Arla har spurgt knap 3.700 forbrugere i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Storbritannien og USA, om hvilke forholde de lægger vægt på ved køb af mejeriprodukter. Resultaterne er meget lovende, selvom man kan undre sig lidt over distribueringen af de otte kategorier.
I Danmark er det økologi der vægtes højest, mens ‘real food’ og ‘local food’ er topscorerne i undersøgelsens øvrige lande. En del af forklaringen på dette kan måske fås bed at kigge på størrelsen af de andre lande i undersøgelsen: en københavner som undertegnede opfatter det ikke nødvendigvis som at handle lokalt, når jeg køber min mælk fra Jylland. I et nationalt perspektiv er det jo så langt væk som man komme. Men i sammenligning med de afstande der dækkes af transport indenfor de nationale grænser i Tyskland og Sverige, så ligger Thise jo lige om hjørnet fra København.
Glimrende at se at "real food" ligger så relativ højt placeret i Danmark, hvor begrebet jo ikke har været del i en debat som den der er foregået i henholdsvis USA og England.*
Her er undersøgelsens danske tal:
Hvilket forhold vil du i fremtiden anse for vigtigst, når du køber mejeriprodukter?
1. Økologisk 26 pct.
2. Real food 18 pct.
3. Back to nature 14 pct.
4. Lokaltproduceret 13 pct.
5. Original food 11 pct.
- Nem og velsmagende 11 pct.
7. Socialt ansvar 4 pct.
8. Functional food 3 pct.
28/2-2008 -
Mejeriforeningen.
* Bare to af de titler der er relevante her: Nina Plancks fantastiske bog fra 2007. Planck har oprettet farmers markeder i både London og New York, hvor hun stod bag organisationen Greenmarkets. I England har der også været en del debat om emnet, men jeg fandt Graham Harveys bog lidt for dystopisk: den handler mere om alt det er galt i stedet for at fokusere på det der rent faktisk er godt og som kan gøres.