Økologi som brand eller tankesæt

Jeg har tidligere brokket mig over omklamring der sker af økologien i en yderst traditionel dansk landbrugsmæssig tankegang, der handler om at eksportere for enhver pris.
Hvis man med økologi forstår en tankegang der kommer hele vejen omkring vores forhold til den natur vi lever i og af, og som handler om at etablere og udnytte den balance naturlige (øko-) systemer stræber imod, så må man være lidt skeptisk over hvordan den slags eksporteventyr (og historierne om dem) skrues sammen. For en hammer ligner verden søm. Og det er der jo ikke meget variation i - vi må supplere hammeren med nogle andre værktøjer.

Den nye ordning giver blandt andet tilskud til oplysningskampagner, salgsfremstød og markedsføring. Ordningen giver også mulighed for at etablere rejsehold, der tager rundt og sikrer et endnu højere vidensniveau hos producenterne og sikrer en fortsat fokus på råvarekvalitet og produktudvikling. Ordningen skal være med til at løfte Fødevareministeriets projekt Smag Danmark og gøre kvalitetsfødevarer kendt blandt danske og udenlandske forbrugere.

Det er jo svært at være uenig i at det alt andet lige er en god ting. Men alt andet er som bekendt meget langt fra lige. Og ser man på de midler der afsættes til at etablere lokale afsætningskanaler, til at etablere små landbrug, nye landbrug, osv, så er det en brøkdel af eksportmidlerne.

Vi sætter simpelthen vores høje standard på verdenskortet til gavn for os alle, siger Eva Kjer Hansen.

Hvad ligger der i den udtalelse? Standard på hvad? Jeg har i den seneste tid haft en del indlæg der har været positive overfor fødevareministerens initiativer og som sagt er der ikke i sig selv noget galt med det nye tiltag. Som Politiken minder os om, så skruer det vel dårligt nok tiden seks år tilbage:

Nu skal vi have dansk økologi spredt til hele verden, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen. Glemt er fortidens besparelser.

Ministeren afviser overfor Politiken at der er tale om at rette op på fortidens handlinger, og kommer ikke ind på hvilken rolle beskæringer havde i at forme markedet for økologi i Danmark i starten af årtiet. Hun konstaterer i stedet bare at der er opstået en ny interesse:

Vi bakker op om en ny udvikling og efterspørgsel for denne gruppe varer. Landmænd kan se, at markedet er der nu, og så stiger finansieringsbehovet

Og så er vi tilbage ved pengene og ideen om at der skal skrues op for både output og input.

I den sammenhæng er det måske interessant, at henvise til LandbrugsAvisens artikel i anledning af Økologisk Landsforenings generalforsamling i Svendborg i disse dage. Den strukturforandring der foregår i dansk landbrug (både land og brug er misvisende ord i den henseende: stald/fabrik og misbrug er mere præcist) truer faktisk udviklingsmulighederne for økologiens udbredelse. Her var noget en minister kunne gøre noget ved:

Økologisk landsforening har noteret sig, at der arbejdes med ideen om at afskaffe reglen om loft på 500 dyreenheder per staldanlæg, så der nu bliver åbnet for endnu større besætninger.
Samtidig undervises der stort set ikke i økologi på de fleste landbrugsskoler, forklarer foreningen.

Men det er jo politik for alvor og ikke en "god historie".

Jeg kan stadig chokeres, omend jeg måske ikke er overrasket, over at man kan uddanne sig til landmand i Danmark uden at stifte bekendtskab med økologien. Det forklarer faktisk en hel del.

ØLs formand Evald Vestergaard har fanget hvad det handler om:

alle unge bør stifte bekendtskab med økologi under uddannelsen, fordi der via økologi er mulighed for at skabe den samme indtjening med et mindre produktionsapparat.

I følge ØLs pressemeddelelse fra 7. marts, "arbejder [ØL] for, at der skal være minimum tre ugers undervisning i økologisk produktion for alle elever på landbrugsskolerne". Et beskedent krav, men da en begyndelse.
Unge landmænd presses fra to sider: 1) de eksisterende brug bliver større og større - og dermed dyrere og dyrere, 2) de fordres ikke engang at vide hvad økologi er.

Dermed rammes også den fornyelse af landbruget som fødevareministeren gerne vil støtte når den imod alle odds er kommet igang.

Så hvad har alt dette med branding at gøre, kunne man jo spørge sig? Jo, branding handler om at adskille produktionen af et produkt fra opfattelsen af dette produkt. "Det handler ikke om gummiskoene", sagde Philip Knight da han blev spurgt om hvad Nike betød. Ikke hvad Nike er, men hvad det betyder. For at forstå Nike som brand er det ikke nødvendigt at kigge på mere end det færdige produkt og den medfølgende reklamediskurs. Faktisk er det (for Nike) en fordel at man ikke tænker for meget over hvad der ligger før det punkt hvor de færdige sko springer fuldtformede fra designerens pande.

Med økologien handler det for mig om at komme hele vejen tilbage til hvordan den 'endelige' vare blev udformet. Som Joel Salatin siger det: hvis du vil vide hvordan din mad bliver til, så er den hurtigste og sikreste metode at kaste et blik på landmandens bogreol. Så langt tilbage kan og skal man faktisk gå.

Hvis det lykkes behøves man ikke statsautorisering og rejsehold og en million andre der spiser det samme produkt. Sværere er det jo ikke at lave ærlige fødevarer. Hvis det virker uopnåeligt er det fordi det er et uddannelsesmæssigt og et strukturelt problem, og det er jo straks sværere at rette op på.