7. juli 2008

Føj for en faglighed

Hvis man som undertegnede gik og troede at forholdene for landbrugsdyr i Europa var mindre morbide end de meget publicerede amerikanske tilstande, så er det tid til at revidere sin opfattelse. Sådan var det måske i halvfemserne, men som politiken.dk kan fortælle, så har fiorholdene ændret sig:

For ti år siden gik de fleste malkekøer på græs. Nu henslæber otte ud af ti hele deres liv indendøre og dør tidligere.

Det lyder jo som en dårlig ide (hvad det også er), så man kan jo undre sig over hvad det skyldes. En landmand sagde for nylig at der "ikke længere var en faglig begrundelse for små besætninger." Som til dels udenforstående må man jo spørge hvad det så er for et fag der dikterer den behandling af dyr?

Sagen er at mens økologien løber med alle overskrifterne, de gode og de journalistisk nemme historier, så er landbruget i gang med en endog meget omfattende strukturforandring. Hvilket er en eufemisme for at sige at de store og økonomisk stærke æder de små, der mangler arvtagere, afsætningsmuligheder, og frem for alt penge. De første to grunde giver sig selv. Med penge tænker jeg specifikt på de muligheder der gives store producenter gennem støtteordninger, lovgiving (herunder registration og papirarbejde). Som politisk bevidst forbruger, er det jo nærliggende at spørge sig selv om hvorvidt vores midler og lovgivning så bruges bedst på at fremme en 'strukturel' udvikling der fører til systematisk dyremisbrug.

Men den slags rører selvfølgelig ikke store ånder som f.eks. landmand Arne Jeppesen, der til Politiken kommer med følgende begrundelse for at han holder sine køer indespærret:

Det ville simpelt hen ikke kunne lade sig at gøre at få 400-500 køer ind og ud ad samme vej. De ville gå rundt i pladder og mudder, og det ville være dyrplageri.
Argumentation er så rundtosset at det kan være svært at vide i hvilken ende man skal gribe fat. I klassisk Dansk Landbrug stil. For at undgå en tænkt mulighed for en besværlig situation vælger man med andre ord en løsning, der med garanti er unaturlig, som med sikkerhed fører til inferiøre og mindre sunde dyr, altimens man opererer under en logik, der tilsiger at det ikke kan være anderledes - en logik der fører til at man producerer flere syge køer som man så hellere tager livet af end bruger penge på at få en dyrlæge (der vel ikke giver mængderabat?) til at tilse dem.

Så tror pokker at man i faget føler at man har et kommunikationsproblem. Men så længe man retter kikkerten den forkerte vej har man vel lov til at håbe på at det bliver ved med at være sådan.

Madkultur beskriver udmærket sundhedskonsekvenserne af den ændrede fodringsstrategib (usundhed må til at indføres som et ord i dansk). Så i denne omgang går jeg ikke detaljer om Omega 3 versus Omega 6.

Jeg i gang med at tygge mig i gennem Queen of Fats: Why Omega-3s Were Removed from the Western Diet and What We Can Do to Replace Them af videnskabsjournalisten Susan Allport.

En særdeles tankevækkende reportage fra de sidste årtiers banebrydende forskning på området. En forskning der sjovt nok bekræfter de antagelser man ud fra andre fagligheder (de være sig biodynamiske, økologiske eller bare snusfornuftige) har kunnet gøre sig om at det nok ikke er en god ide at fodre drøvtyggere kornafgrøder som de accelerer deres vækst inden de slår dem ihjel!

Som forsmag på bogen bare en enkelt pointe eller to jeg ikke har set gengivet så mange andre steder:

selvom 'alle' er klar over vigtigheden af Omega 3, så er det vigtige egentlig at O3 er i stadig konkurrence med O6 om at klemme sig ind på pladsen som byggeklods i vores celler. Så man kan lige så godt sige at vores problem er at vi får for meget O6. Næsten uanset hvor mange fisk man spiser (og man skal spise rigtig mange for at kompensere: flere end man kan!), så nytter det ikke, hvis pladsen allerede er optaget af de O6'ere man i forvejen har fyldt sig med. Det er også det (næ$t-) bedste argument for at droppe diverse O3-tilskud.

Når fisk kan anbefales som O3 kilde, skyldes det at mennesket endnu ikke er lykkedes med at ødelægge deres diæt (her kommer dambrugene!); (i naturen) de indgår i en fødekæde der i sidste ende baserer sig på plankton. Vildt ville være et andet, men nok lidt dyrere alternativ. Eller køer på græs.

Eller så mange andre dyr der spiste blade i stedet for frø. For det viser sig, at planterne producerer O3 når de er i voksefasen, hvorimod de skifter til at lagre energien som O6 når de begynder at sætte frø. Dette er imidlertid også grunden til at industrien systematisk har elimineret den fra vores fødevarer - den harskner nemlig nemt ved længere tids opbevaring, og et system der tager højde for det, har man ikke indrettet. Historisk har man haft den undskyldning at man ikke har vidst hvad man gjorde, men den går altså ikke længere. Eller den burde ikke gå længere, med mindre man altså er landmand i Danmark. Eller havregrynsfordærver, eller ... så meget andet.

1 kommentar:

Rasmus sagde ...

En effektiv måde at genintroducere omega-3 til diæten er med genmodificering. Der findes allerede en gris, der netop er bragt til at producere mere O3: http://www.consumeraffairs.com/news04/2006/03/omega_pig.html