Grøn EU-told

Hvis man havde gjort sig nogen forhåbninger om at Bali-konferencen ville markere en grundliggende ændringer i den måde hvorpå internationale forhandlinger foregår, så viser nyheden om dette foreslag hvor lidt der har ændret sig.

EU og USA vil have en liste af egne produkter, der kan afhjælpe globalopvarmning, fritaget for told. Rent hykleri, siger u-lande og kritikere.

Den primære bevæggrund til forslaget har meget lidt med en målrettet indsats at gøre, og en hel del med 'frihandel' (læs toldmure der skal beskytte store virksomheder i USA og EU). Som det måske bedste eksempel på dette, så er brasiliansk sukkerrørs-ethanol ikke med på listen, mens diverse hospitalsudstyr er.

AOK pris til Farmers Marked

Farmers Market har vundet prisen som

Byens Bedste indenfor økologi

i AOKs prisuddeling.

Læs mere her .

Miljøministerens ansvar

Hvorfor kommer alle disse historier først frem nu hvor valget er overstået?
Følgende overskrift stod at læse i Politiken.dk :

Ekspert: Miljøministeren har ansvar for DONG-beslutning

Man kan jo undre sig; ligesom med de reviderede CO2 regnskaber, der tager højde for fly- og skibstransport-udledninger, tegner sagen et billede af en regering der snakker en frygtelig masse men gør så lidt som den kan slippe afsted med.

Det eneste nye kontroversielle klima/miljøemne i valgkampen var de store midler regeringen havde afsat til at undersøge mulighederne for at komme rundt om CO2 udledningen ved at nedgrave halm: rent regnskabsfifleri og holden sig til lovens (Kyoto) bogstav uden interesse for om aktiviteten havde nogensomhelst indvirkning på klimaet.eksportere energieffektiv Det har man ligesom hørt om før.

Men når det så er sagt, så grunder sagen sig faktisk på et fundamentalt politisk spørgsmål der har at gøre med den dobbeltrolle ministeren har i denne sag: på den ene side som statens repræsentant i rollen af aktiemajoritet, på den anden side som lovgiver.

Fra Venstres side kan det ikke gå hurtigt nok med at få privatiseret Dong og ministeren skal ikke blande sig i de kommercielle vilkår på hvilke bestyrelsen har truffet sin beslutning. Og man ser gerne eksport af kulkraftværker under forudsætning af at de er energieffektive. Det fremgår ikke hvordan dette ikke er indblanding: ville udsagnet også gælde hvis Dong (eller andre) ville eksportere teknologi der ikke var energieffektiv: hvad er målestokken hér?

For SF indebærer ejerskabet at staten har en særlig forpligtelse til at udstikke en retning, der tager ukommercielle hensyn, såsom at opførelsen af kulfyrede kraftværker nok næppe er en særlig god idé udfra klimahensyn, at firs procent af lokalbefolkningen er imod opførelsen af et nyt kulværk, uanset at det er et relativt fremskridt i forhold til det eksisterende.

Så dette er mere end bare en 'enkeltsag'. I en politisk situation hvor alle gerne vil fremstå miljø- og klimapolitisk korrekte, skal der en konkret sag til, for at man kan se forskel, den politiske forskel.

International klimadag

Lørdag den 8. december er international klimadag

I den anledning indkalder Greenpeace og Levende Hav til demonstration ved Kongens Nytorv klokken 13.00-16.00.

Julemarked i Jægersborggade

Et lille reklameindslag:

Farmers Marked og butikkerne i Jægersborggade inviterer til:

Julemarked lørdag den 8. december kl. 10.00 – 16.00.

Kom og få en hyggelig dag med indkøb til julefrokostbordet, julegaveshopping, aktiviteter for børn, gløgg og meget mere.

Man kan finde Farmers Marked i passagen mellem Jægersborggade og Hørsholmgade, lige overfor Hees Bogcafé, der er markeret på nedenstående kort:

View Larger Map

Aarstiderne indstillet til pris for kundefokus

Engang i mellem er det da helt rart at der bare er noget man kan glæde sig over:

LandbrugsAvisen.dk skriver 29.11.07

Leverandøren af kasser med frugt og grønt til private husstande anerkendes for sin strategi med at skabe god kontakt til kunderne.

En af de metoder Aarstiderne benytter er diverse blogs; to af dem er der linket til nederst på denne side.

Om kyllinger, vand og salt

Ikke alene har vi tilsyneladende vænnet os til smagen af "fabrikspumpet kylling" som alternativ til ... nå ja, "kylling". Reglerne på fødevareområdet er også fuldkommen mærkværdige:

Der er regler for, hvor meget vand, der må være i fersk kyllingekød, men ikke i neutralmarineret kylling. Så længe producenterne skriver på pakken, hvor meget vand, de hælder i, er der frit slag. Der skal bare være overensstemmelse mellem deklaration og indhold.

Endnu en god grund til at styre udenom saltet - og alt det andet der puttes i.

Nitrit

I de nye EU økologiregler, indført 1.12.2007, tillades nitrit i økologiske pålægsprodukter.

I den anledning har en lang række danske producenter, der har tæt ved 100% af markedet, meldt ud at man ikke vil begynde at bruge nitrit, men når (danske) producenter og forbrugere ikke ønsker den slags fifleri, må man jo undre sig over hvorfor reglerne pludselig bliver ændret.

Den umiddelbare forklaring er selvfølgelig at der er store producenter andetsteds i EU, der er interesseret i et hurtigt fix. Uden et forbud lærer man aldrig at klare sig uden. Hanegals direktør Ulrich Kern-Hansen forklarer situationen således:

Over de sidste 20 år har de danske økologiske producenter bevist, at nitrit er unødvendigt, når man anvender gode, friske råvarer og tilbereder dem under høje hygiejniske forhold.

Malawi

Interessant artikel i New York Times i dag. Men baseret på et grundlag, der kan gøre en lidt bekymret med henblik på det lange løb.

Det er opløftende med en historie om nødhjælp, der går i mod strømmen; i dette tilfælde valgte man at subsidiere kunstgødning for at modvirke hungersnød - og det virkede. Hvor 13 millioner mennesker i 2005 havde brug for nødhjælpsrationer, er Malawi i år i stand til at eksportere til sine nabolande.

Denne vending skyldes at man gik bort fra årtiers politik dikteret af Verdensbankens frimarkedsideologi og subsidierede kunstgødning (som det i øvrigt også sker i Vesten). Man gik også væk fra eksportdelen af denne ideologi - og resultatet er altså at Malawi er blevet selvforsynende med fødevarer.

Hvor bekymringen kommer ind i billedet er ikke i relation til dette vældig fornuftige oprør med en idiotisk ideologi men fordi den valgte strategi fostrer en ny afhængighed. En ny afhængighed der klart er at foretrække frem for den gamle, men stadigvæk.

Foruden at være baseret på fossile brændstoffer, gør kunstgødningen det nødvendigt at fortsætte med kunstgødning. Jordens iboende frugtbarhed slås ihjel hvis man ikke passer på den. Det kunne noget tyde på allerede var sket i Malawi, men det blir ikke bedre med denne nyskabte kunstgødningsafhængighed, tværtimod. Landbrug baseret på kunstgødning er et højt-input system, uanset hvem der betaler prisen for NPKen. Det er et problem i USA og Europa, og det vil det blive i Afrika.

Man kan høre disse ekkoer af den såkaldt Grønne Revolution i den liste artiklen bringer over såkaldte alternativer:

"fertilizer, improved seed, farmer education, credit and agricultural research" (§8).

Hvad det er der bliver forsket og uddannet i, er jo det springende punkt hér - min fornemmelse er at når det kædes sammen med forbedret såsæd og kredit, så bliver det en simpel dagsorden, der handler om lineær matematik, og vi kan se frem til kvælstofsforurende søer og vandløb i Afrika.

Det siger ikke så lidt om hvordan tingenes tilstand er for tiden, at dette ville være et fremskridt. Men nogen langsigtet løsning er det ikke.

Funktionel mad

Steve Ettlinger, der skrev bogen Twinkie, Deconstructed, har været til branchemøde i Las Vegas, og det skriver han om i en gæsteblog på Eating Liberally.

Den mest bemærkelsesværdige citat kommer fra en unavngiven teknisk Danisco repræsentant, der omtaler fødevareprodukter som alternative leveringsmåder. Med hvilket han mente at de er et alternativ til piller og tabletter.

Citatet lyder i sin grumme oprindelige ordlyd:

Food products are “alternative delivery vehicles” a tech guy for Danisco, a major supplier of probiotics, said, meaning they are improvements upon capsules and tablets.

Big Fat Lies

En kort video om hvad der er galt med den såkaldte lipid-tese

uploadet til YouTube af FatHeadMovie. Link fra Nina Planck.

So ein ding ...

Det lyder som om en god ide er ved at brede sig. Nu mangler vi snart bare at få København med på galejen. Men hvor skal vi hen?

Fra Landbrugsavisen:

God mad skal sælge Vestjylland
"Kulinarisk Vestjylland" er en ny forening, der sætter spot på områdets fødevareproduktion.

Læser man lidt nærmere, ser projektet noget mere problematisk ud. Pengecitatet lyder:

Hensigten er at sætte massivt spot på lokalområdets produktion af kød, fisk, frugt, grønt, øl, whisky og en lang række hel- og halvfabrikata og dermed øge bevidstheden om en sund livsstil.

Det lyder jo vældig godt til at begynde med. Øl og whisky lader vi passere, men hvad har "en lang række hel- og halvfabrikata" med "sund livsstil" at gøre!

Don't leave home without it!

Sådan en historie om USA som Politiken er rigtig glad for:

Landmand skar arm af med lommekniv

Kan du så spise op!

I USA er Brian Wansink netop blevet udnævnt til direktør for the Center for Nutrition Policy and Promotion (CNPP). Det er noget af en opgave han går ind til.

Marion Nestle roser USDA for en fremragende udnævnelse, mens The Ethicurean noterer sig ubalancen mellem CNPP's budget $300 million og fødevareindustriens reklamebudget (mange milliarder dollars: $30 mia i 1999).

Mens man venter og ser hvad der sker, kan man jo - som jeg - bestille og læse hans meget roste bog Mindless Eating: Why We Eat More Than We Think fra sidste år.

Wansinks forskning beskæftiger sig med de miljømæssige årsager til overvægtsepidemien. Det mest kendte eksempel er måske det forsøg hvor han viste at folk spiste 73% mere suppe når deres tallerken løbende blev spædet op (fra en slange i bunden af tallerkenen) end når de bare fik serveret en almindelig tallerken suppe.

Afhængigt af ens politiske ståsted kan man tolke resultaterne på i hver fald to måder:

1. de viser at man skal tænke sig om og tage ansvar for hvad man spiser (man ved jo aldrig om der er en gal videnskabsmand, der har lavet numre med ens tallerken!)

2. de viser at man - specielt i det offentlige rum - ikke altid selv er herre over hvad man bliver udsat for (empirisk medfører portionsstørrelser og tilgængelighed overkomsumering).

Bogen er netop udkommet i paperback til en meget overkommelig pris.

Man kan vænne sig til meget

JydskeVestkysten igen.

Anne Hedegaard bemærker det misforhold, der er imellem at Danmark har de dyreste fødevarer, og alligevel bruger mindst på at købe dem. Så skal det jo galt, må man synes:

Billig mad er en vanesag:

http://www.jv.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20071126/INDLAND/711260316/1012

Aflad på nydansk

Den politiske, miljøbevidste og etiske forbruger er i vælten, men der er et stykke vej inden den helhedstænkende samfundsborger bliver synlig:

Under den sigende overskrift Danskerne køber hellere møbler end mad , skriver Politiken og Jyske Vestkysten i dag nærmest enslydende artikler (JV har "Vi" i overskriften, mens Politiken refererer til JV's artikel).

Baggrunden er tilsyneladende en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Forbrugerstyrelsen, der har undersøgt danskernes forbrug og forventninger til samme. Der bruges dobbelt så meget på bolig som på mad.

Per Østergaard fra Syddansk Universitet opsummerer:

»Når man står i butikken og ser merprisen og de andre tilbud, ender man med at købe nogle få økologiske gulerødder og en kvalitetsspegepølse. Det bliver undskyldningsprodukter, som kommer til at overstråle de billige ting, man også har købt«.

Links:
http://www.jv.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20071126/INDLAND/711260315/1012
http://politiken.dk/tjek/article438480.ece