20. november 2008

Arla anklages for vildledning

Epn.dk 19. november 2008 af Lars Attrup
Man får helt lyst til en tur på landet og måske en slurk mælk, når man ser filmene i Arlas nye markedsføringskampagne. Under en blå, blå himmel ligger de grønne marker med blomster, sommerfugle og flokke af græssende køer. ”Tættere på naturen” hedder kampagnen. Men 70 pct. af de danske malkekøer kommer aldrig på græs. Tilmed er det en stærkt stigende del af køerne, der lever hele deres liv inde i stalden. »Min vurdering er, at Arlas kampagne er ulovlig markedsføring, fordi den vildleder forbrugerne. Den skaber et billede af produktionen, som ikke er i overensstemmelse med den virkelige verden, hvor størstedelen af køerne aldrig kommer ud af stalden,« siger Sofie Krogh-Holm, fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet. Hun vil nu overveje, om Arla skal anmeldes for ulovlig markedsføring.

7. juli 2008

Føj for en faglighed

Hvis man som undertegnede gik og troede at forholdene for landbrugsdyr i Europa var mindre morbide end de meget publicerede amerikanske tilstande, så er det tid til at revidere sin opfattelse. Sådan var det måske i halvfemserne, men som politiken.dk kan fortælle, så har fiorholdene ændret sig:

For ti år siden gik de fleste malkekøer på græs. Nu henslæber otte ud af ti hele deres liv indendøre og dør tidligere.

Det lyder jo som en dårlig ide (hvad det også er), så man kan jo undre sig over hvad det skyldes. En landmand sagde for nylig at der "ikke længere var en faglig begrundelse for små besætninger." Som til dels udenforstående må man jo spørge hvad det så er for et fag der dikterer den behandling af dyr?

Sagen er at mens økologien løber med alle overskrifterne, de gode og de journalistisk nemme historier, så er landbruget i gang med en endog meget omfattende strukturforandring. Hvilket er en eufemisme for at sige at de store og økonomisk stærke æder de små, der mangler arvtagere, afsætningsmuligheder, og frem for alt penge. De første to grunde giver sig selv. Med penge tænker jeg specifikt på de muligheder der gives store producenter gennem støtteordninger, lovgiving (herunder registration og papirarbejde). Som politisk bevidst forbruger, er det jo nærliggende at spørge sig selv om hvorvidt vores midler og lovgivning så bruges bedst på at fremme en 'strukturel' udvikling der fører til systematisk dyremisbrug.

Men den slags rører selvfølgelig ikke store ånder som f.eks. landmand Arne Jeppesen, der til Politiken kommer med følgende begrundelse for at han holder sine køer indespærret:

Det ville simpelt hen ikke kunne lade sig at gøre at få 400-500 køer ind og ud ad samme vej. De ville gå rundt i pladder og mudder, og det ville være dyrplageri.
Argumentation er så rundtosset at det kan være svært at vide i hvilken ende man skal gribe fat. I klassisk Dansk Landbrug stil. For at undgå en tænkt mulighed for en besværlig situation vælger man med andre ord en løsning, der med garanti er unaturlig, som med sikkerhed fører til inferiøre og mindre sunde dyr, altimens man opererer under en logik, der tilsiger at det ikke kan være anderledes - en logik der fører til at man producerer flere syge køer som man så hellere tager livet af end bruger penge på at få en dyrlæge (der vel ikke giver mængderabat?) til at tilse dem.

Så tror pokker at man i faget føler at man har et kommunikationsproblem. Men så længe man retter kikkerten den forkerte vej har man vel lov til at håbe på at det bliver ved med at være sådan.

Madkultur beskriver udmærket sundhedskonsekvenserne af den ændrede fodringsstrategib (usundhed må til at indføres som et ord i dansk). Så i denne omgang går jeg ikke detaljer om Omega 3 versus Omega 6.

Jeg i gang med at tygge mig i gennem Queen of Fats: Why Omega-3s Were Removed from the Western Diet and What We Can Do to Replace Them af videnskabsjournalisten Susan Allport.

En særdeles tankevækkende reportage fra de sidste årtiers banebrydende forskning på området. En forskning der sjovt nok bekræfter de antagelser man ud fra andre fagligheder (de være sig biodynamiske, økologiske eller bare snusfornuftige) har kunnet gøre sig om at det nok ikke er en god ide at fodre drøvtyggere kornafgrøder som de accelerer deres vækst inden de slår dem ihjel!

Som forsmag på bogen bare en enkelt pointe eller to jeg ikke har set gengivet så mange andre steder:

selvom 'alle' er klar over vigtigheden af Omega 3, så er det vigtige egentlig at O3 er i stadig konkurrence med O6 om at klemme sig ind på pladsen som byggeklods i vores celler. Så man kan lige så godt sige at vores problem er at vi får for meget O6. Næsten uanset hvor mange fisk man spiser (og man skal spise rigtig mange for at kompensere: flere end man kan!), så nytter det ikke, hvis pladsen allerede er optaget af de O6'ere man i forvejen har fyldt sig med. Det er også det (næ$t-) bedste argument for at droppe diverse O3-tilskud.

Når fisk kan anbefales som O3 kilde, skyldes det at mennesket endnu ikke er lykkedes med at ødelægge deres diæt (her kommer dambrugene!); (i naturen) de indgår i en fødekæde der i sidste ende baserer sig på plankton. Vildt ville være et andet, men nok lidt dyrere alternativ. Eller køer på græs.

Eller så mange andre dyr der spiste blade i stedet for frø. For det viser sig, at planterne producerer O3 når de er i voksefasen, hvorimod de skifter til at lagre energien som O6 når de begynder at sætte frø. Dette er imidlertid også grunden til at industrien systematisk har elimineret den fra vores fødevarer - den harskner nemlig nemt ved længere tids opbevaring, og et system der tager højde for det, har man ikke indrettet. Historisk har man haft den undskyldning at man ikke har vidst hvad man gjorde, men den går altså ikke længere. Eller den burde ikke gå længere, med mindre man altså er landmand i Danmark. Eller havregrynsfordærver, eller ... så meget andet.

29. juni 2008

Selvhøst

Der har været lidt stille på bloggen på det seneste. En kombination af at jeg har været travlt optaget med andre gøremål, årstiden - og så årstidens gøremål.
Blandt andet er jeg med i et selvhøstprojekt på Lavendelgaarden - sidste år blev for dyrt at købe grøntsagerne uge for uge, så i år har jeg de sidste par måneder taget toget til Veksø cirka en gang om ugen for at luge, vande og udplante 'mine' 80 kvadratmeter.
Kålbedet er under insektnet, hvilket nedsætter antallet af insektangreb, men ikke eliminerer dem. På trods af det, og på trods af den seneste tids tørke (Søsum har været meget uheldig næsten ikke at få noget af den seneste tids bygevejr), så har kålbedet virkelig fået fat, og den næste tid kommer menuen til at stå på spidskål; forhåbentlig har rødløgene på det tidspunkt vokset sig så meget til at jeg nænner at ofre dem! I betragtning af at jeg har cirka 110 rødløg, 40 zittauerløg, 70 shalotløg og 60 porrer, så burde der jo være noget at tage af. Men på den anden side er kartoffelhøsten en skuffelse, hvor man virkelig kan se hvordan tørken indvirker på udbyttet: jeg høstede een kartoffelplante og fik to kartofler ud af det: alle de 'hyppede' knolde havde simpelthen ikke udviklet sig: de var lige blevet dannet men heller ikke mere: og selvom jeg kan lide små kartofler og kvantum ikke er alt, så er det alligevel lidt ærgeligt at alt det potentiale ikke bliver til mere end knappenålshovedstørrelse!

Den glimrende skribent Tom Philpott fra Grist.org hjar i øvrigt lige udgivet en glimrende artikel om økologiens udfordringer: "Not Just for White People Anymore". Med et glimt i øjet spidder han den meget udbredte (og i Danmark tilsyneladende statsautoriserede) holdning at det handler om at shoppe sig til en bedre verden:
To what extent do organics merely "allow people to feel good about their consumption," as Lander says, and to what extent do they inspire people to think about their consumption, to consider their place in the consumption-production process?
Hvis 'økologi' kun er et tilvalg for de privilligerede, så er dette mål i hvert tilfælde ikke nået. Så misser vi fortsat hele historien - eller alle historierne - om hvordan vores forbrug bliver til, til fordel for 'den gode historie'. Philpotts pointe er at vejen frem ikke består i en konsolidering af den økologiske branche, men i et politisk pres på monopolerne, de være sig 'konventionelle' eller 'økologiske'.
Det kan jeg kun være enig i, og jeg tror at en forudsætning er at flere involverer sig, på mange forskellige måder, i f.eks. hvordan det vi spiser bliver til. Hvis den første 'økologiske' bølge var karakteriseret ved udfordringerne i at dyrke uden kunstgødning og gift, og hvis man kan sige, at det problem er løst - også i stor skala - så er den nuværende udfordring infrastrukturelt: hvis der ikke bliver etableret en alternativ for afsætningen, så kommer der kun mere af det samme: ensartede, kedelige og gamle slatne 'fødevareprodukter'. Det er der ikke meget ved.

Og så er det for resten en fantastisk salat jeg er ved at skære roden af på det store billede. Skyl og tør. Lidt hvidløg, salt og peber, olivenolie og balsamicoeddike: sværere behøver det ikke være.
Men den er sjovere på høstdagen end hvis den havde været en uge undervejs!

Og så bliver man lidt mindre 'hvid' af at tilbringe tiden udendørs.

16. maj 2008

Growing Power - opfindsom dyrkning

Måske det er årstiden, det kribler i fingrene for at få gang i planterne. Nattemperaturerne hjælper ikke på sagen, så mens jeg er ved at drukne i små og ikke så små tomatplanter, chili osv, som der skal findes plads til på meget lidt plads.
Så jeg er altid på udkig efter gode ideer til hvordan det kan lade sig gøre. Growing Power, en nonprofit organisation i Milwaukee, er i den sammenhæng ganske inspirerende. Nu ligger Chicago mht lys på romerske breddegrader, men har meget kolde vintre og forår, så det er en oplagt ide at hente kompostbunken ind i drivhuset og bruge varmkompostering som en opvarmningskilde. Når man ikke har store landområder at 'landbruge' på, så er det en stor udfordring at skaffe nok jord (og god jord). Der er kompostering nøglen: det fylder ikke særlig meget, giver den bedste jord, specielt når man har ormene inde over. Man sparer både de højmoser der forsyner det danske havefolk med spagnum, sparer på den mængde af affald der bliver kørt på lossepladsen eller brændt af. Og fik jeg nævnt at man får den bedste jord ud af det? En win-win-win situation og måske en opskrift på den ultimative local foods diet?
Det kan man forvisse sig om ved at kigge på de videoer som det amerikanske NPRs videnskabsprogram har lagt op på deres hjemmeside. En introduktion til organisationen og forsøgsgården findes her:



Flere videoer om Growing Power her.

Linket fundet via den interessante blog "Local Foods Research Project", der skriver om lokale mad-emner i alle afskygninger.


9. maj 2008

Havregryn igen

En artikel af Ane Bodil Søgaard i det seneste nummer af Praktisk Økologi vender tilbage til den notoriske historie om havregrynene. Artiklen fortæller en noget mere fyldig historie end den som aviserne, medierne, producenter og eksperter formåede at bibringe. Ihvertfald var der i artiklen en ny detalje, der overraskede mig. Jeg har tidligere påpeget, at den pointe, der blev begravet i kræftforskrækkelsen, var gyldig nok: nemlig at den industrielle forarbejdelse af fødevarer ikke er uden omkostninger for næringsindholdet. Acrylamid er i den forbindelse bare prikken over i’et, en uforudset biprodukt af en forarbejdelse der udelukkende har til formål at forlænge hyldeholdbarheden. Det skal siges at i bogens formulering af denne sandhed måske godt kunne have været bedre formuleret og at en mindre skræmmende formulering nok næppe så nemt ville have kunnet løftes ud af den sammenhæng den indgår i.

Når det så er sagt, så er det der var nyt for mig at Søgaard faktisk begyndte den rigtige vej rundt: nemlig ved at opdage hvor anderledes friske havregryn smager og dernæst begynde at undre sig over hvad forskellen bestod i. Det var den vej rundt at historien begyndte for Søgaard.

At bogens anden forfatter, Troels Østergaard, så sælger de pågældende havregrynsvalser - og at de starter ved 1.400 kroner - er så måske hvad en dybdeborende journalist kunne kaste sig over næste gang. For mig er de 1.400 kroner (og tanken om hver kvinde/mand sin havregrynsvalse) udtryk for en privatisering og/eller borgerliggørelse af tilgangen til havregryn: tærsklen er simpelthen for høj: hvor er den butik der ville tilbyde at sælge friskmalede havregryn istedet for fabriksindpakninger a 1kg? For ti-femten år siden var det vel kun Irma der havde kaffemøller stående i deres butikker og solgte hele kaffebønner. Der må man sige der er sket noget. Kunne man håbe på en tilsvarende udvikling på andre produkter? Hvor svært kan det være?



2. maj 2008

Farmers Market i Aftenshowet

Onsdag den 7. maj kl. 18-18.30 er Farmers Market i Aftenshowet på DR1.
Lavendelgaarden og en række andre producenter stiller op med boder og vil skabe en god markedsstemning på Rådhuspladsen.
Man kan se udsendelsen her. Hvis man har fulgt med i hvad det handler om bliver man ikke så frygtelig klog af udsendelsen, men sandsynligheden taler for at de fleste seere ikke kendte til Farmers Market på forhånd. Set i det lys er det jo en udmærket eksponering, selvom man nok skulle have været der for at fange hvad konceptet går ud på; det er der måske en pointe i.

22. april 2008

Farmers Market i Taastrup

I sidste weekend åbnede Farmers Marked i Tåstrup sæsonen på denne side af Storebælt. Ebeltoft var selvfølgelig endnu tidligere ude.
Efter at have studeret temperaturer (vind og jord) og kigget på min egen have, må jeg tilstå at jeg var nervøs for om den 12. april var lige tidligt nok. Men mine bange anelser blev nu hurtigt gjort til skamme.
Når vi når til dette punkt på vinteren har jeg en tendens til at glemme hvor stor en forskel friske krydderurter kan gøre i tilberedningen af mad. Sidste år var jeg fornuftig nok til at overvintre en meget stor forsyning af persille, men i år har jeg oplevet en decideret pause i min forsyning af friske krydderurter. Måske også fordi jeg er nærig nok til ikke at købe urterne før jeg har en chance for at dyrke dem videre. Hvorom alting er, så lykkedes det at præsentere et imponerende udbud af mad. Fisk, honning, brød, rabarber og jordskokker var højdepunkterne.
Jeg nyder stadig godt af den forårshonning jeg købte fra Høje Tåstrup Biaavlerlaugs stand, super kvalitet!

Markedet i Taastrup adskiller sig fra Nørrebro (som jeg kender bedst) ved at være arrangeret i et samarbejde mellem Miljø og Energicenteret og Lions Club. Fjerkræavlerforeningen stillede op med en demonstrationsmodel af en mobil hønsegård som man kan leje eller købe. Miljø og Energicenteret stillede op med en stand med kompostbeholdere som udlånes til interesserede.
Jeg havde håbet at blive lidt klogere på ormekultur, men fokus var på de enorme kompostbeholdere der er mere velegnet til villahaver end til 'frimærker'. Men jeg købte da en portion orme og forsøger mig med forskellige containere at få gang i en omsætning af køkkenaffald, og foreløbig ser det ud til at gå udmærket.
Fair Trade var et andet tema - kaffeservering i den ene ende og en stand med diverse fairtrade produkter i den anden. Og der var økologisk bomuldstøj. Og æbler. Og ... der var i det hele taget meget! Og mange mennesker, hvilket var godt at se, selvom det gjorde det lidt svært at få taget ordentlige billeder.
Næste marked finder sted lørdag den 10. maj.

Foruden Oprør fra Mavens mobile køkken, hvor blandt andre Camilla Plum tilberedte smagsprøver, så var der også et område beregnet på at børn under supervision lavede deres egen mad:


Kudos til Frugtformidlingen.
Og som det fremgår af billedet ovenfor, så var der også levende musik, selvom det lykkedes mig at komme hjem uden billeder af det!

Som en sidste krølle på halen, så kom folk langvejs fra: På det udmærkede tidsskrift Plenty Magazines hjemmeside kan man læse to 'danske' rapporter af In Denmark, organic food is affordable and ubiquitous (at least compared to the US)", hvor hun beskriver Taastrup-markedet og "More musings on organic ag and alt energy in Denmark", hvor hun besøger en økolandsby.
Hvis man trænger til et internationalt perspektiv på Farmers Markets, økologi og vedvarende energi, så kan artiklerne bestemt anbefales.

10. april 2008

Æbler

Æblesæsonen er ved at rinde ud. så måske denne nyhed er ækvivalenten til de pressemeddelelser der ryger ud fredag eftermiddag? I hvert fald nåede æblerne lige at blive emne for en nyhedshistorie i sidste uge.
Konsulent i Dansk Landbrugsrådgivning Svend Ramborg fortæller fra en fødevaremesse i Berlin om de seneste trends på det tyske marked:

Problemet er, at supermarkederne stort set har sat sig på frugtsalget, og de forlanger ensartede priser for frugterne, så de eksempelvis kan sælge 10 stk. frugt for 20 kroner.

Indkøberne forlanger desuden store ensartede partier. Æblerne skal være 70-80 mm. Er de bare 10 mm større, er prisen kun den halve, og afviger de endnu mere, er frugten værdiløs, forklarer han.

»Supermarkederne er fuldstændig ligeglade med sorterne, og hvor frugten kommer fra. De skal bare have et sortiment af røde, gule og grønne æbler, som lever op til nogle krav om sprødhed, fasthed og sukkerindhold«, siger han til Børsen.

Såvidt tendenserne på det tyske marked. Der er ingen tvivl om at supermarkeder udvikler sig med tiden og at denne udvikling kommer til at ske også i Danmark - med mindre der gøres en speciel indsats. I Irma har man foruden de argentinske, italienske og tyske æbler også kunne få Fejø æbler gennem hele vinteren i min lokale Irma. Og da historien bredte sig fra Børsen til de andre danske aviser var Coop da også en af de kæder der blev citeret. Og informationsdirektøren formåede imponerende nok at blæse mens han holdt melet i munden:

Superbrugsen og de andre forretninger inden for Coop er dog ikke på vej til at droppe de danske æbler, forsikrer Jens Juul Nielsen. Brugserne har den danske frugt i sortimentet, fordi kunderne efterspørger den.
Men samtidig vil kunderne ikke betale mere, bare fordi frugten er dansk.
De to udtalelser blev der ikke spurgt ind til. Det kunne ellers have været relevant at høre hvordan Coop vil tackle den gordiske knude. Producenterne (de danske) er fraværende i Coops argumentation og det kunne jo tyde på at de billige udenlandske æbler skal bruges til at presse æbledyrkerne på prisen?

Alle vil jo gerne, om ikke blæse med mel i munden, så io hvert fald gerne have (mindst) to modstridende ting samtidig: stadig billigere, pæne, standardiserede (og røde) æbler, men også æbler der smager af noget og (måske i forlængelse heraf) danske æbler.

Her i mit Vanløseske kvarter vokser der mange æbler i de gamle villahaver - men langt de fleste bliver simpelthen hængende på træerne indtil de falder ned og rådner væk. Det undrer mig, da jeg selv går med overvejelser om at prøve at få plads til et æbletræ i min minihave. Men jeg tror det hænger sammen med supermarkedsdominansen på den måde at der blandt mange, specielt københavnere, simpelthen mangler en grundliggende viden om hvordan æbler bliver til. Hvis man ikke bemærker hvordan æbler vokser på et træ, så mangler man en form for viden der gør at man kan skelne mellem vaskepulverpakker hvor standardisering er udmærket og så æbler, hvor standardisering kun kan finde sted med store omkostninger. Man bliver reduceret til udelukkende at være forbruger og kan kun handle i blinde, og lade sig lede af tilfældige karakteristika: man forbinder et rødt æble med smag, et stort æble med værdi, osv.

Hvor mange tænker mon en ekstra gang over hvilke omkostninger der er forbundet med slagtilbud af typen ti æbler for en tyver? Som forbruger gør man det ikke, og hvis man har mange munde at mætte og har svært ved at finde på de seks om dagen som vi alle steder får at vide at vi skal spise, ja så er der rigeligt med grunde til i hverdagen at falde for fristelsen. Men derudover findes der en stor gruppe af os, der har råd til vælge anderledes, og jeg mener at hvis man har mulighed for det, så er det værd at tænke over om man vil lade sig nøje med hvad supermarkederne har at byde på.

Måske en mere relevant strategi ville være at udvikle alternative afsætningskanaler?

Formuleret som et fremtidigt skrækscenarie var dette indledningen på Berlingskes version. Og TV-Avisens indslag klokken 18.30 sluttede med et besøg i gårdbutikken. Ingen af disse historier kom ind på den rolle farmers markeder kan spille i ovenstående problemstilling (både omkring tilgængelighed og viden). Mere om det lidt senere, når jeg får blogget åbningen af Taastrups Farmers Market i lørdags.









9. april 2008

Havregryn

Diskussionen om havregryn forsvandt tilsyneladende lige så hurtigt som den kom op. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skrive om indholdet, men mere om det symptomatiske i debatten. Nu bliver det i midlertid en blanding af begge dele.
Observationen om behandlingen af havregryn stammer fra en bog der kom sidste år, Hvad er det du spiser? af Ane Bodil Søgaard og Troels V Østergaard. Hvad der bragte historien frem i Politiken nu er ikke klart, men i beskrivelsen og i den efterfølgende pressedækning var den overordnede pointe i hvert fald helt fraværende. I stedet var alt fokus på forekomsten af acrylamid og hvorvidt det gør havregrynene kræftfremkaldende. Mogens Bisgaard forklarer den proces der frembringer dette stof:

Acrylamid dannes ved en reaktion mellem asparagin, en af de aminosyrer, der er byggestene i proteiner, og sukkerarter som fructose og glucose. Reaktionen finder sted ved temperaturer over 120° C.

Politikens historie fik mange eksperter ud af buskene, og vurderingen var rimelig entydig. Inga C Bach opsummerer vurderingen glimrende:

En eventuel negativ effekt af akrylamid opvejes til fulde af de mange gavnlige stoffer i havregryn. Iøvrigt indeholder mange forskellige tilberedte fødevarer akrylamid.

Dermed er fokus lige så entydigt flyttet fra spørgsmålet om hvorvidt der behøver være acrylamid i havregryn, til et spørgsmål om hvor meget der er sikkert. Og en forsikring om grænseværdier: uanset hvad acrylamid er, så er mængderne ufarlige og i øvrigt opvejet af de positive egenskaber der er bibeholdt i processen.
Så langt så godt, men den anden sætning i citatet ovenfor gør mig lidt bekymret i og med at den er prædikeret på en generel tiltro til forarbejdningen af fødevarer. Hvad kan man slutte af sætningen? At acrylamid er helt almindeligt og (derfor?) ufarligt, hvilket lader til at være intentionen. Eller at varmebehandling i forbindelse med "tilberedte fødevarer" er meget udbredt, hvilket helt sikkert er tilfældet. Jeg vil bare gerne have mulighed for at frembringe det når jeg laver havregrød - ikke være henvist til et forkogt produkt fordi det så kan stå et halvt år længere på supermarkedets hylder. Så selv om jeg drikker så meget kaffe og spiser så lidt havregryn at jeg ikke bekymrer mig over acrylamiden i dem, så vil jeg tillade mig at holde fokus på fremstillingsprocessen: "jo kraftigere varmebehandling, des mere akrylamid".
Om de 120 grader er en magisk grænse tvivler jeg på men jeg holder mig i hvert fald foreløbig til Aurions produkter. Her var man tilstrækkelig bekymret til at kontakte både
Ane Bodil Søgaard og Dalby Mølle, for at finde ud af hvordan deres egen proces foregår. Og sende en meddelelse ud til modtagerne af deres nyhedsbrev, hvor de istedet for at tage stilling for eller i mod simpelthen beskriver processen. Det jeg bider mærke i at den varmebehandling der foregår er ved 80 grader, ikke 120. Man kunne sikkert speede processen op ved at bruge en højere temperatur, men hvis man vil betale mere får man altså også et mere skånsomt behandlet produkt:


Havregryn

Den 3. april kl. 8 kunne man høre en nyhed i radioavisen om, at havregryn er kræftfremkaldende, pga. varmebehandlingen. Jørn Ussing Larsen har talt med fødevareforsker Ane Bodil Søgaard om denne nyhed. De er enige om, at havregryn er et optimalt kornprodukt til morgenmad både i forhold til ernæring og smag.

I havregryn findes der nogle enzymer, der hedder lipaser, disse skal inaktiveres ved varmebehandling, ellers harsker fedtstoffet i havren og grynene bliver bitre. Alle havregrynsproducenter, både konventionelle og økologiske, varmebehandler havre.

Aurion får havregryn fra tre forskellige møller: Saltå Kvarn i Sverige (DEMETER), Dalby Mølle i Danmark (ØKOLOGISK), Georg Gehrsitz Havregryns Mølle, Wurtsburg i Tyskland. (DEMETER)

Aurion har spurgt Dalby Mølle om deres produktionsproces af havregryn, og den består af 7 trin:

1. Afskalning af havren uden varmebehandling

2. Dampning med tør damp i ½-1 minut til en temperatur på 80 grader.

3. Havren henstår dernæst i en isoleret silo så den holder temperaturen på 80 grader i en time og 15 minutter.

4. Vandindholdet stiger fra 14 % til 16, 3 %

5. Valsning

6. Tørring af flagerne - indtil 12 % vandindhold

7. Pakning i sække og poser.

Aurions vurdering er, at denne måde at producere havregryn på, er den mest skånsomme metode.

Ikke sensationalistisk nok til Politiken og en 24-timers nyhedscyklus, men til gengæld er der mere fiber i sådan en liste!

GMO overvejelser

Efter at have kørt en storstilet kampagne for tre år siden har Forbrugerrådet siden lukket gmomad.dk, "fordi den ikke er aktuel længere," som webmasteren skrev til undertegnede.
Måske de har været lidt tidligt ude med den vurdering? I følge flere medier vil fødevareministeren nu åbne op for import af genetisk modificeret foder, under henvisning til at "vi kommer til at stå med store økonomiske problemer, hvis der ikke bliver åbnet for yderligere import af foder til landbruget".
Det lyder jo lige til, men der er mange årsager der influerer prisfastsættelsen, såsom transportomkostninger, konvertering af landbrugsland til byer og forstæder, og mest akut bioethanol-miseren, der er de fremmeligste årsager. Og det er vel at mærke årsager der jo ikke vil ændre sig ved at der åbnes for import af gmo. Som Forbrugerrådet bemærker, så skyldes "de høje fødevarepriser ... noget helt andet, blandt andet en forøget efterspørgsel efter kød, kornlagre der er for små og øget produktion af biobrændstof".
En mere grundlæggende bekymring har at gøre med om vi er ved at nå et højdepunkt i kødproduktionen. Hvis man betragter de omkostninger der er forbundet med den måde vi producerer kød på, så er det svært at forblive optimistisk. Vi har længe i Danmark huset langt flere svin end vi kan selv kan producere foder til, og end vi selv kan konsumere, uanset hvor meget vi bliver forbrugere. Nu ser vi på verdensplan en tilsvarende situation udspille sig, hvor væksten i foderpriserne forplanter sig i en grad der truer den økonomiske sammenhængskraft i den model. Den biologiske sammenhæng forsvandt for mange år siden:

Because the stomachs of cattle are meant to digest grass, not grain, cattle raised industrially thrive only in the sense that they gain weight quickly. This diet made it possible to remove cattle from their natural environment and encourage the efficiency of mass confinement and slaughter. But it causes enough health problems that administration of antibiotics is routine, so much so that it can result in antibiotic-resistant bacteria that threaten the usefulness of medicines that treat people.

Det er Mark Bittman, der for nylig skrev sådan i en artikel i The New York Times: "Rethinking the Meat-Guzzler":
an estimated 30 percent of the earth’s ice-free land is directly or indirectly involved in livestock production, according to the United Nation’s Food and Agriculture Organization, which also estimates that livestock production generates nearly a fifth of the world’s greenhouse gases — more than transportation.
Med et så kompliceret system kan man ikke nøjes med at skrue på en enkelt knap og så regne med at få et bestemt resultat. Jeg tror virkelig ikke at der er nogen der med vilje har truffet de beslutninger, der har ført til den nuværende misere. Der er nok snarere tale om en grundliggende mangel på forståelse for de biologiske regler vi er underlagt: det er ikke noget de gør særlig meget ud af på hverken økonomi- eller politstudierne.
Hvilken økonomisk eller politisk model tager højde for at det kød vi spiser udsætter os for resistente bakterier så antibiotika ikke længere virker? Der er selvfølgelig ikke nogen direkte sammenhæng mellem de to fænomener, men hvis man kaster blikket på hele det system der ligger under begge, så er det ret klart at vi selv har gjort alt hvad vi overhovedet kunne for at bane vejen for f.eks. H5N1.
Hvis ministeren mener at det økonomiske hensyn til landbruget og eksporten er så alvorligt så kunne hun begynde med at tale imod bioethanol, der ifølge FAO alene er ansvarlig for 40 procent af sidste års prisstigninger i fødevarepriserne! Dernæst kunne man tage fat på by (og forstads-) udviklingen.

2. april 2008

Brusebadsboller

Ølandshvedemel er en rigtig genial ting. Efter Camilla Plums serie af bageprogrammer er det også blevet en lidt svær ting at skaffe. Jeg er i hvert fald gået forgæves en del gange, men den anden dag i Egefeld havde jeg heldet med mig, og der fulgte ovenikøbet en opskrift med, så jeg kastede mig ud i det:
  1. 600 gram Ølandshvedemel
  2. ½ liter vand (jeg brugte kærnemælk fra Osted mejeri fordi jeg havde det og selvom det var frisk! og ½-1 dl vand for at justere fugtigheden)
  3. 5 gram økologisk gær (frisk gær af mærket Rapunzel, efter sigende det eneste økologiske gær der er tilgængeligt i Danmark)
  4. 1 tsk salt (Il Fornaio)
  5. 1 tsk rørsukker (Urtekram)
Den første del af fremgangsmåden minder meget om det 'nix-pille brød' jeg tidligere har beskrevet, ved det at dejen bare skal mixes sammen inden den står hen. Men med brusebadsbollerne stiller man umiddelbart den dækkede skål/fad i køleskabet natten over.
Næste morgen tager man så - med fingrene eller en ske og vand til at dyppe dem i - og former bollerne, sætter dem på en bageplade eller bagestenen (portionen dækker cirka 16 boller). Man smider det umiddelbart i ovnen ved 230 grader celsius. 25 minutter: det er vigtigt at bage igennem når man bruger en våd dej, ellers bliver resultatet let klægt.
De ligner virkelig ikke noget når de bliver sat ind, og jeg var lidt nervøs over hvordan det skulle gå. Jeg har et evigt tilbagevendende problem med udfladende brød, og Aurions folder gjorde endda opmærksom på at brød bagt af våd dej bliver fladere end brød bagt af tør dej, så jeg følte at jeg virkelig havde inviteret katastrofen indenfor. Men mine bekymringer blev gjort til skamme:


Og så kan man med fordel indarbejde forskellige krydderier eller 'fyld' ind i dejen under formningen. Jeg lavede resten af portionen senere samme dag med rosiner i, og det kan anbefales. Jeg overvejer dog at blødgøre rosinerne først næste gang, for de kan godt suge vand sådan nogen, og det kan de jo lige så godt gøre på forhånd (10 minutter i varmt/lunkent vand) som at de skal gøre det fra de færdige boller! Efter sigende kan man have dejen stående i køleskabet i op til en uge, mens man bare tager de 'boller' ud som man skal bruge og bager dem på stedet - mens man er i brusebad. Det har jeg dog ikke efterprøvet og jeg synes umiddelbart at det lyder lidt af frås at varme sin ovn op på 230C hver morgen!

Der er et link til brusebadsboller med speltmel her.

NB!
Økologisk gær indeholder forskellige gærstammer og de udvikler sig langsommere end Malteserkorsgær, hvor den hurtigst voksende stamme er isoleret. Til gengæld for hastighed giver de forskellige gærstammer og mælkesyrebakterier det en større smagskompleksitet og det resulterende brød smager mindre 'gæret'.

NNB!
Man kan sikkert lave tilsvarende boller med andet mel, men der er to forhold der er specifikke for Ølandshvedemel:
1. Højt proteinindhold. Det er vigtigt fordi det er proteinerne der skal samles i lange kæder under enten våd hævning eller æltning. Det tager tid men giver også en bedre dej i sidste ende: proteinkæderne fungerer som hinder der formår at udvide sig og holde på den CO2 der bliver udviklet ved den varme hævning: på dansk vil det sige flere store huller og bedre hævning.
2. Sugeevne: Ligesom speltmel suger Ølandshvedemel betydelig mere end almindelig hvedemel.

28. marts 2008

Maltbyg mesterskab

I følge LandbrugsAvisen står Østdansk LandbrugsRådgivning og fagmagasinet MARK bag en ny konkurrence, "DM i Maltbyg", hvor fem landmænd dyster i Karise. Chefkonsulent Claus Nørgaard, Østdansk LandbrugsRådgivning, er citeret for at der er "behov for at se maltbyggen i et nyt lys," og det lyder jo umiddelbart som en god ting.
Per Kølster har blandt andet været inde på at det i ølbygning er en af de vigtigste knapper man har at skrue på. Og at det kan undre at næsten alle danske mikrobryggerier køber det samme standardiserede importprodukt i stedet for at eksperimentere.
Men det er ikke den slags eksperimentering med henblik på produktudvikling, der er i tankerne hos
Østdansk LandbrugsRådgivning. Faktisk lyder det nærmere som om det er den samme gamle tankegang der bliver anvendt.

Det nye prisniveau giver en grund til at fokusere på, hvordan man får mest muligt ud af anstrengelserne og på at diskutere alle detaljer i dyrkningen ....

Skulle man være i tvivl om hvad det betyder, så er der et kriterium for mesterskabet, og der er ingen præmie for at gætte hvad det er:

Vinderen af DM i maltbyg 2008 er den avler, der opnår det højeste nettoudbytte.

Er man interesseret i hvilke parametre der i øvrigt lægges vægt på i dyrkningen er Danish Agros pdf-beskrivelse værd at kigge på, specielt middelvalg.
Eller man kan læse om arbejdet med maltbyg og andre sorter på en måde hvor udbyttet nok indgår i projekterne, men hvor andre ligeværdige parametre er ting som smag, kvalitet og ikke mindst de muligheder der er for hvad det kan bruges til i den sidste ende. Det er det nordjyske firma Agrologica et eksempel på. Jeg faldt over og faldt for deres motto:
Det hjælper ikke at sætte farten op, hvis du kører i den forkerte retning!
Hvad forstand bønder har på agurkesalat ved jeg ikke, men nogen ved faktisk en del om f.eks. maltbyg, humle og øl.


26. marts 2008

Oprør fra Maven og Farmers markets i Post Danmark folder

Så lykkedes det at fremskaffe en elektronisk udgave af artiklen om Farmers Markets fra Postens Med Rundt folder fra uge 10, som jeg tidligere har omtalt hér: Oprør fra Maven igen - Farmers markets i Post Danmark folder. Hvis man rent faktisk skal kunne læse hvad der står, må man klikke på det enkelte billede. Eller man kan finde en pdf-udgave hér (1,5 MB).

Birgitte og Malene på en rosenkålsmark ved Odense

Tomatillos på Farmers Market Nørrebro

Birgitte og Malene på Farmers Market Nørrebro



Røde pebre fra Farmers Market Nørrebro

Vinterbilleder

Påskeferien er veloverstået, og jeg er klar til at genoptage bloggeriet.



19. marts 2008

Påske på Farmers Market i Ebeltoft

solsort i min haveNu hvor påskesneen dækker landet, så er det værd at minde om at farmers-marked sæsonen starter meget tidligt i år, da ildsjælene i Ebeltoft holder påskemarked. Jeg kan desværre ikke selv komme til Ebeltoft, men hvis du er i nærheden og/eller har mulighed for at komme til Ebeltoft på lørdag, så kan det kun anbefales - og jeg hører gerne nærmere om arrangementet (gerne billeder med/uden sne!).

Her følger detaljerne:


Der afholdes påskemarked på det gamle torv i Ebeltoft. Køb påskeged, mal påskeæg og vær’ med i KogeTaskForce, når der tilberedes påskemad!

Dato: Lørdag, 22. marts 2008, kl. 10.00–14.00

Sted: Det Gamle Torv i Ebeltoft
Arrangør: Janne Brændbyge – j-braendbyge@get2net.dk
Pris: 0 kr., men husk at tage pungen med!
Hjemmeside:
www.oproerframaven.dk/farmers market


Og så kan man i øvrigt følge med i vejrudsigten for Ebeltoft hér:


Ebeltoft arrangerer også "Grøn Asparges festival" d. 3. maj 2008, se kalenderen.

17. marts 2008

Æg i lange baner

Man ved at påsken står for døren, når man på samme dag kan se Søren Gericke sætte mere end halvfjerds æg til i Søren Ryges køkken og læse en bekymret opfordring fra Dyrenes Beskyttelse om buræg.
Undervejs i programmet tog jeg mig selv i at
sidde og tænke, holder han da ikke snart op med at snakke om de buræg, vi har da fanget pointen! Men som Dyrenes Beskyttelse gør opmærksom på, så har der i Danmark faktisk har været en stigning i salget af bur-æg; det er ikke bare industrien, som Ryge antydede. Politisk pres har nok resulteret i at:

Traditionel burhønseproduktion blev forbudt i 2001, men der blev indført en overgangsordning til 1. januar, hvor burene skal ændres, men helt frem til 2012 må hønsene lide.

Måtte man ønske sig / efterlyse en (mere) koordineret indsats, der addresserede problemet mere grundliggende end at tale til os som forbrugere. Det regelsæt der findes er skruet sammen på en sådan måde at det nærmest er umuligt for små hønsehold at sælge deres æg. Eksemplet med Fuglebjerggaards sammenbragte papirløse hønseracer er vel velkendt.
Men se om der er sket noget i de tre måneder der er gået side DR1's Magasinet Penge (sic) bragte problematikken på bane. Jo, der er blevet oprettet en hjemmeside hvor man kan melde overflødige og besværlige regler til ministeren. Men problemerne er jo ikke just hemmelige eller til at overse: har man først een gang set Fuglebjerggaards høns spankulere rundt på gården er det rimelig klart at det er rigtige dyr, der har deres eget liv, man har med at gøre. Men se om de har deres papirer i orden ; Burhøns med papirerne i orden og pasteuriserede bakteriebomber derimod, det kan bureaukratier nemmere håndtere.
Før man indvender at det ikke kan lade sig gøre vil jeg tillade mig at henvise til den britiske kampagne anført af
Hugh Fearnley-Whittingstall, assisteret af Jamie Oliver, der i fire programmer på Channel 4 lykkedes med at få bragt behandlingen af kyllinger og burhøns på dagsordenen. Man kan læse mere om kampagnen her. Og for god ordens skyld se hvad det handler om:















Opdatering:
I Politiken har man fået Videncenter for Fødevarer og Sundhed (Viffos) og Erhvervsakademi Roskilde til at undersøge forskellen mellem de forskellige typer æg der er i handlen. Hvis man havde brug for en bekræftelse på at økologiske æg er bedre, og at fritgående høns i øvrigt leverer de bedste æg, så har man den her. Foderet er den store forskel mellem økologiske og fritgående høns, men:
"så har det [også] betydning, hvor friske æggene er. Så vi kunne godt ønske os ekstra friske økologiske æg«, siger Ulla Uebel.


Amen!

I dag følger Forbrugerrådet trop, på foranledning af en vaks journalist fra Jyllandsposten:

landbrugspolitisk medarbejder Thomas Roland [opfordrer] forbrugerne til at lade buræggene ligge i køledisken. "Mange tænker mange nok: 'Hvor slemme kan de egentlig være de buræg? Kan det virkelig være vores ansvar som forbrugere at boykotte os frem til, at forholdene bliver ordentlige i landbruget?' Desværre er der ikke nogen, som regulerer det, så det er op til forbrugeren selv at vælge æg, som er produceret på en ordentlig måde."
Klaus Grunert, professor og centerleder for fødevarecentret MAPP ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, får ellers i artiklen vinklet historien skævt, set i lyset af ovenstående Tjek-undersøgelse:

"Æg er stort set ens .... Det er et rent dyrevelfærdsspørgsmål. Enten er man ligeglad, og så køber man buræg, eller også vil man gøre noget for miljøet, og så køber man økologi."
Jeg siger det lige igen: æg er ikke ens: dyrevelfærd, kvalitet og smag hænger sammen. 16 høns pr. kvm giver underligt nok ikke gode æg.
Vi mangler 'bare' at få at skabt nogle ordentlige afsætningsmuligheder, så vi også kan få friskheden med. På politiken.dk (19.3.2008) er der en artikel om selvsamme emne; Søren Wedderkopp udtaler bl.a.

De fleste æg i butikkernes kølediske er gamle allerede fra pakkedatoen. Og det er umuligt for forbrugeren at se, hvornår ægget reelt er lagt.




Fremskridt - men ikke et skridt tilbage?

Det er ikke bare når det handler om fødevaresikkerhed at man støder på en uheldig lineær tankegang i de regelsæt der bliver politisk vedtaget. Hvad angår fødevaresikkerhed er det i det mindste teoretisk muligt at begrænse spredningen af farlige bakterier gennem forsyningskæden, led for led. Det ændrer ikke ved at det er det det samme system der har fremelsket de samme betingelser ved at indrette sig på en måde, der er ideel for disses udbredelse.
Men når det kommer til GMO forholder det sig anderledes. Bare ikke i lovgivningen.
Forbrugerstyrelsen, hvis sider om emnet ellers er mærkeligt uvedligeholdte, er meget klare i spyttet om hvilken situation det sætter forbrugeren i. De går ind for valgfrihed (til- og fravalg), fuld mærkning, I det er de på linje med 83% af danskerne. Dette:
... burde kalde til eftertanke hos politikerne, landbrug og fødevareindustri.
I dag har forbrugerne ikke reelt valg, da ingen produkter er mærkede, men GMO indgår i processen helt op til trinnet før den færdige fødevare.
Hvad betyder det så? Økologisk Landsforening refererede i december en stor undersøgelse fra deres engelske modstykke, The Soil Association, der påviser hvordan gmo i dyrefoder er problematisk - også for mennesker.
En ny rapport ... påviser, hvordan rester af gensplejset foder transporteres videre til den mad, som mennesker spiser. Rapporten refererer en række uafhængige undersøgelser fra EU, der viser at GMO foder kan være sygdomsfremkaldende for dyr. Nyere forskning og forsøg har endvidere påvist, at gensplejset DNA fra dyrenes foder ikke som antaget bliver nedbrudt i fordøjelsessystemet, men tværtimod bliver indbygget i dyrene og transporteret videre til kød, mælk og æg, som mennesker spiser.

Jeg holder mig personligt til Nina Plancks snusfornuftige prioritering i Real Food: What to Eat and Why: jo længere op i fødekæden man kommer jo vigtigere bliver det at prioritere økologisk, simpelthen fordi stofferne akkumuleres - på godt og på ondt. Specifikt undgår jeg argentinsk og amerikansk kød, da jeg ved at der i de lande fodres med gmo afgrøder. Det er jo mit frie valg som forbruger. Som borger er jeg på linje med Forbrugerstyrelsen: et minimumskrav må altså være fuld mærkning.

Rapporten "Silent Invasion - the hidden use of GM crops in livestock feed" kan ses http://www.gmwatch.org/archive2.asp?arcid=8490

16. marts 2008

Farmers Market Nørrebro Opstartsmøde

Farmers Market Nørrebro - Opstartsmøde


Mens vi venter på den officielle ofm-blog, så vil jeg lige gøre opmærksom på at farmers-markedet i Jægersborggade inviterer til et opstartsmøde den 15. maj (det er en torsdag) :
hvor du kan høre om baggrunden for Farmers Market og møde producenterne fra Farmers Market Nørrebro. Der vil være lækre smagsprøver på de gode produkter og oplæg fra arrangører og producenter. På mødet kan du melde dig, hvis du har lyst til at give en hjælpende hånd på markedet – men du er også velkommen til bare at lytte og lade dig inspirere.
Dato: Torsdag, 15. maj 2008, kl. 18.00–20.00
Sted: GoFood
Arrangør: Oprør Fra Maven v. Birgitte Glerup
Pris: Gratis – tilmeld dig hos birgitte@mostersmad.dk


Selve markedet åbner den nye sæson lørdag den 24. maj klokken 10. Inden da kommer jeg jo nok til at omtale det igen ...

Åbning af Nørrebro Farmers Market

Jægersborggade slår dørene op for et hyggeligt og stemningsfuldt madmarked. KogeTaskForce rykker ud med kendte navne som Camilla Plum, Katrine Klinken, Nicolaj Kirk og Kille Enna.

Der satses på et bredt sortiment, så mange af indkøbene kan klares under hyggelige
rammer på markedet: brød, ost, kød, grøntsager, frugt, bær, kaffe og honning.
...
Farmers Market Nørrebro vandt i 2007 AOK’s pris som Byens Bedste under kategorien Økologi
Dato: Lørdag, 24. maj 2008, kl. 10.00–14.00
Sted: Passagen mellem Jægersborggade og Kronborggade
Arrangør: birgitte@andelsgaden.dk
Pris: 0 kr. – men husk at tage pungen med!
Hjemmeside: www.oproerframaven.dk/ farmers markets

14. marts 2008

GMO på vej

I kølvandet fra de første videnskabelige rapporter om resistente skadedyr som jeg har omtalt her, så mener Fødevareministeriet nu at have fundet videnskabeligt belæg for at lempe på reglerne for dyrkning af gmo-planter.
Vi har haft gmo-planter i Danmark (på forsøgsbasis) i meget kortere tid end i USA, så hvor meget tiltro er det lige man kan have til de "videnskabelige" resultater ministeriet nu mener begrunder at man reducerer naboafstanden fra gmo-marker med 25%?
Hvem er det så der efterspørger gmo? Hvis interesser er det ministeren mener at tilgodese, kunne man spørge, hvis ikke svaret var så åbenlyst:

Endnu er det kun på forsøgsbasis, at man dyrker genetisk modificerede afgrøder i Danmark. Den genmodificerede afgrøde, der kan gå hen og blive den første kommercielt dyrkede afgrøde i Danmark, er en kartoffel med en ændret stivelse til brug i industrien. Ændringen gør den velegnet til papirfremstilling og tekstilproduktion. Plantedirektoratet forventer, at EU godkender kartoflen i 2008, så den kan dyrkes fra næste år.

Det er af de hensyn man åbner op for at besmitte naturen:

Fødevarer og afgrøder forurenes igen og igen med gensplejsede organismer, GMO, uden de ansvarlige Biotech-virksomheder bliver straffet for det.
Hvad kan man gøre ved det?
Foreløbig kan man læse mere om Greenpeaces indsats her og så måske glæde sig over at Vatikanet nu i det mindste har meldt klart ud om hvor man står.
Kunne man ønske sig det samme fra det herskende folketingsflertal og andre politikere - hvem er det lige der har valgt jer?


Og så er det ikke kun skadedyr, der udvikler resistens som denne artikel om 'super weeds' af Tom Philpott (Grist) uddyber: "In Arkansas, state ag officials turn to Syngenta to solve problems caused by Monsanto". Konklusionen:

Brilliant. Rather than diversify crops, we get a push to diversify agrichemicals -- and increase their application rates. Maybe the Arkansas Agriculture Extension Service should consider consulting "experts" besides those associated with agribusiness giants?

11. marts 2008

Der går fisk i den

Fiskeridirektoratet lancerer i dag en ny hjemmeside, der skal vise de danske fredningsbælter, dvs de områder, hvor bække og åer løber ud i havet. Som det fremgår, er der ganske mange bække og åer, og dermed mange fredningsbælter.

Mere om fisk på et senere tidspunkt; fisk er i den seneste tid blevet det mest handlede dyr på kloden, og det er en ganske dyster historie.

Økologi, miljø og pesticider

Når det kommer til pesticider er vi som jeg har skrevet tidligere, langt fremme i Danmark. Selv vores agurker har nu indhentet udlandets hvad angår pesticidrester. Hvad skal der så ske med den overflod af gift - den forsvinder jo ikke bare. I den forbindelse har indsatsen fra politisk hold været forskellige handlingsplaner, tidligere vandmiljøplaner, i øjeblikket har vi en pesticidhandlingsplan. Og det ordskifte dækker desværre over at vi har tabt overblikket over hvad det egentlig er sådan en plan skal handle imod. Ved at rette fokuset snævert ind på pesticider, bliver resultatet en akademisk øvelse i metodik til måling af samme. Og alternative handlinger, der kan reducere problemet uden behov for målinger og grænseværdier, er røget ud på et sidespor.

Dette er baggrunden for udmeldingen fra Evald Vestergaard i forbindelse med Økologisk Landsforenings landsmøde i Svendborg i weekenden. Man kan godt undre sig lidt over den overskrift LandbrugsAvisen har valgt at give udmeldingen: ”Økologer vil have politisk indflydelse”. Faktisk gør foreningen jo bare opmærksom på at den (dvs økologien) kan bruges i en miljømæssig indsats - og selvfølgelig får den også gjort opmærksom på at dette ikke sker. Det må siges at være en meget mild, nærmest passiv form for indflydelse.

Som Vestergaard siger, så er sagen den, at der findes en løsning der er umiddelbart virkningsfuld:

Regeringen kan få markedet til at arbejde med sig i forhold til pesticidreduktioner og vandmiljøplaner, hvis økologisk produktion, som har forbrugernes opbakning, anvendes og fremmes i højere grad direkte i miljøindsatsen.

Der er ikke noget nyt i dette, som man kan forvisse sig om ved at besøge denne fremragende hjemmeside ØL har været med til at lave i samarbejde med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening. Der kvantificeres forskellen mellem økologisk og såkaldt konventionelt landbrug. En liter økologisk mælk sparer f.eks. 200 liter grundvand fra mødet med pesticiderne. Det er da til at tage og føle på.

Økologisk jordbrug har samtidig den fordel, at der er tale om flere tusinde landmænd, der hver dag er sammen om at videreudvikle alternative strategier til pesticider, og det er en energi og et engagement, som kan udløses i endnu højere grad af en miljøpolitik, der aktivt anvender økologi som en væsentlig søjle i de større miljøhandlingsplaner.

Der har tidligere været afsat midler til økologiforskning i forbindelse med vandmiljøplanerne, men ”den sidste pesticidhandlingsplan [er] stort set renset for omtale af den eneste produktion, hvor pesticider helt undlades, nemlig økologisk fødevareproduktion,” lyder det til slut fra Vestergaard.

Den pågældende pesticidhandlingsplan løber fra 2004 til 2009, og hvis man vil have et indblik i det tankesæt, der ligger bag, kan det anbefales at kigge på de forskellige rapporter der er tilgængelige dér- det handler rigtig meget om grænseværdier og udsigt til EU-direktiver, men ikke så meget om hvordan man kunne tilrettelægge arbejdet på en måde så man undgik problemerne, ikke bare indenfor en tidsramme på 20-30 år, men i det hele taget.

Som en bekræftelse på vanviddet i at nørkle med beregningsmetoder, kan man have sig in mente at Danske landmænd i 2004 smuglede mere end 42 ton pesticider over den dansk-tysk grænse. Som det i øvrigt fremgår af artiklen fra DR Penge, så er der tale om de 86 tilfælde der blev opfanget af et samarbejde mellem Syd- og Sønderjyllands Politi, Rigspolitiets Rejsehold, Skat og Miljøstyrelsen; hvor meget der rent faktisk blev smuglet ind er der ingen mulighed for at vide. I følge den pågældende artikel, var det mest været det skatte- og afgiftsmæssige aspekt af sagen, der har været fokuseret på, men det kan have sin forklaring i at det var de retssager, der netop var blevet afsluttet i november 2007.

Det skal i hvert tilfælde blive spændende at se om der kommer andre boller på suppen, når pesticidhandlingsplanen skal fornys.

10. marts 2008

Farmers markeder - et lille år senere

Stort opsat artikel om Camilla Plum, Oprør fra Maven og Farmers market initiativerne i Ugebladet (Hørsholm). (nej, jeg har heller ikke hørt om den før).
Maden skal komme fra nærmiljøet og ikke fra den anden side af jorden. Mange af de økologiske grøntsager, som man køber i supermarkedet, er ikke friske. Det kan godt være, at de er økologiske, men de er alligevel blevet fragtet langt, gasbehandlet eller bestrålet
siger Camilla Plum og tilføjer, at man ikke skal undervurdere vigtigheden af friskheden, for en grøntsag taber en tredjedel af næringsværdien i løbet af det første døgn, efter at den er høstet.

Amen. En velskrevet artikel der kommer godt omkring og er suppleret med en serie flotte fotos. Men artiklen er fra april 2007 - så hvor bliver det marked i Hillerød af?

Ellers kan man jo følge med i hvordan det går på oproerframaven.dk/farmers_markets.

Pedalkraft

TreeHugger kan man quizze om hvor langt man når på sin cykel på en gallon (3,8 liter) benzin.

Oversat til dansk: hvor langt kan man cykle på (energi-indholdet af) en liter benzin?


2,5 km, 25 km, eller 250 km?





Man kan finde svaret via den oprindelige artikel på bicycling.com - man skal bare gange tallet i overskriften med 0,43.

Kædens led

En kæde er som bekendt ikke stærkere end det svageste led.
Som Mogens Bisgaard på Madkultur bemærker, så er det nuværende kontrolsystem utilstrækkelige, fordi de begrænser sig til et enkelt led frem og tilbage i kæden. "Hvem køber du af" og "Hvem sælger du til", som det hedder på Fødevarestyrelsens side om Sporbarhed.

Formanden for The Sierra Club, Carl Pope, er inde på det samme i artiklen "Ways & Means: The China Syndrome":

Problemet er ikke Kina. Problemet er en forretningsmodel,i hvilken virksomheder udliciterer fremstilling under kortfristede prisbillige kontrakter til det firma der tilbyder at følge deres design til den laveste pris. Det eneste der er Fisher-Price ved ”Dora the Explorer” er designet – selve produktet bliver fremstillet på en fabrik som selskabet stort set ikke har nogen kontrol over. Det styrer ikke arbejdsforholdene, de miljømæssiger standarder eller sikkerhedsprocedurerne.Som følge heraf kontrollerer det ikke længere selve produktet.

Den første gang jeg stødte på dette problem, var i 2004, da jeg forsøgte at overbevise Gap om at få sine mexikanske jeansfabrikanter til at ophøre med at udlede giftigt spildevand fra sine stenforvaskningsfaciliteter direkte ud i vandløb. De gjorde dette for at undgå omkostningerne ved at anvende et spildevandsanlæg. Selskabet var enige i at spildevandsbehandling stort set ikke ville gøre jeansene dyrere. Men de forklarede at de for at bevare valgfrihed og for at skaffe den bedste pris fra deres leverandører, så har Gap ikke nogen langtidskontrakter med disse fabrikker, og selskabet køber typisk kun en meget lille del af hvad fabrikken fremstiller.


Popes perspekiv er, at ved at udlicitere produktionen af deres varer, er det lykkedes for multinationale amerikanske firmaer at miste kontrollen over hvordan de bliver til. Når prisen bliver den eneste faktor der tæller, så er fleksibiliteten et mandat. Dette medfører paradoksalt nok en tilsvarende mangel på kontrol, når der ikke er indgået længerevarende kontrakter. Kickeren er Popes sidste eksempel:


Mærkevarer har ikke længere samme betydning som de plejede at have. ... Mange af de kopivarer, man kan købe på gaden i Shanghai - eller selv i New York - for eksempel håndtasker og andre luksusvarer, er faktisk fremstillet på de selvsamme fabrikker som den rigtige vare.

Løsningen er måske ikke at købe piratkopier, men kunne snarere være at efterspørge non-brand mærker, der rent faktisk er fremstillet af ordenlige materialer og under ordenlige forhold. Er det dyrere? Måske nok, afhængigt af brandet, men hvis man vil vide hvad der i det man spiser eller har på, så er der ikke noget alternativ.


9. marts 2008

Krogerup Ørnetåge 3

Efter alle de stemningsbilleder jeg har lagt op de seneste dage, er det vist på tide, at dykke ned i detaljerne. Jeg fik ikke talt alle retterne, heller ikke taget billeder af dem - der skulle jo også være tid til at spise.

Salaterne står klar til at blive budt rundt i lokalet:
















salat af jordskokker og æbler:































Grønkålssalat; salat af stribede rødbeder nedenfor:















Blød og lækker lever med appelsinsauce, oksekød, fennikel i dressing:

Og til sidst et nærbillede af den fantastiske bordpynt:

Krogerup Ørnetåge 2

Jeg fandt lidt flere billeder fra arrangementet på Krogerup Avlsgaard i torsdags.

Først om nossologien som Søren Gericke meget levende fortalte om. Da vi sad i den anden ende af det store lokale og da der ikke var mikrofon på, så var der mange detaljer der forsvandt undervejs i tågen:



Der blev skåret kød ud til den store guldmedalje; her et nærbillede af mesterens knivteknik - jeg får helt ondt ved tanken om at holde på kniven med fingrene på bladet:


I røg og damp blev der grillet mange slags fisk:

Der kommer lidt flere billeder med mad-detaljer senere i dag.

8. marts 2008

ØL og Farmers markeder

Økologisk Landsforening har endelig opdaget Farmers-markederne; gennem LandbrugsAvisen og tv2.dk tyder det på i gårsdagens artikel på okologi.dk.
Den korte artikel kommer omkring emnet, men skøjter overfladen og det virker lidt som om de i al deres omgang med det offcielle landbrug og Danmark har misset pointen med markederne. Jeg skal prøve at formulere det kort.
Udgangspunktet for markederne er ikke at de er økologiske, men at de bringer producenter og forbrugere direkte sammen i et forum, og kan medvirke til at nedbryde det skel der er opstået i mellem dem. Dette sker ud fra et økologisk men ikke nødvendigvis et statsautoriseret eller 'brandende' perspektiv.
Men ellers overlader artiklen det - meget fornuftigt - til OfMs formand Katrine Klinken at skære igennem til hvad det handler om:
"Det handler om at spise sunde velsmagende råvarer i sæsonen fra lokale producenter. Markederne skal være et hyggeligt inspirerende sted, hvor man kommer i nærkontakt med dem, der laver fødevarerne".

Økologi som brand eller tankesæt

Jeg har tidligere brokket mig over omklamring der sker af økologien i en yderst traditionel dansk landbrugsmæssig tankegang, der handler om at eksportere for enhver pris.
Hvis man med økologi forstår en tankegang der kommer hele vejen omkring vores forhold til den natur vi lever i og af, og som handler om at etablere og udnytte den balance naturlige (øko-) systemer stræber imod, så må man være lidt skeptisk over hvordan den slags eksporteventyr (og historierne om dem) skrues sammen. For en hammer ligner verden søm. Og det er der jo ikke meget variation i - vi må supplere hammeren med nogle andre værktøjer.

Den nye ordning giver blandt andet tilskud til oplysningskampagner, salgsfremstød og markedsføring. Ordningen giver også mulighed for at etablere rejsehold, der tager rundt og sikrer et endnu højere vidensniveau hos producenterne og sikrer en fortsat fokus på råvarekvalitet og produktudvikling. Ordningen skal være med til at løfte Fødevareministeriets projekt Smag Danmark og gøre kvalitetsfødevarer kendt blandt danske og udenlandske forbrugere.
Det er jo svært at være uenig i at det alt andet lige er en god ting. Men alt andet er som bekendt meget langt fra lige. Og ser man på de midler der afsættes til at etablere lokale afsætningskanaler, til at etablere små landbrug, nye landbrug, osv, så er det en brøkdel af eksportmidlerne.
Vi sætter simpelthen vores høje standard på verdenskortet til gavn for os alle, siger Eva Kjer Hansen.
Hvad ligger der i den udtalelse? Standard på hvad? Jeg har i den seneste tid haft en del indlæg der har været positive overfor fødevareministerens initiativer og som sagt er der ikke i sig selv noget galt med det nye tiltag. Som Politiken minder os om, så skruer det vel dårligt nok tiden seks år tilbage:

Nu skal vi have dansk økologi spredt til hele verden, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen. Glemt er fortidens besparelser.

Ministeren afviser overfor Politiken at der er tale om at rette op på fortidens handlinger, og kommer ikke ind på hvilken rolle beskæringer havde i at forme markedet for økologi i Danmark i starten af årtiet. Hun konstaterer i stedet bare at der er opstået en ny interesse:

Vi bakker op om en ny udvikling og efterspørgsel for denne gruppe varer. Landmænd kan se, at markedet er der nu, og så stiger finansieringsbehovet

Og så er vi tilbage ved pengene og ideen om at der skal skrues op for både output og input.

I den sammenhæng er det måske interessant, at henvise til LandbrugsAvisens artikel i anledning af Økologisk Landsforenings generalforsamling i Svendborg i disse dage. Den strukturforandring der foregår i dansk landbrug (både land og brug er misvisende ord i den henseende: stald/fabrik og misbrug er mere præcist) truer faktisk udviklingsmulighederne for økologiens udbredelse. Her var noget en minister kunne gøre noget ved:

Økologisk landsforening har noteret sig, at der arbejdes med ideen om at afskaffe reglen om loft på 500 dyreenheder per staldanlæg, så der nu bliver åbnet for endnu større besætninger.
Samtidig undervises der stort set ikke i økologi på de fleste landbrugsskoler, forklarer foreningen.

Men det er jo politik for alvor og ikke en "god historie".

Jeg kan stadig chokeres, omend jeg måske ikke er overrasket, over at man kan uddanne sig til landmand i Danmark uden at stifte bekendtskab med økologien. Det forklarer faktisk en hel del.

ØLs formand Evald Vestergaard har fanget hvad det handler om:
alle unge bør stifte bekendtskab med økologi under uddannelsen, fordi der via økologi er mulighed for at skabe den samme indtjening med et mindre produktionsapparat.
I følge ØLs pressemeddelelse fra 7. marts, "arbejder [ØL] for, at der skal være minimum tre ugers undervisning i økologisk produktion for alle elever på landbrugsskolerne". Et beskedent krav, men da en begyndelse.
Unge landmænd presses fra to sider: 1) de eksisterende brug bliver større og større - og dermed dyrere og dyrere, 2) de fordres ikke engang at vide hvad økologi er.

Dermed rammes også den fornyelse af landbruget som fødevareministeren gerne vil støtte når den imod alle odds er kommet igang.

Så hvad har alt dette med branding at gøre, kunne man jo spørge sig? Jo, branding handler om at adskille produktionen af et produkt fra opfattelsen af dette produkt. "Det handler ikke om gummiskoene", sagde Philip Knight da han blev spurgt om hvad Nike betød. Ikke hvad Nike er, men hvad det betyder. For at forstå Nike som brand er det ikke nødvendigt at kigge på mere end det færdige produkt og den medfølgende reklamediskurs. Faktisk er det (for Nike) en fordel at man ikke tænker for meget over hvad der ligger før det punkt hvor de færdige sko springer fuldtformede fra designerens pande.

Med økologien handler det for mig om at komme hele vejen tilbage til hvordan den 'endelige' vare blev udformet. Som Joel Salatin siger det: hvis du vil vide hvordan din mad bliver til, så er den hurtigste og sikreste metode at kaste et blik på landmandens bogreol. Så langt tilbage kan og skal man faktisk gå.

Hvis det lykkes behøves man ikke statsautorisering og rejsehold og en million andre der spiser det samme produkt. Sværere er det jo ikke at lave ærlige fødevarer. Hvis det virker uopnåeligt er det fordi det er et uddannelsesmæssigt og et strukturelt problem, og det er jo straks sværere at rette op på.

7. marts 2008

Ny titel - domæne på vej

Som respons på den seneste tids stigende trafik (tak til madbloggen og madkultur), har jeg fået taget mig sammen til at finde frem til et mere passende navn end bare mit eget. Domænet etikur.dk er indkøbt og forhåbentligt skulle overgangen blive forholdsvis flydende.
Det nye navn er inspireret af den amerikanske blog The Ethicurean, der fandt på at sammentrække epikuræisme og etik. Deres egen definition på "etikuræisme" lyder:

eth•i•cu•re•an n. (also adj.) Someone who seeks out tasty things that are also sustainable, organic, local, and/or ethical — SOLE food, for short.

Så strengt taget burde det nye navn måske være etikuræisme, men dels er ideen ikke at introducere en ny isme, dels ville jeg frygtelig gerne undgå at blande æ ind i domænenavnet. Det er besværligt nok i forvejen.

Morten Vest Hansen