28. marts 2008

Maltbyg mesterskab

I følge LandbrugsAvisen står Østdansk LandbrugsRådgivning og fagmagasinet MARK bag en ny konkurrence, "DM i Maltbyg", hvor fem landmænd dyster i Karise. Chefkonsulent Claus Nørgaard, Østdansk LandbrugsRådgivning, er citeret for at der er "behov for at se maltbyggen i et nyt lys," og det lyder jo umiddelbart som en god ting.
Per Kølster har blandt andet været inde på at det i ølbygning er en af de vigtigste knapper man har at skrue på. Og at det kan undre at næsten alle danske mikrobryggerier køber det samme standardiserede importprodukt i stedet for at eksperimentere.
Men det er ikke den slags eksperimentering med henblik på produktudvikling, der er i tankerne hos
Østdansk LandbrugsRådgivning. Faktisk lyder det nærmere som om det er den samme gamle tankegang der bliver anvendt.

Det nye prisniveau giver en grund til at fokusere på, hvordan man får mest muligt ud af anstrengelserne og på at diskutere alle detaljer i dyrkningen ....

Skulle man være i tvivl om hvad det betyder, så er der et kriterium for mesterskabet, og der er ingen præmie for at gætte hvad det er:

Vinderen af DM i maltbyg 2008 er den avler, der opnår det højeste nettoudbytte.

Er man interesseret i hvilke parametre der i øvrigt lægges vægt på i dyrkningen er Danish Agros pdf-beskrivelse værd at kigge på, specielt middelvalg.
Eller man kan læse om arbejdet med maltbyg og andre sorter på en måde hvor udbyttet nok indgår i projekterne, men hvor andre ligeværdige parametre er ting som smag, kvalitet og ikke mindst de muligheder der er for hvad det kan bruges til i den sidste ende. Det er det nordjyske firma Agrologica et eksempel på. Jeg faldt over og faldt for deres motto:
Det hjælper ikke at sætte farten op, hvis du kører i den forkerte retning!
Hvad forstand bønder har på agurkesalat ved jeg ikke, men nogen ved faktisk en del om f.eks. maltbyg, humle og øl.


26. marts 2008

Oprør fra Maven og Farmers markets i Post Danmark folder

Så lykkedes det at fremskaffe en elektronisk udgave af artiklen om Farmers Markets fra Postens Med Rundt folder fra uge 10, som jeg tidligere har omtalt hér: Oprør fra Maven igen - Farmers markets i Post Danmark folder. Hvis man rent faktisk skal kunne læse hvad der står, må man klikke på det enkelte billede. Eller man kan finde en pdf-udgave hér (1,5 MB).

Birgitte og Malene på en rosenkålsmark ved Odense

Tomatillos på Farmers Market Nørrebro

Birgitte og Malene på Farmers Market Nørrebro



Røde pebre fra Farmers Market Nørrebro

Vinterbilleder

Påskeferien er veloverstået, og jeg er klar til at genoptage bloggeriet.



19. marts 2008

Påske på Farmers Market i Ebeltoft

solsort i min haveNu hvor påskesneen dækker landet, så er det værd at minde om at farmers-marked sæsonen starter meget tidligt i år, da ildsjælene i Ebeltoft holder påskemarked. Jeg kan desværre ikke selv komme til Ebeltoft, men hvis du er i nærheden og/eller har mulighed for at komme til Ebeltoft på lørdag, så kan det kun anbefales - og jeg hører gerne nærmere om arrangementet (gerne billeder med/uden sne!).

Her følger detaljerne:


Der afholdes påskemarked på det gamle torv i Ebeltoft. Køb påskeged, mal påskeæg og vær’ med i KogeTaskForce, når der tilberedes påskemad!

Dato: Lørdag, 22. marts 2008, kl. 10.00–14.00

Sted: Det Gamle Torv i Ebeltoft
Arrangør: Janne Brændbyge – j-braendbyge@get2net.dk
Pris: 0 kr., men husk at tage pungen med!
Hjemmeside:
www.oproerframaven.dk/farmers market


Og så kan man i øvrigt følge med i vejrudsigten for Ebeltoft hér:


Ebeltoft arrangerer også "Grøn Asparges festival" d. 3. maj 2008, se kalenderen.

17. marts 2008

Æg i lange baner

Man ved at påsken står for døren, når man på samme dag kan se Søren Gericke sætte mere end halvfjerds æg til i Søren Ryges køkken og læse en bekymret opfordring fra Dyrenes Beskyttelse om buræg.
Undervejs i programmet tog jeg mig selv i at
sidde og tænke, holder han da ikke snart op med at snakke om de buræg, vi har da fanget pointen! Men som Dyrenes Beskyttelse gør opmærksom på, så har der i Danmark faktisk har været en stigning i salget af bur-æg; det er ikke bare industrien, som Ryge antydede. Politisk pres har nok resulteret i at:

Traditionel burhønseproduktion blev forbudt i 2001, men der blev indført en overgangsordning til 1. januar, hvor burene skal ændres, men helt frem til 2012 må hønsene lide.

Måtte man ønske sig / efterlyse en (mere) koordineret indsats, der addresserede problemet mere grundliggende end at tale til os som forbrugere. Det regelsæt der findes er skruet sammen på en sådan måde at det nærmest er umuligt for små hønsehold at sælge deres æg. Eksemplet med Fuglebjerggaards sammenbragte papirløse hønseracer er vel velkendt.
Men se om der er sket noget i de tre måneder der er gået side DR1's Magasinet Penge (sic) bragte problematikken på bane. Jo, der er blevet oprettet en hjemmeside hvor man kan melde overflødige og besværlige regler til ministeren. Men problemerne er jo ikke just hemmelige eller til at overse: har man først een gang set Fuglebjerggaards høns spankulere rundt på gården er det rimelig klart at det er rigtige dyr, der har deres eget liv, man har med at gøre. Men se om de har deres papirer i orden ; Burhøns med papirerne i orden og pasteuriserede bakteriebomber derimod, det kan bureaukratier nemmere håndtere.
Før man indvender at det ikke kan lade sig gøre vil jeg tillade mig at henvise til den britiske kampagne anført af
Hugh Fearnley-Whittingstall, assisteret af Jamie Oliver, der i fire programmer på Channel 4 lykkedes med at få bragt behandlingen af kyllinger og burhøns på dagsordenen. Man kan læse mere om kampagnen her. Og for god ordens skyld se hvad det handler om:















Opdatering:
I Politiken har man fået Videncenter for Fødevarer og Sundhed (Viffos) og Erhvervsakademi Roskilde til at undersøge forskellen mellem de forskellige typer æg der er i handlen. Hvis man havde brug for en bekræftelse på at økologiske æg er bedre, og at fritgående høns i øvrigt leverer de bedste æg, så har man den her. Foderet er den store forskel mellem økologiske og fritgående høns, men:
"så har det [også] betydning, hvor friske æggene er. Så vi kunne godt ønske os ekstra friske økologiske æg«, siger Ulla Uebel.


Amen!

I dag følger Forbrugerrådet trop, på foranledning af en vaks journalist fra Jyllandsposten:

landbrugspolitisk medarbejder Thomas Roland [opfordrer] forbrugerne til at lade buræggene ligge i køledisken. "Mange tænker mange nok: 'Hvor slemme kan de egentlig være de buræg? Kan det virkelig være vores ansvar som forbrugere at boykotte os frem til, at forholdene bliver ordentlige i landbruget?' Desværre er der ikke nogen, som regulerer det, så det er op til forbrugeren selv at vælge æg, som er produceret på en ordentlig måde."
Klaus Grunert, professor og centerleder for fødevarecentret MAPP ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, får ellers i artiklen vinklet historien skævt, set i lyset af ovenstående Tjek-undersøgelse:

"Æg er stort set ens .... Det er et rent dyrevelfærdsspørgsmål. Enten er man ligeglad, og så køber man buræg, eller også vil man gøre noget for miljøet, og så køber man økologi."
Jeg siger det lige igen: æg er ikke ens: dyrevelfærd, kvalitet og smag hænger sammen. 16 høns pr. kvm giver underligt nok ikke gode æg.
Vi mangler 'bare' at få at skabt nogle ordentlige afsætningsmuligheder, så vi også kan få friskheden med. På politiken.dk (19.3.2008) er der en artikel om selvsamme emne; Søren Wedderkopp udtaler bl.a.

De fleste æg i butikkernes kølediske er gamle allerede fra pakkedatoen. Og det er umuligt for forbrugeren at se, hvornår ægget reelt er lagt.




Fremskridt - men ikke et skridt tilbage?

Det er ikke bare når det handler om fødevaresikkerhed at man støder på en uheldig lineær tankegang i de regelsæt der bliver politisk vedtaget. Hvad angår fødevaresikkerhed er det i det mindste teoretisk muligt at begrænse spredningen af farlige bakterier gennem forsyningskæden, led for led. Det ændrer ikke ved at det er det det samme system der har fremelsket de samme betingelser ved at indrette sig på en måde, der er ideel for disses udbredelse.
Men når det kommer til GMO forholder det sig anderledes. Bare ikke i lovgivningen.
Forbrugerstyrelsen, hvis sider om emnet ellers er mærkeligt uvedligeholdte, er meget klare i spyttet om hvilken situation det sætter forbrugeren i. De går ind for valgfrihed (til- og fravalg), fuld mærkning, I det er de på linje med 83% af danskerne. Dette:
... burde kalde til eftertanke hos politikerne, landbrug og fødevareindustri.
I dag har forbrugerne ikke reelt valg, da ingen produkter er mærkede, men GMO indgår i processen helt op til trinnet før den færdige fødevare.
Hvad betyder det så? Økologisk Landsforening refererede i december en stor undersøgelse fra deres engelske modstykke, The Soil Association, der påviser hvordan gmo i dyrefoder er problematisk - også for mennesker.
En ny rapport ... påviser, hvordan rester af gensplejset foder transporteres videre til den mad, som mennesker spiser. Rapporten refererer en række uafhængige undersøgelser fra EU, der viser at GMO foder kan være sygdomsfremkaldende for dyr. Nyere forskning og forsøg har endvidere påvist, at gensplejset DNA fra dyrenes foder ikke som antaget bliver nedbrudt i fordøjelsessystemet, men tværtimod bliver indbygget i dyrene og transporteret videre til kød, mælk og æg, som mennesker spiser.

Jeg holder mig personligt til Nina Plancks snusfornuftige prioritering i Real Food: What to Eat and Why: jo længere op i fødekæden man kommer jo vigtigere bliver det at prioritere økologisk, simpelthen fordi stofferne akkumuleres - på godt og på ondt. Specifikt undgår jeg argentinsk og amerikansk kød, da jeg ved at der i de lande fodres med gmo afgrøder. Det er jo mit frie valg som forbruger. Som borger er jeg på linje med Forbrugerstyrelsen: et minimumskrav må altså være fuld mærkning.

Rapporten "Silent Invasion - the hidden use of GM crops in livestock feed" kan ses http://www.gmwatch.org/archive2.asp?arcid=8490

16. marts 2008

Farmers Market Nørrebro Opstartsmøde

Farmers Market Nørrebro - Opstartsmøde


Mens vi venter på den officielle ofm-blog, så vil jeg lige gøre opmærksom på at farmers-markedet i Jægersborggade inviterer til et opstartsmøde den 15. maj (det er en torsdag) :
hvor du kan høre om baggrunden for Farmers Market og møde producenterne fra Farmers Market Nørrebro. Der vil være lækre smagsprøver på de gode produkter og oplæg fra arrangører og producenter. På mødet kan du melde dig, hvis du har lyst til at give en hjælpende hånd på markedet – men du er også velkommen til bare at lytte og lade dig inspirere.
Dato: Torsdag, 15. maj 2008, kl. 18.00–20.00
Sted: GoFood
Arrangør: Oprør Fra Maven v. Birgitte Glerup
Pris: Gratis – tilmeld dig hos birgitte@mostersmad.dk


Selve markedet åbner den nye sæson lørdag den 24. maj klokken 10. Inden da kommer jeg jo nok til at omtale det igen ...

Åbning af Nørrebro Farmers Market

Jægersborggade slår dørene op for et hyggeligt og stemningsfuldt madmarked. KogeTaskForce rykker ud med kendte navne som Camilla Plum, Katrine Klinken, Nicolaj Kirk og Kille Enna.

Der satses på et bredt sortiment, så mange af indkøbene kan klares under hyggelige
rammer på markedet: brød, ost, kød, grøntsager, frugt, bær, kaffe og honning.
...
Farmers Market Nørrebro vandt i 2007 AOK’s pris som Byens Bedste under kategorien Økologi
Dato: Lørdag, 24. maj 2008, kl. 10.00–14.00
Sted: Passagen mellem Jægersborggade og Kronborggade
Arrangør: birgitte@andelsgaden.dk
Pris: 0 kr. – men husk at tage pungen med!
Hjemmeside: www.oproerframaven.dk/ farmers markets

14. marts 2008

GMO på vej

I kølvandet fra de første videnskabelige rapporter om resistente skadedyr som jeg har omtalt her, så mener Fødevareministeriet nu at have fundet videnskabeligt belæg for at lempe på reglerne for dyrkning af gmo-planter.
Vi har haft gmo-planter i Danmark (på forsøgsbasis) i meget kortere tid end i USA, så hvor meget tiltro er det lige man kan have til de "videnskabelige" resultater ministeriet nu mener begrunder at man reducerer naboafstanden fra gmo-marker med 25%?
Hvem er det så der efterspørger gmo? Hvis interesser er det ministeren mener at tilgodese, kunne man spørge, hvis ikke svaret var så åbenlyst:

Endnu er det kun på forsøgsbasis, at man dyrker genetisk modificerede afgrøder i Danmark. Den genmodificerede afgrøde, der kan gå hen og blive den første kommercielt dyrkede afgrøde i Danmark, er en kartoffel med en ændret stivelse til brug i industrien. Ændringen gør den velegnet til papirfremstilling og tekstilproduktion. Plantedirektoratet forventer, at EU godkender kartoflen i 2008, så den kan dyrkes fra næste år.

Det er af de hensyn man åbner op for at besmitte naturen:

Fødevarer og afgrøder forurenes igen og igen med gensplejsede organismer, GMO, uden de ansvarlige Biotech-virksomheder bliver straffet for det.
Hvad kan man gøre ved det?
Foreløbig kan man læse mere om Greenpeaces indsats her og så måske glæde sig over at Vatikanet nu i det mindste har meldt klart ud om hvor man står.
Kunne man ønske sig det samme fra det herskende folketingsflertal og andre politikere - hvem er det lige der har valgt jer?


Og så er det ikke kun skadedyr, der udvikler resistens som denne artikel om 'super weeds' af Tom Philpott (Grist) uddyber: "In Arkansas, state ag officials turn to Syngenta to solve problems caused by Monsanto". Konklusionen:

Brilliant. Rather than diversify crops, we get a push to diversify agrichemicals -- and increase their application rates. Maybe the Arkansas Agriculture Extension Service should consider consulting "experts" besides those associated with agribusiness giants?

11. marts 2008

Der går fisk i den

Fiskeridirektoratet lancerer i dag en ny hjemmeside, der skal vise de danske fredningsbælter, dvs de områder, hvor bække og åer løber ud i havet. Som det fremgår, er der ganske mange bække og åer, og dermed mange fredningsbælter.

Mere om fisk på et senere tidspunkt; fisk er i den seneste tid blevet det mest handlede dyr på kloden, og det er en ganske dyster historie.

Økologi, miljø og pesticider

Når det kommer til pesticider er vi som jeg har skrevet tidligere, langt fremme i Danmark. Selv vores agurker har nu indhentet udlandets hvad angår pesticidrester. Hvad skal der så ske med den overflod af gift - den forsvinder jo ikke bare. I den forbindelse har indsatsen fra politisk hold været forskellige handlingsplaner, tidligere vandmiljøplaner, i øjeblikket har vi en pesticidhandlingsplan. Og det ordskifte dækker desværre over at vi har tabt overblikket over hvad det egentlig er sådan en plan skal handle imod. Ved at rette fokuset snævert ind på pesticider, bliver resultatet en akademisk øvelse i metodik til måling af samme. Og alternative handlinger, der kan reducere problemet uden behov for målinger og grænseværdier, er røget ud på et sidespor.

Dette er baggrunden for udmeldingen fra Evald Vestergaard i forbindelse med Økologisk Landsforenings landsmøde i Svendborg i weekenden. Man kan godt undre sig lidt over den overskrift LandbrugsAvisen har valgt at give udmeldingen: ”Økologer vil have politisk indflydelse”. Faktisk gør foreningen jo bare opmærksom på at den (dvs økologien) kan bruges i en miljømæssig indsats - og selvfølgelig får den også gjort opmærksom på at dette ikke sker. Det må siges at være en meget mild, nærmest passiv form for indflydelse.

Som Vestergaard siger, så er sagen den, at der findes en løsning der er umiddelbart virkningsfuld:

Regeringen kan få markedet til at arbejde med sig i forhold til pesticidreduktioner og vandmiljøplaner, hvis økologisk produktion, som har forbrugernes opbakning, anvendes og fremmes i højere grad direkte i miljøindsatsen.

Der er ikke noget nyt i dette, som man kan forvisse sig om ved at besøge denne fremragende hjemmeside ØL har været med til at lave i samarbejde med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening. Der kvantificeres forskellen mellem økologisk og såkaldt konventionelt landbrug. En liter økologisk mælk sparer f.eks. 200 liter grundvand fra mødet med pesticiderne. Det er da til at tage og føle på.

Økologisk jordbrug har samtidig den fordel, at der er tale om flere tusinde landmænd, der hver dag er sammen om at videreudvikle alternative strategier til pesticider, og det er en energi og et engagement, som kan udløses i endnu højere grad af en miljøpolitik, der aktivt anvender økologi som en væsentlig søjle i de større miljøhandlingsplaner.

Der har tidligere været afsat midler til økologiforskning i forbindelse med vandmiljøplanerne, men ”den sidste pesticidhandlingsplan [er] stort set renset for omtale af den eneste produktion, hvor pesticider helt undlades, nemlig økologisk fødevareproduktion,” lyder det til slut fra Vestergaard.

Den pågældende pesticidhandlingsplan løber fra 2004 til 2009, og hvis man vil have et indblik i det tankesæt, der ligger bag, kan det anbefales at kigge på de forskellige rapporter der er tilgængelige dér- det handler rigtig meget om grænseværdier og udsigt til EU-direktiver, men ikke så meget om hvordan man kunne tilrettelægge arbejdet på en måde så man undgik problemerne, ikke bare indenfor en tidsramme på 20-30 år, men i det hele taget.

Som en bekræftelse på vanviddet i at nørkle med beregningsmetoder, kan man have sig in mente at Danske landmænd i 2004 smuglede mere end 42 ton pesticider over den dansk-tysk grænse. Som det i øvrigt fremgår af artiklen fra DR Penge, så er der tale om de 86 tilfælde der blev opfanget af et samarbejde mellem Syd- og Sønderjyllands Politi, Rigspolitiets Rejsehold, Skat og Miljøstyrelsen; hvor meget der rent faktisk blev smuglet ind er der ingen mulighed for at vide. I følge den pågældende artikel, var det mest været det skatte- og afgiftsmæssige aspekt af sagen, der har været fokuseret på, men det kan have sin forklaring i at det var de retssager, der netop var blevet afsluttet i november 2007.

Det skal i hvert tilfælde blive spændende at se om der kommer andre boller på suppen, når pesticidhandlingsplanen skal fornys.

10. marts 2008

Farmers markeder - et lille år senere

Stort opsat artikel om Camilla Plum, Oprør fra Maven og Farmers market initiativerne i Ugebladet (Hørsholm). (nej, jeg har heller ikke hørt om den før).
Maden skal komme fra nærmiljøet og ikke fra den anden side af jorden. Mange af de økologiske grøntsager, som man køber i supermarkedet, er ikke friske. Det kan godt være, at de er økologiske, men de er alligevel blevet fragtet langt, gasbehandlet eller bestrålet
siger Camilla Plum og tilføjer, at man ikke skal undervurdere vigtigheden af friskheden, for en grøntsag taber en tredjedel af næringsværdien i løbet af det første døgn, efter at den er høstet.

Amen. En velskrevet artikel der kommer godt omkring og er suppleret med en serie flotte fotos. Men artiklen er fra april 2007 - så hvor bliver det marked i Hillerød af?

Ellers kan man jo følge med i hvordan det går på oproerframaven.dk/farmers_markets.

Pedalkraft

TreeHugger kan man quizze om hvor langt man når på sin cykel på en gallon (3,8 liter) benzin.

Oversat til dansk: hvor langt kan man cykle på (energi-indholdet af) en liter benzin?


2,5 km, 25 km, eller 250 km?





Man kan finde svaret via den oprindelige artikel på bicycling.com - man skal bare gange tallet i overskriften med 0,43.

Kædens led

En kæde er som bekendt ikke stærkere end det svageste led.
Som Mogens Bisgaard på Madkultur bemærker, så er det nuværende kontrolsystem utilstrækkelige, fordi de begrænser sig til et enkelt led frem og tilbage i kæden. "Hvem køber du af" og "Hvem sælger du til", som det hedder på Fødevarestyrelsens side om Sporbarhed.

Formanden for The Sierra Club, Carl Pope, er inde på det samme i artiklen "Ways & Means: The China Syndrome":

Problemet er ikke Kina. Problemet er en forretningsmodel,i hvilken virksomheder udliciterer fremstilling under kortfristede prisbillige kontrakter til det firma der tilbyder at følge deres design til den laveste pris. Det eneste der er Fisher-Price ved ”Dora the Explorer” er designet – selve produktet bliver fremstillet på en fabrik som selskabet stort set ikke har nogen kontrol over. Det styrer ikke arbejdsforholdene, de miljømæssiger standarder eller sikkerhedsprocedurerne.Som følge heraf kontrollerer det ikke længere selve produktet.

Den første gang jeg stødte på dette problem, var i 2004, da jeg forsøgte at overbevise Gap om at få sine mexikanske jeansfabrikanter til at ophøre med at udlede giftigt spildevand fra sine stenforvaskningsfaciliteter direkte ud i vandløb. De gjorde dette for at undgå omkostningerne ved at anvende et spildevandsanlæg. Selskabet var enige i at spildevandsbehandling stort set ikke ville gøre jeansene dyrere. Men de forklarede at de for at bevare valgfrihed og for at skaffe den bedste pris fra deres leverandører, så har Gap ikke nogen langtidskontrakter med disse fabrikker, og selskabet køber typisk kun en meget lille del af hvad fabrikken fremstiller.


Popes perspekiv er, at ved at udlicitere produktionen af deres varer, er det lykkedes for multinationale amerikanske firmaer at miste kontrollen over hvordan de bliver til. Når prisen bliver den eneste faktor der tæller, så er fleksibiliteten et mandat. Dette medfører paradoksalt nok en tilsvarende mangel på kontrol, når der ikke er indgået længerevarende kontrakter. Kickeren er Popes sidste eksempel:


Mærkevarer har ikke længere samme betydning som de plejede at have. ... Mange af de kopivarer, man kan købe på gaden i Shanghai - eller selv i New York - for eksempel håndtasker og andre luksusvarer, er faktisk fremstillet på de selvsamme fabrikker som den rigtige vare.

Løsningen er måske ikke at købe piratkopier, men kunne snarere være at efterspørge non-brand mærker, der rent faktisk er fremstillet af ordenlige materialer og under ordenlige forhold. Er det dyrere? Måske nok, afhængigt af brandet, men hvis man vil vide hvad der i det man spiser eller har på, så er der ikke noget alternativ.


9. marts 2008

Krogerup Ørnetåge 3

Efter alle de stemningsbilleder jeg har lagt op de seneste dage, er det vist på tide, at dykke ned i detaljerne. Jeg fik ikke talt alle retterne, heller ikke taget billeder af dem - der skulle jo også være tid til at spise.

Salaterne står klar til at blive budt rundt i lokalet:
















salat af jordskokker og æbler:































Grønkålssalat; salat af stribede rødbeder nedenfor:















Blød og lækker lever med appelsinsauce, oksekød, fennikel i dressing:

Og til sidst et nærbillede af den fantastiske bordpynt:

Krogerup Ørnetåge 2

Jeg fandt lidt flere billeder fra arrangementet på Krogerup Avlsgaard i torsdags.

Først om nossologien som Søren Gericke meget levende fortalte om. Da vi sad i den anden ende af det store lokale og da der ikke var mikrofon på, så var der mange detaljer der forsvandt undervejs i tågen:



Der blev skåret kød ud til den store guldmedalje; her et nærbillede af mesterens knivteknik - jeg får helt ondt ved tanken om at holde på kniven med fingrene på bladet:


I røg og damp blev der grillet mange slags fisk:

Der kommer lidt flere billeder med mad-detaljer senere i dag.

8. marts 2008

ØL og Farmers markeder

Økologisk Landsforening har endelig opdaget Farmers-markederne; gennem LandbrugsAvisen og tv2.dk tyder det på i gårsdagens artikel på okologi.dk.
Den korte artikel kommer omkring emnet, men skøjter overfladen og det virker lidt som om de i al deres omgang med det offcielle landbrug og Danmark har misset pointen med markederne. Jeg skal prøve at formulere det kort.
Udgangspunktet for markederne er ikke at de er økologiske, men at de bringer producenter og forbrugere direkte sammen i et forum, og kan medvirke til at nedbryde det skel der er opstået i mellem dem. Dette sker ud fra et økologisk men ikke nødvendigvis et statsautoriseret eller 'brandende' perspektiv.
Men ellers overlader artiklen det - meget fornuftigt - til OfMs formand Katrine Klinken at skære igennem til hvad det handler om:
"Det handler om at spise sunde velsmagende råvarer i sæsonen fra lokale producenter. Markederne skal være et hyggeligt inspirerende sted, hvor man kommer i nærkontakt med dem, der laver fødevarerne".

Økologi som brand eller tankesæt

Jeg har tidligere brokket mig over omklamring der sker af økologien i en yderst traditionel dansk landbrugsmæssig tankegang, der handler om at eksportere for enhver pris.
Hvis man med økologi forstår en tankegang der kommer hele vejen omkring vores forhold til den natur vi lever i og af, og som handler om at etablere og udnytte den balance naturlige (øko-) systemer stræber imod, så må man være lidt skeptisk over hvordan den slags eksporteventyr (og historierne om dem) skrues sammen. For en hammer ligner verden søm. Og det er der jo ikke meget variation i - vi må supplere hammeren med nogle andre værktøjer.

Den nye ordning giver blandt andet tilskud til oplysningskampagner, salgsfremstød og markedsføring. Ordningen giver også mulighed for at etablere rejsehold, der tager rundt og sikrer et endnu højere vidensniveau hos producenterne og sikrer en fortsat fokus på råvarekvalitet og produktudvikling. Ordningen skal være med til at løfte Fødevareministeriets projekt Smag Danmark og gøre kvalitetsfødevarer kendt blandt danske og udenlandske forbrugere.
Det er jo svært at være uenig i at det alt andet lige er en god ting. Men alt andet er som bekendt meget langt fra lige. Og ser man på de midler der afsættes til at etablere lokale afsætningskanaler, til at etablere små landbrug, nye landbrug, osv, så er det en brøkdel af eksportmidlerne.
Vi sætter simpelthen vores høje standard på verdenskortet til gavn for os alle, siger Eva Kjer Hansen.
Hvad ligger der i den udtalelse? Standard på hvad? Jeg har i den seneste tid haft en del indlæg der har været positive overfor fødevareministerens initiativer og som sagt er der ikke i sig selv noget galt med det nye tiltag. Som Politiken minder os om, så skruer det vel dårligt nok tiden seks år tilbage:

Nu skal vi have dansk økologi spredt til hele verden, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen. Glemt er fortidens besparelser.

Ministeren afviser overfor Politiken at der er tale om at rette op på fortidens handlinger, og kommer ikke ind på hvilken rolle beskæringer havde i at forme markedet for økologi i Danmark i starten af årtiet. Hun konstaterer i stedet bare at der er opstået en ny interesse:

Vi bakker op om en ny udvikling og efterspørgsel for denne gruppe varer. Landmænd kan se, at markedet er der nu, og så stiger finansieringsbehovet

Og så er vi tilbage ved pengene og ideen om at der skal skrues op for både output og input.

I den sammenhæng er det måske interessant, at henvise til LandbrugsAvisens artikel i anledning af Økologisk Landsforenings generalforsamling i Svendborg i disse dage. Den strukturforandring der foregår i dansk landbrug (både land og brug er misvisende ord i den henseende: stald/fabrik og misbrug er mere præcist) truer faktisk udviklingsmulighederne for økologiens udbredelse. Her var noget en minister kunne gøre noget ved:

Økologisk landsforening har noteret sig, at der arbejdes med ideen om at afskaffe reglen om loft på 500 dyreenheder per staldanlæg, så der nu bliver åbnet for endnu større besætninger.
Samtidig undervises der stort set ikke i økologi på de fleste landbrugsskoler, forklarer foreningen.

Men det er jo politik for alvor og ikke en "god historie".

Jeg kan stadig chokeres, omend jeg måske ikke er overrasket, over at man kan uddanne sig til landmand i Danmark uden at stifte bekendtskab med økologien. Det forklarer faktisk en hel del.

ØLs formand Evald Vestergaard har fanget hvad det handler om:
alle unge bør stifte bekendtskab med økologi under uddannelsen, fordi der via økologi er mulighed for at skabe den samme indtjening med et mindre produktionsapparat.
I følge ØLs pressemeddelelse fra 7. marts, "arbejder [ØL] for, at der skal være minimum tre ugers undervisning i økologisk produktion for alle elever på landbrugsskolerne". Et beskedent krav, men da en begyndelse.
Unge landmænd presses fra to sider: 1) de eksisterende brug bliver større og større - og dermed dyrere og dyrere, 2) de fordres ikke engang at vide hvad økologi er.

Dermed rammes også den fornyelse af landbruget som fødevareministeren gerne vil støtte når den imod alle odds er kommet igang.

Så hvad har alt dette med branding at gøre, kunne man jo spørge sig? Jo, branding handler om at adskille produktionen af et produkt fra opfattelsen af dette produkt. "Det handler ikke om gummiskoene", sagde Philip Knight da han blev spurgt om hvad Nike betød. Ikke hvad Nike er, men hvad det betyder. For at forstå Nike som brand er det ikke nødvendigt at kigge på mere end det færdige produkt og den medfølgende reklamediskurs. Faktisk er det (for Nike) en fordel at man ikke tænker for meget over hvad der ligger før det punkt hvor de færdige sko springer fuldtformede fra designerens pande.

Med økologien handler det for mig om at komme hele vejen tilbage til hvordan den 'endelige' vare blev udformet. Som Joel Salatin siger det: hvis du vil vide hvordan din mad bliver til, så er den hurtigste og sikreste metode at kaste et blik på landmandens bogreol. Så langt tilbage kan og skal man faktisk gå.

Hvis det lykkes behøves man ikke statsautorisering og rejsehold og en million andre der spiser det samme produkt. Sværere er det jo ikke at lave ærlige fødevarer. Hvis det virker uopnåeligt er det fordi det er et uddannelsesmæssigt og et strukturelt problem, og det er jo straks sværere at rette op på.

7. marts 2008

Ny titel - domæne på vej

Som respons på den seneste tids stigende trafik (tak til madbloggen og madkultur), har jeg fået taget mig sammen til at finde frem til et mere passende navn end bare mit eget. Domænet etikur.dk er indkøbt og forhåbentligt skulle overgangen blive forholdsvis flydende.
Det nye navn er inspireret af den amerikanske blog The Ethicurean, der fandt på at sammentrække epikuræisme og etik. Deres egen definition på "etikuræisme" lyder:

eth•i•cu•re•an n. (also adj.) Someone who seeks out tasty things that are also sustainable, organic, local, and/or ethical — SOLE food, for short.

Så strengt taget burde det nye navn måske være etikuræisme, men dels er ideen ikke at introducere en ny isme, dels ville jeg frygtelig gerne undgå at blande æ ind i domænenavnet. Det er besværligt nok i forvejen.

Morten Vest Hansen

Krogerup Ørnetåge 1

Nogle enkelte billeder fra Krogerup Avlsgaard torsdag aften, hvor Søren Ejlersen og Søren Gericke stod bag et lettere kaotisk madarrangement. To hundrede glade mennesker, fantastisk mad og enorme mængder af den.

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.
Der er flere billeder hér og hér.






Amalie Ørsted har en lidt længere beskrivelse på Madbloggen, ligesom Søren Ejlersen har lagt to videoklip op på YouTube på sejlersen.

4. marts 2008

Oprør fra Maven igen - Farmers markets i Post Danmark folder

Inden man smider sin reklame-wrapper fra Post Danmark ud (uge 10) kan man læse om Farmers Markets og Oprør fra Maven. Der er sågar en online konkurrence tilknyttet, så man behøver bruge et frimærke på at indsende konkurrenceslippen fra folderen! Til gengæld er det ikke lykkedes mig at finde selve artiklen online - godt gået Post Danmark.
Rent indholdsmæssigt vil jeg fremhæve hjertesukket til myndighederne:
"En stadeholder må ikke engang skære et stykke franskbrød over, hvis der er mere end 3 meter til den nærmeste vandhane. Derfor skal det meste mad tilberedes hjemmefra, og det er jo ikke nær så sjovt, som hvis man får lavet sin sandwich eller tallerken med lammekød og salat, mens man ser på det. Men vi mærker en god vilje til at forenkle regelsættet, der arbejdes faktisk på et udkast til det - men det må for alt i verden ikke gå ud over fødevaresikkerheden."
Jeg linker lige igen til den hjemmeside Fødevareministeriet har oprettet til det formål: Meld en regel. Foreløbig er der 19 indlæg, herunder eet om farmers market.

Oprør fra Maven

Som de, der læser Madbloggen vil vide, så er Oprør fra Maven ved at starte en blog op.

Hvis man kunne have interesse i det, og vil være med, så kan man foreløbig læse mere på Madbloggen.

Som jeg skriver i kommentarerne til det indlæg, så kunne jeg forestille mig at vi i hvert tilfælde skulle bringe billeder, reportager, kommentarer, profiler, etc med udgangspunkt i de forskellige farmers markeder. Der åbner i alt seks i år: Ebeltoft, Nørrebro, Odense, Sorø, Svendborg og Taastrup.

Så hvis der er nogen der kunne have interesse i at snakke med mennesker, tage nogle fotos, og skrive om deres oplevelser, så er forummet der til det - eller det kommer ihf snart.

Som sagt, står der mere at læse på Madbloggen.

3. marts 2008

Wal-Mart blogger

Der sker noget mærkeligt for tiden. I en lidt anden anledning bemærkede Jonathan Porritt for nyligt det skred der er sket med holdninger til bæredygtighed fra kulturens margin til dens absolutte midte, ligesom det er sket med glbal opvarmning. Ideer der virkede og blev affejet som værende skøre er nu alment accepterede, og alle (Porritt taler om politikere og beslutningstagere) må være med, for ikke at virke som om de har mistet føling med hvad der rør sig.

Jeg kom i tanke om Porritts indlæg da jeg stødte på historien om Wal-Marts blog og begyndte at tænke over den. Der er, som jeg kommer ind på nedenfor, alt muligt galt med supermarkeder og Wal-Mart som bæredygtige enheder, men jeg tror man kan tage historien som en indikation af hvor langt ind i mod (og over) midten begrebet har bevæget sig. Men ligesom forskningen i den globale opvarmning ikke stopper med IPCC’s rapporter, så er det nødvendigt at tænke længere og dybere over begreberne og holde de modeller vi gør os op imod den virkelighed der viser sig, uanset om det er den forsvindende pakis på Nordpolen eller store virksomheders ødelæggelse af de samfund vi bebor.

Ikke alene har den amerikanske supermarkedskæde Wal-Mart oprettet en blog. I følge en artikel i dagens New York Times Business sektion er den skrevet af indkøbere og stort set uredigeret. Det i sig selv er jo rimelig nyskabende. Et kig på listen over de mest kommenterede indlæg giver et meget godt indblik i hvad der rør sig i det bredere amerikanske samfund:

Most Commented Entries


Underholdningsudstyr og økonomisk politik er vel ikke så overraskende, men at spørgsmålet om bæredygtige industrielle fødevarer ligger så højt på listen overraskede i hvert fald undertegnede, forummet taget i betragtning. Dette ligger i forlængelse af at Wal-Mart har oprettet en decideret chef for bæredygtighed, Rand Waddoups. Som kategori er bæredygtighed også ret fremtrædende, det er en af fem kategorier, der fremhæves som "hurtigt link", så det er ikke bare mængden af kommentarer, der kaster lys på initiativet.

Wal-Mart har ellers været - og er - indbegrebet af en ikke-bæredygtig virksomhed, der har været dygtig til at presse leverandører på pris og standard med forudsigelige konsekvenser - for leverandørerne, altså. For Wal-Mart har altid kunne finde en anden, hvis en given leverandør ikke ville flytte produktionen til Kina eller fortsætte med at sætte prisen ned. Som andre tilsvarende kæder, af hvilke Wal-Mart er den dygtigste, brutaleste og derfor største, så er det svært helt at sammenligne med noget dansk eller endda europæisk fænomen. City-Gross i Skåne er store og ligger udenfor byerne. Men stadig i kommunen, hvorimod de store kæder i USA placerer sig lige udenfor bygrænsen (og dermed skattegrænsen). Jo længere ud fra bykernen man kommer, jo flere amter kan Wal-Mart spille ud imod hinanden - det er jo 'jobs', der er på spil. Så dels går byerne glip af den skatteindtægt en stor butik og dens ansatte ville repræsentere, de kommer også til at betale den del af infrastrukturen der ligger indenfor bygrænsen, når byboerne kører afsted for at spare penge på indkøb. De amter, der lokker en Wal-Mart til, får lov til at betale resten af den infrastruktur der skal til for at bringe kunder ud til butikkerne, for de ligger per ovenstående definition i et område hvor der ikke er kundegrundlag til meget mere end en døgnkiosk. Så vidt jeg kan se er det der man skulle starte en diskussion af bæredygtighed i forhold til supermarkedskæder.

For et par år siden offentliggjorde Wal-Mart deres nye fokus på bæredygtighed, og det er vist ikke for meget at sige at den har været mødt med en vis skepsis. De økologiske varer de ville introducere i butikkerne regnede de med at hente i Kina, og i det hele taget har den historie været selve indbegrebet af den forståelige frygt for udvandingen af økologibegrebet, når det bliver omklamret af industriens tankesæt. Men til trods for min caveat ovenfor omkring det byplansmæssige aspekt af Wal-Mart og tilsvarende kæders succes, så er det faktisk det bygningsmæssige der internt i Wal-Mart indtil nu har fyldt mest: forskellige tiltag med hensyn til at reducere bygningernes energiforbrug og generere energi med vedvarende energikilder, såsom solfangeranlæg.

Man kan – og bør – på et overordnet og teoretisk plan diskutere om disse tiltag egentlig er andet end forsøg på at sætte plaster på en brækket arm. Men selvom det er det, så har Wal-Mart en størrelse der gør, at en ordre på solceller til deres butikker nærmest egenhændigt ville kunne kickstarte solenergi-sektoren. Hvis lægerne satte plastre på brækkede arme ville det jo utvivlsomt også være godt nyt for plasterproducenterne. Og det ville ikke skade patienterne, med mindre det var det eneste der blev gjort!

Man kan altså se denne indsats på forskellige måder, afhængigt af ens temperament. Sådan som Sustainability kategorien fungerer for tiden synes jeg det er mest oplagt at det der sker er at Wal-Mart kommer kritikere i møde, og vice versa. Det er altså ikke tilfældet at det er repræsentanter for deres eksisterende kunder der pludselig bevæger sig ind i blogosfæren. Det kan man forvisse sig om ved at kaste et blik på kommentarsektionen til indlægget Sustainable Industrialized Food?. Der benyttes flere ord og begreber end i en gennemsnitlig avis. Det havde nok også været for meget at håbe på.

Med disse overvejelser overstået, så tilbage til Rand Waddoups, der slutter sit indlæg af med at stille det simple og svære spørgsmål, med udgangspunkt i et citat fra Michael Pollans seneste bog:

"We are eating a lot of edible food-like substances, which is to say highly processed things that might be called yogurt, might be called cereals, whatever, but in fact are very intricate products of food science that are really imitations of foods."

I know food, in general, is a very sensitive topic for a lot of people, but what do you think should and can be done in the short term to make the industrialized food chain better? What products should Wal-Mart have that they don't to meet your desires for a more sustainable food assortment? If you could choose one item you would want remove from stores, what would it be?

Værd at tænke over, også selvom man ikke handler i Wal-Mart.

1. marts 2008

To kilo

Jeg satte en del bygkorn og tre dele hel enkorn i blød et døgns tid, kogte dem forsigtigt i tre kvarter og lod køle ned. Mens kornet stadig var varmt tilsatte jeg resterne af en yoghurt naturel, lidt honning og lidt olivenolie. Så langt så godt: det gav 400 gram korn/vand som jeg tilsatte 600 gram hvedemel, 100 gram italiensk durum, 50 gram enkornsmel og vand til at gøre det til en nogenlunde sammenhængende (meget våd) dej. Tre gram gær og cirka ti gram salt (kornet var også saltet).
Direkte i køleskab, hvor den stod i 15 timer, derefter ved stuetemperatur i i syv timer. Så æltede jeg den med ret meget mel og efterhævede den med støttekorset i cirka 2 timer og tre kvarter, lempede den forsigtigt over i den meget varme støbejernsgryde (300 grader celsius), satte låg på og gav den 15 minutter ved 300 grader varmluft, 15 minutter ved 300 grader. Så af med låget og 20 minutter ved 250 grader. Sluttede af med at lad den stå i 10 minutter i den slukkede ovn - den sidste del af bagetiden handler om at lade fugten undslippe brødet og give en lækker skorpe.

Det endte med at blive en enorm portion, der fyldte hele den gryde, der ses i baggrunden, og den er altså rimelig voldsomt stor. Det færdige brød vejede 2086 gram; ellers havde i alt 70 minutter nok også været i overkanten. Det værste ved så stort et brød er ventetiden mens det køler ned. Så jeg skal have fundet en rytme hvor jeg aldrig bager uden at have noget at spise mens jeg venter! Der var stadig en smule lun varme da jeg skar dette, men der var også gået næsten to timer.