29. juni 2008

Selvhøst

Der har været lidt stille på bloggen på det seneste. En kombination af at jeg har været travlt optaget med andre gøremål, årstiden - og så årstidens gøremål.
Blandt andet er jeg med i et selvhøstprojekt på Lavendelgaarden - sidste år blev for dyrt at købe grøntsagerne uge for uge, så i år har jeg de sidste par måneder taget toget til Veksø cirka en gang om ugen for at luge, vande og udplante 'mine' 80 kvadratmeter.
Kålbedet er under insektnet, hvilket nedsætter antallet af insektangreb, men ikke eliminerer dem. På trods af det, og på trods af den seneste tids tørke (Søsum har været meget uheldig næsten ikke at få noget af den seneste tids bygevejr), så har kålbedet virkelig fået fat, og den næste tid kommer menuen til at stå på spidskål; forhåbentlig har rødløgene på det tidspunkt vokset sig så meget til at jeg nænner at ofre dem! I betragtning af at jeg har cirka 110 rødløg, 40 zittauerløg, 70 shalotløg og 60 porrer, så burde der jo være noget at tage af. Men på den anden side er kartoffelhøsten en skuffelse, hvor man virkelig kan se hvordan tørken indvirker på udbyttet: jeg høstede een kartoffelplante og fik to kartofler ud af det: alle de 'hyppede' knolde havde simpelthen ikke udviklet sig: de var lige blevet dannet men heller ikke mere: og selvom jeg kan lide små kartofler og kvantum ikke er alt, så er det alligevel lidt ærgeligt at alt det potentiale ikke bliver til mere end knappenålshovedstørrelse!

Den glimrende skribent Tom Philpott fra Grist.org hjar i øvrigt lige udgivet en glimrende artikel om økologiens udfordringer: "Not Just for White People Anymore". Med et glimt i øjet spidder han den meget udbredte (og i Danmark tilsyneladende statsautoriserede) holdning at det handler om at shoppe sig til en bedre verden:
To what extent do organics merely "allow people to feel good about their consumption," as Lander says, and to what extent do they inspire people to think about their consumption, to consider their place in the consumption-production process?
Hvis 'økologi' kun er et tilvalg for de privilligerede, så er dette mål i hvert tilfælde ikke nået. Så misser vi fortsat hele historien - eller alle historierne - om hvordan vores forbrug bliver til, til fordel for 'den gode historie'. Philpotts pointe er at vejen frem ikke består i en konsolidering af den økologiske branche, men i et politisk pres på monopolerne, de være sig 'konventionelle' eller 'økologiske'.
Det kan jeg kun være enig i, og jeg tror at en forudsætning er at flere involverer sig, på mange forskellige måder, i f.eks. hvordan det vi spiser bliver til. Hvis den første 'økologiske' bølge var karakteriseret ved udfordringerne i at dyrke uden kunstgødning og gift, og hvis man kan sige, at det problem er løst - også i stor skala - så er den nuværende udfordring infrastrukturelt: hvis der ikke bliver etableret en alternativ for afsætningen, så kommer der kun mere af det samme: ensartede, kedelige og gamle slatne 'fødevareprodukter'. Det er der ikke meget ved.

Og så er det for resten en fantastisk salat jeg er ved at skære roden af på det store billede. Skyl og tør. Lidt hvidløg, salt og peber, olivenolie og balsamicoeddike: sværere behøver det ikke være.
Men den er sjovere på høstdagen end hvis den havde været en uge undervejs!

Og så bliver man lidt mindre 'hvid' af at tilbringe tiden udendørs.