Æg i lange baner

Man ved at påsken står for døren, når man på samme dag kan se Søren Gericke sætte mere end halvfjerds æg til i Søren Ryges køkken og læse en bekymret opfordring fra Dyrenes Beskyttelse om buræg.
Undervejs i programmet tog jeg mig selv i at sidde og tænke, holder han da ikke snart op med at snakke om de buræg, vi har da fanget pointen! Men som Dyrenes Beskyttelse gør opmærksom på, så har der i Danmark faktisk har været en stigning i salget af bur-æg; det er ikke bare industrien, som Ryge antydede. Politisk pres har nok resulteret i at:

Traditionel burhønseproduktion blev forbudt i 2001, men der blev indført en overgangsordning til 1. januar, hvor burene skal ændres, men helt frem til 2012 må hønsene lide.

Måtte man ønske sig / efterlyse en (mere) koordineret indsats, der addresserede problemet mere grundliggende end at tale til os som forbrugere. Det regelsæt der findes er skruet sammen på en sådan måde at det nærmest er umuligt for små hønsehold at sælge deres æg. Eksemplet med Fuglebjerggaards sammenbragte papirløse hønseracer er vel velkendt.
Men se om der er sket noget i de tre måneder der er gået side DR1's Magasinet Penge (sic) bragte problematikken på bane. Jo, der er blevet oprettet en hjemmeside hvor man kan melde overflødige og besværlige regler til ministeren. Men problemerne er jo ikke just hemmelige eller til at overse: har man først een gang set Fuglebjerggaards høns spankulere rundt på gården er det rimelig klart at det er rigtige dyr, der har deres eget liv, man har med at gøre. Men se om de har deres papirer i orden ; Burhøns med papirerne i orden og pasteuriserede bakteriebomber derimod, det kan bureaukratier nemmere håndtere.
Før man indvender at det ikke kan lade sig gøre vil jeg tillade mig at henvise til den britiske kampagne anført af Hugh Fearnley-Whittingstall, assisteret af Jamie Oliver, der i fire programmer på Channel 4 lykkedes med at få bragt behandlingen af kyllinger og burhøns på dagsordenen. Man kan læse mere om kampagnen her. Og for god ordens skyld se hvad det handler om:















Opdatering:
I Politiken har man fået Videncenter for Fødevarer og Sundhed (Viffos) og Erhvervsakademi Roskilde til at undersøge forskellen mellem de forskellige typer æg der er i handlen. Hvis man havde brug for en bekræftelse på at økologiske æg er bedre, og at fritgående høns i øvrigt leverer de bedste æg, så har man den her. Foderet er den store forskel mellem økologiske og fritgående høns, men:

"så har det [også] betydning, hvor friske æggene er. Så vi kunne godt ønske os ekstra friske økologiske æg«, siger Ulla Uebel.

Amen!

I dag følger Forbrugerrådet trop, på foranledning af en vaks journalist fra Jyllandsposten:

landbrugspolitisk medarbejder Thomas Roland [opfordrer] forbrugerne til at lade buræggene ligge i køledisken. "Mange tænker mange nok: 'Hvor slemme kan de egentlig være de buræg? Kan det virkelig være vores ansvar som forbrugere at boykotte os frem til, at forholdene bliver ordentlige i landbruget?' Desværre er der ikke nogen, som regulerer det, så det er op til forbrugeren selv at vælge æg, som er produceret på en ordentlig måde."

Klaus Grunert, professor og centerleder for fødevarecentret MAPP ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, får ellers i artiklen vinklet historien skævt, set i lyset af ovenstående Tjek-undersøgelse:

"Æg er stort set ens .... Det er et rent dyrevelfærdsspørgsmål. Enten er man ligeglad, og så køber man buræg, eller også vil man gøre noget for miljøet, og så køber man økologi."

Jeg siger det lige igen: æg er ikke ens: dyrevelfærd, kvalitet og smag hænger sammen. 16 høns pr. kvm giver underligt nok ikke gode æg.
Vi mangler 'bare' at få at skabt nogle ordentlige afsætningsmuligheder, så vi også kan få friskheden med. På politiken.dk (19.3.2008) er der en artikel om selvsamme emne; Søren Wedderkopp udtaler bl.a.

De fleste æg i butikkernes kølediske er gamle allerede fra pakkedatoen. Og det er umuligt for forbrugeren at se, hvornår ægget reelt er lagt.