Vi har haft gmo-planter i Danmark (på forsøgsbasis) i meget kortere tid end i USA, så hvor meget tiltro er det lige man kan have til de "videnskabelige" resultater ministeriet nu mener begrunder at man reducerer naboafstanden fra gmo-marker med 25%?
Hvem er det så der efterspørger gmo? Hvis interesser er det ministeren mener at tilgodese, kunne man spørge, hvis ikke svaret var så åbenlyst:
Endnu er det kun på forsøgsbasis, at man dyrker genetisk modificerede afgrøder i Danmark. Den genmodificerede afgrøde, der kan gå hen og blive den første kommercielt dyrkede afgrøde i Danmark, er en kartoffel med en ændret stivelse til brug i industrien. Ændringen gør den velegnet til papirfremstilling og tekstilproduktion. Plantedirektoratet forventer, at EU godkender kartoflen i 2008, så den kan dyrkes fra næste år.
Det er af de hensyn man åbner op for at besmitte naturen:
Fødevarer og afgrøder forurenes igen og igen med gensplejsede organismer, GMO, uden de ansvarlige Biotech-virksomheder bliver straffet for det.Hvad kan man gøre ved det?
Foreløbig kan man læse mere om Greenpeaces indsats her og så måske glæde sig over at Vatikanet nu i det mindste har meldt klart ud om hvor man står.
Kunne man ønske sig det samme fra det herskende folketingsflertal og andre politikere - hvem er det lige der har valgt jer?
Og så er det ikke kun skadedyr, der udvikler resistens som denne artikel om 'super weeds' af Tom Philpott (Grist) uddyber: "In Arkansas, state ag officials turn to Syngenta to solve problems caused by Monsanto". Konklusionen:
Brilliant. Rather than diversify crops, we get a push to diversify agrichemicals -- and increase their application rates. Maybe the Arkansas Agriculture Extension Service should consider consulting "experts" besides those associated with agribusiness giants?
4 kommentarer:
Jeg ved ikke om du har lagt mærke til det, men med en stadig større og stadig rigere verdensbefolkning, samt brugen af energiafgrøder, er landbrugsland faktisk ved at blive en mangelvare. Er det ikke i sig selv en god grund til at gøre produktionen mere effektiv?
Og kunne det ikke tænkes, at mange forbrugere gerne ville have mulighed for at købe billigere fødevarer, også selv om de er GMO-baserede?
Til slut: Når nu der er en overvældende videnskabelig konsensus om, at GMO'er hverken er mere eller mindre farlige end normale afgrøder, er der så grund til sætte "scare quotes" omkring ordet 'videnskabelige'?
Hej Rasmus - tak for kommentaren. Jeg skal se om jeg kan blive lidt klarere i spytttet omkring mine bekymringer:
Netop når der bliver stadig mindre landbrugsland er løsningen vel ikke at ødelægge det vi har. Og min pointe er at gmo-afgrøder ikke gør det de lover og bliver solgt på: tværtimod får de trædemøllen med dyre input til at løbe endnu hurtigere.
Det der sker når man som monokultur planter store områder til med gmo afgrøder er at skadedyrspopulationerne til at begynde med går ned og efter få år er der kun er resistente skadedyr tilbage. Det er nu dokumenteret af en undersøgelse fra Arizona: http://uanews.org/node/18178 som jeg tidligere har skrevet om på http://mortenvesthansen.blogspot.com/2008/02/gmo.html.
Om det er et problem kan diskuteres - det som det fører til er på den ene side en stadig koncentration og kapitalisering af selve grundlaget for at dyrke afgrøder: tekno-fix til milliarder, der ikke er nødvendige, og patentering af liv.
Men for mig er det helt afgørende at genspredningen og resistensen har store konsekvenser for alternativet: bakterien Bt er for eksempel et af de få godkendte sprøjtemidler i økologisk landbrug, hvor den i mange år har været brugt som en sidste udvej. Brugen har bevidst været begrænset med henblik på at undgå resistens. Men den løsning virker jo ikke mere, hvis skadedyrspopulationer bliver resistente af Bt-bomuld.
Endelig er det en myte at konventionelt gmo/non-gmo landbrug er arealmæssigt mere effektivt end økologisk landbrug. Effektiviteten ligger i hvor mange mennesker det beskæftiger (og i virkelighedens verden måske også i hvordan de ansatte behandles).
Og så mener jeg i øvrigt at vi har brug for en gennemtænkning af hvordan vi planlægger vores byer. Som New York er et ret godt eksempel på, så er byer faktisk ikke dårlige steder at producere mad. Måske ikke korn og ingredienser, men mange andre afgrøder inklusiv kartofler kan dyrkes på ret lidt plads. Og byer er jo varmere og er mindre udsatte for insekter
Jeg er ikke stødt på noget der ligner antydningen af at folk ønsker at spise skidtet. Selv i USA, hvor industrien fik gennemtvunget at gmo ikke skal mærkes, svarer folk i overvældende grad (75-90 % som jeg husker det) at de ville vælge det fra. Om de så har valget er et andet spørgsmål. 90% af amerikansk majs er gmo og det bliver jo ikke til majskolber i butikkerne men indgår på ubegribeligt mange måder i forarbejdede produkter, hvilket også er målet med den kommende 'eu-kartoffel'.
Michael Pollan har en god beskrivelse af hvor omfattende majs er blevet i produktionen og distributionen af fødevarer i The Omnivore's Dilemma. Og han har et rigtig godt kapitel om vores forhold til kartoflen (gmo eller ej) i The Botany of Desire.
Det er ikke det videnskabelige som sådan jeg sætter spørgsmålstegn ved, men den måde begrebet benyttes på. Jeg ved ikke om jeg vil gå lige så langt som når Joel Salatin taler om skaberværket, men så langt som evolutionen vil jeg i hvertfald gå. Hvordan bruges den videnskabelige konsensus du snakker om og hver har betalt for den?
Det blev en meget lang kommentar til kommentaren og jeg glemte da også helt at henvise til den Bill Mollison video om urban 'landbrug', dyrkning, fødevareproduktionstilrettelæggelse eller hvad vi nu skal kalde det. Jeg tidligere omtalt den på etikur.
Håber at linket virker, da Blogger tilsyneladende ikke tillader een at gå ind og redigere egne kommentarer.
Hej Morten
Det kan nok ikke overraske dig, at jeg ikke deler dine bekymringer eller negative vurderinger af GMO'ernes økonomiske, sundhedsmæssige eller miljømæssige konsekvenser.
Som artiklen om Arizona-forsøgene gør opmærksom på, er resistens forventeligt, også i konventionelt eller økologisk landbrug. Det er ikke noget der følger af at afgrøder var genmodificerede. Men hvorfor skal det lægge hele teknologien til last? Hvorfor ikke nuancere, og i stedet kritisere dyrkning af resistens-planter? Det svarer lidt til at forbyde sko fordi arbejderne bliver behandlet dårligt på Nike-fabrikkerne.
Hvem efterspørger GMO? Ja, hvis det f.eks. kan sænke prisen, så gør jeg gerne, og en undersøgelse fra Forbrugerrådet ville 30% af de adspurgte ikke fravælge GMO-baseret mad. Det er da et udmærket markedsgrundlag.
Hvilken videnskabelig konsensus? Den som findes blandt biologer og bioteknologer, og som er betalt over skattebilletten.
Send en kommentar