EU og USA vil have en liste af egne produkter, der kan afhjælpe globalopvarmning, fritaget for told. Rent hykleri, siger u-lande og kritikere.Den primære bevæggrund til forslaget har meget lidt med en målrettet indsats at gøre, og en hel del med 'frihandel' (læs toldmure der skal beskytte store virksomheder i USA og EU). Som det måske bedste eksempel på dette, så er brasiliansk sukkerrørs-ethanol ikke med på listen, mens diverse hospitalsudstyr er.
10. december 2007
Grøn EU-told
5. december 2007
AOK pris til Farmers Marked
Byens Bedste indenfor økologi
i AOKs prisuddeling.
Læs mere her .
3. december 2007
Miljøministerens ansvar
Følgende overskrift stod at læse i Politiken.dk :
Ekspert: Miljøministeren har ansvar for DONG-beslutning
Man kan jo undre sig; ligesom med de reviderede CO2 regnskaber, der tager højde for fly- og skibstransport-udledninger, tegner sagen et billede af en regering der snakker en frygtelig masse men gør så lidt som den kan slippe afsted med.
Det eneste nye kontroversielle klima/miljøemne i valgkampen var de store midler regeringen havde afsat til at undersøge mulighederne for at komme rundt om CO2 udledningen ved at nedgrave halm: rent regnskabsfifleri og holden sig til lovens (Kyoto) bogstav uden interesse for om aktiviteten havde nogensomhelst indvirkning på klimaet.eksportere energieffektiv Det har man ligesom hørt om før.Men når det så er sagt, så grunder sagen sig faktisk på et fundamentalt politisk spørgsmål der har at gøre med den dobbeltrolle ministeren har i denne sag: på den ene side som statens repræsentant i rollen af aktiemajoritet, på den anden side som lovgiver.
Fra Venstres side kan det ikke gå hurtigt nok med at få privatiseret Dong og ministeren skal ikke blande sig i de kommercielle vilkår på hvilke bestyrelsen har truffet sin beslutning. Og man ser gerne eksport af kulkraftværker under forudsætning af at de er energieffektive. Det fremgår ikke hvordan dette ikke er indblanding: ville udsagnet også gælde hvis Dong (eller andre) ville eksportere teknologi der ikke var energieffektiv: hvad er målestokken hér?
For SF indebærer ejerskabet at staten har en særlig forpligtelse til at udstikke en retning, der tager ukommercielle hensyn, såsom at opførelsen af kulfyrede kraftværker nok næppe er en særlig god idé udfra klimahensyn, at firs procent af lokalbefolkningen er imod opførelsen af et nyt kulværk, uanset at det er et relativt fremskridt i forhold til det eksisterende.
Så dette er mere end bare en 'enkeltsag'. I en politisk situation hvor alle gerne vil fremstå miljø- og klimapolitisk korrekte, skal der en konkret sag til, for at man kan se forskel, den politiske forskel.
International klimadag
I den anledning indkalder Greenpeace og Levende Hav til demonstration ved Kongens Nytorv klokken 13.00-16.00.
2. december 2007
Julemarked i Jægersborggade
Kom og få en hyggelig dag med indkøb til julefrokostbordet, julegaveshopping, aktiviteter for børn, gløgg og meget mere.
Man kan finde Farmers Marked i passagen mellem Jægersborggade og Hørsholmgade, lige overfor Hees Bogcafé, der er markeret på nedenstående kort:
Aarstiderne indstillet til pris for kundefokus
LandbrugsAvisen.dk skriver 29.11.07
En af de metoder Aarstiderne benytter er diverse blogs; to af dem er der linket til nederst på denne side.
Om kyllinger, vand og salt
Ikke alene har vi tilsyneladende vænnet os til smagen af "fabrikspumpet kylling" som alternativ til ... nå ja, "kylling". Reglerne på fødevareområdet er også fuldkommen mærkværdige:
Der er regler for, hvor meget vand, der må være i fersk kyllingekød, men ikke i neutralmarineret kylling. Så længe producenterne skriver på pakken, hvor meget vand, de hælder i, er der frit slag. Der skal bare være overensstemmelse mellem deklaration og indhold.
Endnu en god grund til at styre udenom saltet - og alt det andet der puttes i.
Nitrit
I de nye EU økologiregler, indført 1.12.2007, tillades nitrit i økologiske pålægsprodukter.
I den anledning har en lang række danske producenter, der har tæt ved 100% af markedet, meldt ud at man ikke vil begynde at bruge nitrit, men når (danske) producenter og forbrugere ikke ønsker den slags fifleri, må man jo undre sig over hvorfor reglerne pludselig bliver ændret.
Den umiddelbare forklaring er selvfølgelig at der er store producenter andetsteds i EU, der er interesseret i et hurtigt fix. Uden et forbud lærer man aldrig at klare sig uden. Hanegals direktør Ulrich Kern-Hansen forklarer situationen således:
Malawi
Det er opløftende med en historie om nødhjælp, der går i mod strømmen; i dette tilfælde valgte man at subsidiere kunstgødning for at modvirke hungersnød - og det virkede. Hvor 13 millioner mennesker i 2005 havde brug for nødhjælpsrationer, er Malawi i år i stand til at eksportere til sine nabolande.
Denne vending skyldes at man gik bort fra årtiers politik dikteret af Verdensbankens frimarkedsideologi og subsidierede kunstgødning (som det i øvrigt også sker i Vesten). Man gik også væk fra eksportdelen af denne ideologi - og resultatet er altså at Malawi er blevet selvforsynende med fødevarer.
Hvor bekymringen kommer ind i billedet er ikke i relation til dette vældig fornuftige oprør med en idiotisk ideologi men fordi den valgte strategi fostrer en ny afhængighed. En ny afhængighed der klart er at foretrække frem for den gamle, men stadigvæk.
Foruden at være baseret på fossile brændstoffer, gør kunstgødningen det nødvendigt at fortsætte med kunstgødning. Jordens iboende frugtbarhed slås ihjel hvis man ikke passer på den. Det kunne noget tyde på allerede var sket i Malawi, men det blir ikke bedre med denne nyskabte kunstgødningsafhængighed, tværtimod. Landbrug baseret på kunstgødning er et højt-input system, uanset hvem der betaler prisen for NPKen. Det er et problem i USA og Europa, og det vil det blive i Afrika.
Man kan høre disse ekkoer af den såkaldt Grønne Revolution i den liste artiklen bringer over såkaldte alternativer:
"fertilizer, improved seed, farmer education, credit and agricultural research" (§8).Hvad det er der bliver forsket og uddannet i, er jo det springende punkt hér - min fornemmelse er at når det kædes sammen med forbedret såsæd og kredit, så bliver det en simpel dagsorden, der handler om lineær matematik, og vi kan se frem til kvælstofsforurende søer og vandløb i Afrika.
Det siger ikke så lidt om hvordan tingenes tilstand er for tiden, at dette ville være et fremskridt. Men nogen langsigtet løsning er det ikke.