Viser opslag med etiketten GMO. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten GMO. Vis alle opslag

24. september 2009

GMO

Hvis vor fødevareminister, der er kjær i gmo, ønskede sig en debat om emnet, må man sige, at hun har fået hvad hun har bedt om. I sommers var Per Kølster fra Fuglebjerggaard i blækhuset og formulerede hvad han kalder en gen.etik, og om ikke så længe holder Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening et to-dages arrangement i dels Jylland (12. oktober), dels på Christiansborg (13.oktober). Arrangement kan ses som en respons på det udredningsarbejde som fødevareminister igangsatte. Det arbejde blev offentliggjort den 16. september.

Skulle man have nogen tvivl om hvem det er for, så tager ministeren den gerne i opløbet ved at arrangere en konference med Dansk Industri to dage senere. Man skulle jo nødig blive forvirret og tro, at det havde noget med føde, sundhed eller natur at gøre, for slet ikke at tale om mad, føde eller frihed.
Ikke alene kan vi ikke finde på et bedre ord for det der grundliggende nærer os end fødevarer; vi har en minister for fødevarer, hvis fremmeste politiske mål er at fremme varegørelsen af vores mad, koste hvad det vil. Hvem der kommer til at betale for det, behøver man altså ikke gisne om.

Hvis man ønsker et glimt ind i fremtiden, er det gratis, men kræver tilmelding. For hvor FVM og DI vil tale om muligheder og sameksistens, så behøver man ikke gisne om hvad der sker. Det nordatlantiske kontinent er udlagt som laboratorium og den canadiske frøavler Percy Schmeiser kan med autoritet fortælle om hvilke konsekvenser den politik har haft og har i Canada. I mange år var han involveret i en strid med Monsanto der først forurenede hans marker, dernæst uden hjemmel tog prøver i den og til sidst førte en langvarig retssag imod ham.
Man kan kun være glad på Percy Schmeisers vegne over at sagen fik den udgang, men det bliver ofte udlagt som et brik i det puslespil der går ud på at vise at Monsanto er et ondskabens imperium, hvad det måske nok er; men den udlægning kan alt for let tilbagevises til melodien "det kunne ikke ske her, hvor myndighederne er meget bedre", hvilket måske nok er sandsynligt, omend skalaen kan diskuteres. Hvis man f.eks. mener at vide, at der er strengere danske krav til mærkning af fødevarer, så har man for så vidt ret; men, som Fyens Stiftstidende i torsdags den 24.9 (gengivet i Politiken lørdag den 26.9.2009) kan fortælle, så er der allerede nu betydelige huller i den lovgivning hvad angår minimumsniveau og foderstoffer. Mette Boye fra Forbrugerrådet udtaler, at: "Et meget stort flertal af danskerne forventer, at varerne er mærket, så de har mulighed for at tage stilling til, om de vil støtte det" og mener ikke, at danskerne generelt er klar over, at de dagligt er i kontakt med genmodificerede organismer. Så hvis man ikke spiser økologisk gris må man således indstille sig på at blive bespist - i anden grad - med genetisk modificerede sydamerikanske sojabønner. Eller at der er tryllet med gensplejsede enzymer i et laboratorium for at fremstille det brød, øl og vaskepulver der altså ikke er mærket.

Som Mogens på Madkultur bemærker, så behøver man nok næppe være for nervøs over sin sundhedstilstand ved at konsumere gmo. Jeg vil supplere med at sige, at spiser man de produkter, hvori de findes, er der nok noget mere grundliggende sundhedsmæssigt at være nervøs og bekymret over; det der er farligt og bekymrende er den økonomiske og politiske monokultur der følger med og som man altså som uoplyst dansk forbruger er med til at støtte uden at vide det og uden at have givet tilsagn. 

Og så er vi ved at være fremme ved det som historien om Percy Schmeiser også handler om: den udhuling af politiske processer som har fundet sted i Nordamerika er i øjeblikket ved at blive annammet i Europa. Ikke som det den er, men af hensynet til markedet. Ikke et ord om regnskoven, please, det er for besværligt at tage konsekvenserne af at danske svin opfodres på sojabønner der bliver til ved at rydde regnskoven. Så vi er i en situation, hvor vi har store enheder der skalter og valter med klodens biomasse og -logi i en sådan grad at vi har et gødningsoverskud i Danmark (fosfor specielt i denne sammenhæng, selvom kvælstof får alle overskrifterne), og må træffe foranstaltninger på den baggrund, samtidig med at sojamarkerne breder sig stadig dybere ind i klodens regnskove. Den kyniske betragtning ville gå på at vi i Danmark skulle kunne sørge for at genindsamle al den fosfor og sælge den på verdensmarkedet, i betragtning af at det er en begrænset ressource. Men at en sådan skævhed overhovedet kan ske er symptom på en grundliggende skævhed i det internationale marked, hvor der er mange økonomiske spillere med magt (penge), som ikke afbalanceres af en tilsvarende ukorrumperet politisk magt. Der er dem der spiller fløjte og så er dem der danser til melodien.

Hvis man nu vil indvende at jeg har sat tingene på spidsen, og at det ene vel ikke behøver udelukke det andet, så vil jeg da gerne sætte tingene endnu mere på spidsen og slå fast, at sameksistens mellem gmo og andre afgrøder ikke er mulig. Biologisk er det simpelthen ikke ladesiggøreligt at holde markerne frie for gmo, hvis det først bliver introduceret. Eftersom Monsanto har patentet, og det økonomiske forureningsansvar derfor må siges at kunne placeres rimeligt entydigt, kan det undre at Schmeisersagen ikke havde modsat fortegn. Det skal der en større juridisk hjerne end undertegnedes til at gennemskue, og det kunne være interessant at høre fødevareministerens udlægning af hvordan en introduktion af gmo-afgrøder forholder sig til det nu i hele EU implementerede princip om at "forureneren betaler".

Jeg siger tak for mad.

9. april 2008

GMO overvejelser

Efter at have kørt en storstilet kampagne for tre år siden har Forbrugerrådet siden lukket gmomad.dk, "fordi den ikke er aktuel længere," som webmasteren skrev til undertegnede.
Måske de har været lidt tidligt ude med den vurdering? I følge flere medier vil fødevareministeren nu åbne op for import af genetisk modificeret foder, under henvisning til at "vi kommer til at stå med store økonomiske problemer, hvis der ikke bliver åbnet for yderligere import af foder til landbruget".
Det lyder jo lige til, men der er mange årsager der influerer prisfastsættelsen, såsom transportomkostninger, konvertering af landbrugsland til byer og forstæder, og mest akut bioethanol-miseren, der er de fremmeligste årsager. Og det er vel at mærke årsager der jo ikke vil ændre sig ved at der åbnes for import af gmo. Som Forbrugerrådet bemærker, så skyldes "de høje fødevarepriser ... noget helt andet, blandt andet en forøget efterspørgsel efter kød, kornlagre der er for små og øget produktion af biobrændstof".
En mere grundlæggende bekymring har at gøre med om vi er ved at nå et højdepunkt i kødproduktionen. Hvis man betragter de omkostninger der er forbundet med den måde vi producerer kød på, så er det svært at forblive optimistisk. Vi har længe i Danmark huset langt flere svin end vi kan selv kan producere foder til, og end vi selv kan konsumere, uanset hvor meget vi bliver forbrugere. Nu ser vi på verdensplan en tilsvarende situation udspille sig, hvor væksten i foderpriserne forplanter sig i en grad der truer den økonomiske sammenhængskraft i den model. Den biologiske sammenhæng forsvandt for mange år siden:

Because the stomachs of cattle are meant to digest grass, not grain, cattle raised industrially thrive only in the sense that they gain weight quickly. This diet made it possible to remove cattle from their natural environment and encourage the efficiency of mass confinement and slaughter. But it causes enough health problems that administration of antibiotics is routine, so much so that it can result in antibiotic-resistant bacteria that threaten the usefulness of medicines that treat people.

Det er Mark Bittman, der for nylig skrev sådan i en artikel i The New York Times: "Rethinking the Meat-Guzzler":
an estimated 30 percent of the earth’s ice-free land is directly or indirectly involved in livestock production, according to the United Nation’s Food and Agriculture Organization, which also estimates that livestock production generates nearly a fifth of the world’s greenhouse gases — more than transportation.
Med et så kompliceret system kan man ikke nøjes med at skrue på en enkelt knap og så regne med at få et bestemt resultat. Jeg tror virkelig ikke at der er nogen der med vilje har truffet de beslutninger, der har ført til den nuværende misere. Der er nok snarere tale om en grundliggende mangel på forståelse for de biologiske regler vi er underlagt: det er ikke noget de gør særlig meget ud af på hverken økonomi- eller politstudierne.
Hvilken økonomisk eller politisk model tager højde for at det kød vi spiser udsætter os for resistente bakterier så antibiotika ikke længere virker? Der er selvfølgelig ikke nogen direkte sammenhæng mellem de to fænomener, men hvis man kaster blikket på hele det system der ligger under begge, så er det ret klart at vi selv har gjort alt hvad vi overhovedet kunne for at bane vejen for f.eks. H5N1.
Hvis ministeren mener at det økonomiske hensyn til landbruget og eksporten er så alvorligt så kunne hun begynde med at tale imod bioethanol, der ifølge FAO alene er ansvarlig for 40 procent af sidste års prisstigninger i fødevarepriserne! Dernæst kunne man tage fat på by (og forstads-) udviklingen.

17. marts 2008

Fremskridt - men ikke et skridt tilbage?

Det er ikke bare når det handler om fødevaresikkerhed at man støder på en uheldig lineær tankegang i de regelsæt der bliver politisk vedtaget. Hvad angår fødevaresikkerhed er det i det mindste teoretisk muligt at begrænse spredningen af farlige bakterier gennem forsyningskæden, led for led. Det ændrer ikke ved at det er det det samme system der har fremelsket de samme betingelser ved at indrette sig på en måde, der er ideel for disses udbredelse.
Men når det kommer til GMO forholder det sig anderledes. Bare ikke i lovgivningen.
Forbrugerstyrelsen, hvis sider om emnet ellers er mærkeligt uvedligeholdte, er meget klare i spyttet om hvilken situation det sætter forbrugeren i. De går ind for valgfrihed (til- og fravalg), fuld mærkning, I det er de på linje med 83% af danskerne. Dette:
... burde kalde til eftertanke hos politikerne, landbrug og fødevareindustri.
I dag har forbrugerne ikke reelt valg, da ingen produkter er mærkede, men GMO indgår i processen helt op til trinnet før den færdige fødevare.
Hvad betyder det så? Økologisk Landsforening refererede i december en stor undersøgelse fra deres engelske modstykke, The Soil Association, der påviser hvordan gmo i dyrefoder er problematisk - også for mennesker.
En ny rapport ... påviser, hvordan rester af gensplejset foder transporteres videre til den mad, som mennesker spiser. Rapporten refererer en række uafhængige undersøgelser fra EU, der viser at GMO foder kan være sygdomsfremkaldende for dyr. Nyere forskning og forsøg har endvidere påvist, at gensplejset DNA fra dyrenes foder ikke som antaget bliver nedbrudt i fordøjelsessystemet, men tværtimod bliver indbygget i dyrene og transporteret videre til kød, mælk og æg, som mennesker spiser.

Jeg holder mig personligt til Nina Plancks snusfornuftige prioritering i Real Food: What to Eat and Why: jo længere op i fødekæden man kommer jo vigtigere bliver det at prioritere økologisk, simpelthen fordi stofferne akkumuleres - på godt og på ondt. Specifikt undgår jeg argentinsk og amerikansk kød, da jeg ved at der i de lande fodres med gmo afgrøder. Det er jo mit frie valg som forbruger. Som borger er jeg på linje med Forbrugerstyrelsen: et minimumskrav må altså være fuld mærkning.

Rapporten "Silent Invasion - the hidden use of GM crops in livestock feed" kan ses http://www.gmwatch.org/archive2.asp?arcid=8490

14. marts 2008

GMO på vej

I kølvandet fra de første videnskabelige rapporter om resistente skadedyr som jeg har omtalt her, så mener Fødevareministeriet nu at have fundet videnskabeligt belæg for at lempe på reglerne for dyrkning af gmo-planter.
Vi har haft gmo-planter i Danmark (på forsøgsbasis) i meget kortere tid end i USA, så hvor meget tiltro er det lige man kan have til de "videnskabelige" resultater ministeriet nu mener begrunder at man reducerer naboafstanden fra gmo-marker med 25%?
Hvem er det så der efterspørger gmo? Hvis interesser er det ministeren mener at tilgodese, kunne man spørge, hvis ikke svaret var så åbenlyst:

Endnu er det kun på forsøgsbasis, at man dyrker genetisk modificerede afgrøder i Danmark. Den genmodificerede afgrøde, der kan gå hen og blive den første kommercielt dyrkede afgrøde i Danmark, er en kartoffel med en ændret stivelse til brug i industrien. Ændringen gør den velegnet til papirfremstilling og tekstilproduktion. Plantedirektoratet forventer, at EU godkender kartoflen i 2008, så den kan dyrkes fra næste år.

Det er af de hensyn man åbner op for at besmitte naturen:

Fødevarer og afgrøder forurenes igen og igen med gensplejsede organismer, GMO, uden de ansvarlige Biotech-virksomheder bliver straffet for det.
Hvad kan man gøre ved det?
Foreløbig kan man læse mere om Greenpeaces indsats her og så måske glæde sig over at Vatikanet nu i det mindste har meldt klart ud om hvor man står.
Kunne man ønske sig det samme fra det herskende folketingsflertal og andre politikere - hvem er det lige der har valgt jer?


Og så er det ikke kun skadedyr, der udvikler resistens som denne artikel om 'super weeds' af Tom Philpott (Grist) uddyber: "In Arkansas, state ag officials turn to Syngenta to solve problems caused by Monsanto". Konklusionen:

Brilliant. Rather than diversify crops, we get a push to diversify agrichemicals -- and increase their application rates. Maybe the Arkansas Agriculture Extension Service should consider consulting "experts" besides those associated with agribusiness giants?

9. februar 2008

GMO

Skulle man lave en foreskrift på at fremavle Bt-resistente skadedyr, så kunne man ikke have gjort det bedre end Monsantos: byg bacillen ind i afgrøderne og udskift på mindre end ti år 90% af amerikanske afgrøder med dette nye vidunderprodukt.

Resultaterne begynder vi at se nu, hvor de første meldinger om Bt-resistente skadedyr begynder at dukke op. Som Bruce Tabashnik (University of Arizona) siger, så ser vi evolutionen udfolde sig for øjnene af os.

En overflod af links til at blive klog på:
  • Fra The Independent: "Pest evolves resistance to GM crops".

  • Perspektiverende abstract fra Nature Biotechnology 26, 199-202 (2008).
    Published online: 7 February 2008 | doi:10.1038/nbt1382
    "Insect resistance to Bt crops: evidence versus theory" af Bruce E Tabashnik, Aaron J Gassmann, David W Crowder & Yves Carriére.
    Abstract:
    Evolution of insect resistance threatens the continued success of transgenic crops producing Bacillus thuringiensis (Bt) toxins that kill pests. The approach used most widely to delay insect resistance to Bt crops is the refuge strategy, which requires refuges of host plants without Bt toxins near Bt crops to promote survival of susceptible pests. However, large-scale tests of the refuge strategy have been problematic. Analysis of more than a decade of global monitoring data reveals that the frequency of resistance alleles has increased substantially in some field populations of Helicoverpa zea, but not in five other major pests in Australia, China, Spain and the United States. The resistance of H. zea to Bt toxin Cry1Ac in transgenic cotton has not caused widespread crop failures, in part because other tactics augment control of this pest. The field outcomes documented with monitoring data are consistent with the theory underlying the refuge strategy, suggesting that refuges have helped to delay resistance.