Ser man på statistikkerne rammer den seneste kødskandale lige ned midt i den danske folkesjæl. Hvis supermarkederne sælger i retning af 85 % af den mad der bliver købt i Danmark og 50-70 % af det oksekød der sælges er hakket, så kan man sige sig selv, at her er et problem, der berører rigtig mange mennesker.
Det er imidlertid de selvsamme mennesker der med deres daglige indkøbsvaner understøtter supermarkedernes position på markedet, så ondt skal man ikke have af dem. Hvad der er tale om her er en af de historier der dukker op med jævne mellemrum. Man kan forudsige at ministeren foretager sig noget der skal se ud af at hun foretager sig noget, at historien forsvinder fra forsiderne og primetime, og at danskerne fortsætter med at købe det de bliver tilbudt der hvor de befinder sig. At håbe på at denne historie skulle kunne få folk til at flytte sig er, vil jeg påstå, at håbe på et mirakel. Eller i hvert fald på at de skulle opføre sig fundamentalt anderledes end de har gjort i alle de andre situationer, hvor lignende historier har været fremme.
Supermarkeder har det ikke godt med fordærvelige varer, vil jeg påstå. Man kan efterprøve påstanden ved at betragte grøntafdelingen og prøve at finde et frisk produkt. I min lokale Rema 1000, hvor jeg køber min Osted mælk m.v., kan man undre sig over den åbne palle med 5 kilo poser med kartofler der dagligt hilser en velkommen. Man kan næsten høre dem sige: her er en butik der ikke har den ringeste forstand på den mest fundamentale regel omkring opbevaring af kartofler; men billigt, det er det. Og når folk bliver syge af solanin og chaconin, så er det ikke dem selv eller Rema 1000 der betaler for deres dumhed. Den fornøjelse har vi andre.
I en artikel om hvad man kan gøre for at undgå det gamle kød, spørger Ekstra Bladet kandidat i husholdningsvidenskab og human ernæring Preben Vestergård Hansen fra professionshøjskolen Metropol om man så skal "købe en hakkemaskine og hakke sin fars selv?"
- Så er du i hvert fald sikker på, hvad der kommer i. Men du skal bare være indstillet på, at du ikke lave fars til samme pris, som det bliver solgt i supermarkedet, hvor du nogle gange køber et halvt kilo for 15 kroner.
Vi lader lige svaret stå et øjeblik.
Og så gentager vi: Går man efter den laveste pris, skal man ikke beklage sig når man får hvad man betaler for.
