Økologi, miljø og pesticider

Når det kommer til pesticider er vi som jeg har skrevet tidligere, langt fremme i Danmark. Selv vores agurker har nu indhentet udlandets hvad angår pesticidrester. Hvad skal der så ske med den overflod af gift - den forsvinder jo ikke bare. I den forbindelse har indsatsen fra politisk hold været forskellige handlingsplaner, tidligere vandmiljøplaner, i øjeblikket har vi en pesticidhandlingsplan. Og det ordskifte dækker desværre over at vi har tabt overblikket over hvad det egentlig er sådan en plan skal handle imod. Ved at rette fokuset snævert ind på pesticider, bliver resultatet en akademisk øvelse i metodik til måling af samme. Og alternative handlinger, der kan reducere problemet uden behov for målinger og grænseværdier, er røget ud på et sidespor.

Dette er baggrunden for udmeldingen fra Evald Vestergaard i forbindelse med Økologisk Landsforenings landsmøde i Svendborg i weekenden. Man kan godt undre sig lidt over den overskrift LandbrugsAvisen har valgt at give udmeldingen: ”Økologer vil have politisk indflydelse”. Faktisk gør foreningen jo bare opmærksom på at den (dvs økologien) kan bruges i en miljømæssig indsats - og selvfølgelig får den også gjort opmærksom på at dette ikke sker. Det må siges at være en meget mild, nærmest passiv form for indflydelse.

Som Vestergaard siger, så er sagen den, at der findes en løsning der er umiddelbart virkningsfuld:

Regeringen kan få markedet til at arbejde med sig i forhold til pesticidreduktioner og vandmiljøplaner, hvis økologisk produktion, som har forbrugernes opbakning, anvendes og fremmes i højere grad direkte i miljøindsatsen.

Der er ikke noget nyt i dette, som man kan forvisse sig om ved at besøge denne fremragende hjemmeside ØL har været med til at lave i samarbejde med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening. Der kvantificeres forskellen mellem økologisk og såkaldt konventionelt landbrug. En liter økologisk mælk sparer f.eks. 200 liter grundvand fra mødet med pesticiderne. Det er da til at tage og føle på.

Økologisk jordbrug har samtidig den fordel, at der er tale om flere tusinde landmænd, der hver dag er sammen om at videreudvikle alternative strategier til pesticider, og det er en energi og et engagement, som kan udløses i endnu højere grad af en miljøpolitik, der aktivt anvender økologi som en væsentlig søjle i de større miljøhandlingsplaner.

Der har tidligere været afsat midler til økologiforskning i forbindelse med vandmiljøplanerne, men ”den sidste pesticidhandlingsplan [er] stort set renset for omtale af den eneste produktion, hvor pesticider helt undlades, nemlig økologisk fødevareproduktion,” lyder det til slut fra Vestergaard.

Den pågældende pesticidhandlingsplan løber fra 2004 til 2009, og hvis man vil have et indblik i det tankesæt, der ligger bag, kan det anbefales at kigge på de forskellige rapporter der er tilgængelige dér- det handler rigtig meget om grænseværdier og udsigt til EU-direktiver, men ikke så meget om hvordan man kunne tilrettelægge arbejdet på en måde så man undgik problemerne, ikke bare indenfor en tidsramme på 20-30 år, men i det hele taget.

Som en bekræftelse på vanviddet i at nørkle med beregningsmetoder, kan man have sig in mente at Danske landmænd i 2004 smuglede mere end 42 ton pesticider over den dansk-tysk grænse. Som det i øvrigt fremgår af artiklen fra DR Penge, så er der tale om de 86 tilfælde der blev opfanget af et samarbejde mellem Syd- og Sønderjyllands Politi, Rigspolitiets Rejsehold, Skat og Miljøstyrelsen; hvor meget der rent faktisk blev smuglet ind er der ingen mulighed for at vide. I følge den pågældende artikel, var det mest været det skatte- og afgiftsmæssige aspekt af sagen, der har været fokuseret på, men det kan have sin forklaring i at det var de retssager, der netop var blevet afsluttet i november 2007.

Det skal i hvert tilfælde blive spændende at se om der kommer andre boller på suppen, når pesticidhandlingsplanen skal fornys.