Kontrol af fødevarer

Umiddelbart lyder dagens historie i Politiken jo som en god nyhed: "Kontrol med duksene bliver mindre". Det er svært at være uenig i at det er fornuftigt at Fødevarestyrelsen skal koncentrere sin indsats på de virksomheder der notorisk ikke kan finde ud af at have styr på sagerne.
Hvad vil det så sige? "Fire smileyer med brede smil i træk" og ingen anmærkninger inden for de seneste 12 måneder (den anden del er jo sådan set implicit i den første).
26 procent af virksomheder kan leve op til dette, og man kan nok godt formode at ordningen vil anspore til at dette tal går op, og det er jo kun godt.
Men når dette ses i lyset af hvad der skal til for at få en anmærkning, så bliver resultatet at ordningen kommer til at belønne de firmaer der er gode til at have orden i deres papirer.
Det bekymrende er ikke så meget at det giver en falsk fornemmelse af tryghed som at det giver en falsk fornemmelse af utryghed overfor virksomheder hvis eneste misere er at der mangler et ringbind med selvkontrolpapirer i butikken den dag inspektøren kommer forbi. Det afgørende er ikke at den såkaldte selvkontrol er udført, men at den er papirført.
Det kan være at udtrykket papmad skal suppleres med et nyt begreb som man kunne kalde papirmad?