærnemælk (lunt), 2 gram økologisk gær, 5-6 gram salt (Il Fornaio) .
5 timers lun hævning (34-25 gr. C)
efterfulgt af 18 ¾timer i køleskab og en halv times opvågnen.
Formet til brød og efterhævet lunt (ved cirka 30 gr. C) i hævekurv i 2¾ timer.
Det giver et brød på 704 gram. (kilopris: 10,55 kroner)

Fantastisk knasende og 'let' skorpe og helt perfekt afsindig luftig krumme! Billedet nedenfor yder faktisk ikke brødet retfærdighed. Da jeg først var kommet igang med at spise det var det svært at holde op igen!


De oprindelige 'no-knead' opskrifter fra New York Times findes her:

· The Secret of Great Bread: Let Time Do the Work af Mark Bittman, 8. november 2006

· No Kneading, but Some Fine-Tuning af Mark Bittman, 6. december 2006

Og her er et direkte link til en instruktiv video, hvor Jim Lahey demonstrerer metoden for Mark Bittman . På The New York Times' hjemmeside:

Hvis man vil se videoen i 'fuld skærm' kan man finde på YouTube her.

*2 kg Mørdrupgård hvedemel fås for 29,95 kr i SuperBrugsen. Det er det billigste stenformalede mel jeg har kunnet finde. Fint til hverdagsbrug.


9. februar 2008

GMO

Skulle man lave en foreskrift på at fremavle Bt-resistente skadedyr, så kunne man ikke have gjort det bedre end Monsantos: byg bacillen ind i afgrøderne og udskift på mindre end ti år 90% af amerikanske afgrøder med dette nye vidunderprodukt.

Resultaterne begynder vi at se nu, hvor de første meldinger om Bt-resistente skadedyr begynder at dukke op. Som Bruce Tabashnik (University of Arizona) siger, så ser vi evolutionen udfolde sig for øjnene af os.

En overflod af links til at blive klog på:
  • Fra The Independent: "Pest evolves resistance to GM crops".

  • Perspektiverende abstract fra Nature Biotechnology 26, 199-202 (2008).
    Published online: 7 February 2008 | doi:10.1038/nbt1382
    "Insect resistance to Bt crops: evidence versus theory" af Bruce E Tabashnik, Aaron J Gassmann, David W Crowder & Yves Carriére.
    Abstract:
    Evolution of insect resistance threatens the continued success of transgenic crops producing Bacillus thuringiensis (Bt) toxins that kill pests. The approach used most widely to delay insect resistance to Bt crops is the refuge strategy, which requires refuges of host plants without Bt toxins near Bt crops to promote survival of susceptible pests. However, large-scale tests of the refuge strategy have been problematic. Analysis of more than a decade of global monitoring data reveals that the frequency of resistance alleles has increased substantially in some field populations of Helicoverpa zea, but not in five other major pests in Australia, China, Spain and the United States. The resistance of H. zea to Bt toxin Cry1Ac in transgenic cotton has not caused widespread crop failures, in part because other tactics augment control of this pest. The field outcomes documented with monitoring data are consistent with the theory underlying the refuge strategy, suggesting that refuges have helped to delay resistance.

8. februar 2008

Danske, økologiske kyllinger i Føtex

En rimelig god nyhed fra Økologisk Landsforening. Nu får vi se hvordan de smager - og ikke mindst om kunderne tager sig af det:

Danske, økologiske kyllinger i Føtex
I hele uge syv kan man købe danske, økologiske kyllinger i Føtex. ...

Kyllingerne, der sælges hele og frosne, stammer fra Hans Johnsens gård Sødam, der ligger i marsken ved Vadehavet.

”Vi vil gerne sælge danskproducerede, økologiske kyllinger, og vi håber, at kunderne tager godt imod det og støtter op om initiativet,” siger Claus Ravnsbo, indkøbschef i Dansk Supermarked.

Man kan læse mere om Sødam på http://www.gaardbutikker.com/soedam.

Vækstperioden er fra 75 til 100 dage, og det er jo er jo bedre end de 35 dage der er normale i industrien, og produktet er godkendt af Dyrenes Beskyttelse. Men præsentationen på ovennævnte side går alligevel udenom spørgsmålet om hvorvidt kyllingerne nogensinde bevæger sig uden for en dør. Det ville være rart at vide hvor stort et udeareal der er til rådighed for de 1500 kyllinger i hver af de 6 mobile hønse-stalde på 150 m2.Når man ved hvordan reglerne bliver omgået andre steder, så er det lidt urovækkende at det ikke er omtalt med et eneste ord.


7. februar 2008

Boller af stål

På søndag kl 20.30 begynder DR2 et nyt program med Camilla Plum om brød. Boller af stål sendes søndage kl. 20.00 på DR2 fra uge 6-10. Fra beskrivelsen af det første program hedder det:
Det gode brød begynder med det rigtige mel fra den rigtige mark. Og for at udnytte det gode i melet, skal dejen æltes rigtigt. En fast dej skal æltes grundigt. En løs dej kan klare arbejdet selv.
Jeg glæder mig.